Maskinmestrenes Forening har god tradition for at støtte institutioner, organisationer og enkeltpersoner i gennemførelsen af forskellige projekter. Formålene med projekterne kan være mange, og gennem tiderne har vi støttet mange forskellige projekter. I den seneste periode har vi eksempelvis ydet økonomiske tilskud til bl.a.:
- Dansk Fjernvarmes uddannelsesfond
- Svendborg Søfartsskole 100 års jubilæum
- Københavns Maskinmesterskole & Elinstallatørskole 100 års jubilæum
- Metal Sø Handelsflådens Velfærdsråd
- Maskinmester Peter Hyldgaard støtte til ophold på MS Afrika Mercy (aftale om artikel til bladet)
- Indlands Sømandsmission
- Danske Sømænd i udenlandske kirker
- Teknisk Museums venner
- Danske Sømandskirker
- De Allieredes Våbenfæller
- Foreningen Søfartens Fremme
- Søfartsmuseet venner - Kronborg
- Fiskeri- og Søfartsmuseet - Esbjerg
- Odense Kammeraters Sportsklub
- Danske Sømandskirker
- Skibsteknisk Selskab
- Søfartens Bibliotek
MFs formål med sponsorater
Det primære formål med at yde økonomisk støtte er, at synliggøre og markedsføre maskinmesteruddannelsen, maskinmestrenes kompetencer og betydning for samfundet. Et sekundært mål er at bidrage til medlemmernes personlige og faglige udvikling samt til markedsføring af MF.
Udgangspunktet for et sponsorat
MF har mulighed for at yde økonomisk støtte til projekter, hvis formål understøtter følgende punkter. Hvis du ønsker at søge om et sponsorat, bør det i ansøgningen klart fremgå, hvorledes projektet relaterer sig til disse:
- MF kan yde økonomisk støtte til projekter, der klart støtter foreningens mission og vision.
- MF kan yde økonomisk støtte til projekter, der bidrager til at markedsføre maskinmestrenes kompetencer og maskinmesteruddannelsen.
- MF kan yde økonomisk støtte til projekter, der er med til at forbedre maskinmestrenes og foreningens image.
- MF kan yde økonomisk støtte til projekter, der fokuserer på og/eller belyser væsentlige forhold omkring maskinmestrenes liv, arbejde og fritid.
|
Ansøgningskriterier
- Der skal foreligge en skriftlig ansøgning med angivelse af formål med projektet, hvem der står bag, hvem der gennemfører projektet, det samlede budget, tidshorisont, hvordan resultatet eksponeres, samt hvordan MF konkret eksponeres som eventuel bidragsyder.
- Det skal oplyses, hvilket beløb (beløbsramme), der søges om hos MF.
- Hvis der er søgt støtte til projektet andre steder end hos MF, skal dette oplyses.
- Senest 6 måneder efter projektet er sat i værk, skal MF modtage en kort evaluering af projektets effekt. Skulle et projekt, som har opnået økonomisk støtte, mod forventning ikke blive gennemført, skal MF have midlerne retur straks.
- Det skal oplyses, om der tidligere er søgt om tilskud til samme eller tilsvarende projekt ved MF, og om resultatet af en eventuel tidligere ansøgning.
|
Ansøgning og godkendelse
Der er løbende ansøgning til foreningens sponsorater. Alle ansøgninger behandles i direktionen, men i nogle tilfælde træffes en endelig afgørelse af foreningens bestyrelse.
Samlet ydes årligt en maksimal økonomisk støtte for 150.000 kr.
MF forbeholder sig ret til at eksponere projekter, der opnår støtte fra foreningen. Det kan f.eks. være via MFs hjemmeside, i medlemsbladet MASKINMESTEREN eller en omtale i foreningens årsberetning.