Maskinmestre fungerer overalt i Danmark og resten af verden og er foretrukne og eftertragtede medarbejdere til en lang række stillinger og funktioner, herunder driftsleder, kvalitetschef, teknisk chef, maskinchef, miljøkonsulent, energikonsulent, projektleder, salgsingeniør, sikkerhedschef og vedligeholdelseschef. Maskinmestre er desuden vigtige beslutningstagere, når det gælder områder som drift og vedligehold af tekniske anlæg, energioptimering, sikkerhed, miljø, personaleledelse og udvikling.
Med en uddannelse som maskinmester i bagagen er der med andre ord masser af muligheder for job såvel på det private område som indenfor det offentlige, ligesom der er muligheder både til lands og til søs.
På siden 'Jobmarked' har vi samlet informationer både for medlemmer, der søger nyt job og for virksomheder, der søger nye medarbejdere.
Maskinmestrenes Forening samarbejder med Jobfinder, så under Jobfinder finder du de seneste stillingsopslag fra virksomheder, der søger maskinmestre.
For ledige maskinmestre er der endvidere mulighed for at benytte sig af IAKs database Jobgenvejen over ledige stillinger for ingeniører, maskinmestre og skibsofficerer. Ledige maskinmestre kan lægge deres CV her og derved målrette jobsøgningen. Brug af Jobgenvejen forudsætter medlemskab af IAK.
For virksomheder, der søger nye medarbejdere, er der mulighed for at annoncere efter dem i hhv. MASKINMESTEREN eller på Jobfinder. Informationer om annoncering, herunder formater, priser og deadlines kan findes under Annoncering.