Netværket henvender sig til alle maskinmestre med interesse for eller relation til området. Deltagernes arbejdsfunktioner omfatter typisk vedligeholdsledere, vedligeholdschefer, tekniske chefer og driftsmestre, ligesom netværket har deltagelse af repræsentanter fra Den Danske Vedligeholdsforening.
Blandt hovedemnerne er følgende
• processer og metoder inden for alle former for vedligehold
• økonomiske nøgletal, herunder Life Cycle Cost (LCC)
• motivation og ledelse af vedligeholdelsespersonale
• personsikkerhed og miljøforhold
• lovgivning
Netværket fungerer som oftest via virksomhedsbesøg og tager udgangspunkt i, at de fleste vedligeholdelsesprocesser kan gennemføres hurtigere og mere effektivt, hvis eksperterne på området deler erfaringer med hinanden.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller ønsker at tilmelde dig netværket, kan du kontakte netværkskoordinator Steffen Lyder på telefon 2374 0779 eller e-mail stl@kommunekemi.dk. Tilmelding til netværket kan ligeledes ske via Maskinmestrens Forening på telefon 3336 4920 eller e-mail mf@mmf.dk.