|
Medlemsfordele
|
|
Som medlem af Maskinmestrenes Forening får du adgang til en række medlemsfordele såvel som periferiydelser.
|
|
|
Som medlem af MF har du sikkerhed i ansættelsen gennem overenskomster med arbejdsgiverforeningerne, ligesom du kan få hjælp, rådgivning og juridisk bistand ved løn- og kontraktforhandlinger. Det gælder naturligvis også ved individuelle ansættelser. MF's jura- og forhandlingsafdeling har dygtige jurister og faglige konsulenter, der hjælper medlemmer med alt fra ansættelser, kontraktgennemlæsninger og lønforhandlinger til barsel, ferie og opsigelser. Du behøver blot ringe ind på tlf. 3336 4920. |
|
|
MF arrangerer hvert år en række kreds-, informations- og medlemsmøder, hvor formand og sekretariatsmedarbejdere møder medlemmerne på regionalt plan. Disse arrangementer, der i øvrigt er gratis at deltage i, er du altid velkommen til at møde op til, ligesom maskinmestrenes hus på Sankt Annæ Plads 16 i København altid har dørene åbne. MF står ligeledes for at afholde kurser i forhandlingsteknik og medarbejderudviklingssamtaler m.v., og arrangerer årligt den store Ajour - maskinmestrenes erhvervskonference. |
|
|
MASKINMESTEREN er et fagmagasin for medlemmer af Maskinmestrene Forening, og udkommer 12 gange årligt i 10.700 eksemplarer pr. gang. Magasinet indeholder både baggrunds- og tekniske artikler, der fokuserer på emner som energi, teknologiudvikling, drift og ledelse. |
|
|
MF supporterer en række faglige netværk, som foreningens medlemmer frit kan deltage i. Netværkene er dels oprettet indenfor emneområder som energi, vedligehold og el-teknik, og dels mere funktionsspecifikke områder som brancheråd, talmænd og netværk for maskinmestre på større arbejdspladser.
Det er gratis for medlemmer af MF at deltage i netværkene, dog kan der være begrænsninger på deltagerantallet alt afhængigt af netværkenes opbygning og struktur. Netværkene fastlægger selv, hvor ofte de mødes, og de benytter interne netværkssider her på hjemmesiden til vidensdeling, interne diskussioner og referatarkiv. |
|
|
Gennem et samarbejde med Lån & Spar Bank har MF stiftet Maskinmestrenes bank. Her kan du som medlem af MF opnå en række kontante fordele, som f.eks.:
- Gratis MasterCard/ægtefællekort
- 1.000 kr. i rabat på Lån & Spar Prioritet
- Rabat på etableringsomkostninger ved oprettelse og forhøjelse af lån
- 1.000 kr. i rabat på lånesagsgebyret ved optagelse af Totalkreditlån gennem Lån & Spar Bank
- Lav rente på udlån og kreditter
|
|
|
IAK (Ingeniørernes A-kasse) er arbejdsløshedskasse for ca. 65.000 maskinmestre og ingeniører. A-kassen er din økonomiske backup i tilfælde af ledighed, og har en række medlemstilbud, der kan hjælpe dig med at få et nyt fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder tre-trins programmet "hurtigere i arbejde", kurser i jobsøgning og IAK-assesment, der er en række øvelser og tests, som har til formål at afdække en række af de personlige kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet netop nu. |
|
|
Maskinmestrenes Forening og PFA Pension har gennem de sidste 80 år samarbejdet om at levere de bedst mulige pensionsordninger til maskinmestre. Samarbejdet startede allerede tilbage i 1920, hvor maskinmestrenes enkepensionskasse blev lagt ind under PFA. Mange maskinmestre er omfattet af pensionsordninger gennem deres ansættelsesforhold. Pensionsordningen vil variere afhængig af, hvilken overenskomst eller aftale, der følges. I hovedtræk kan maskinmestrene opdeles i tre grupper: Det maritime område, det offentlige område og det private område. |
|
|
Med en MF-løntabsforsikring har du mulighed for at sikre dig bedre økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed. Ved at tegne løntabsforsikring, kan de knap 14.000,- kr., du kan modtage i dagpenge, nu suppleres med op til 32.000,- kr. ekstra om måneden, dog højst 85 % af din løn eksklusive arbejdsmarkedsbidrag. |
|
|
Som medlem af Maskinmestrenes Forening kan du vælge at blive medlem af Forbrugsforeningen og herigennem få en masse økonomiske fordele. Medlemmer af Forbrugsforeningen betaler et årligt kontingent på 132 kr. og modtager et kontokort, som kan bruges i ca. 4.500 forretninger landet over i stort set alle brancher. Hver gang kontokortet benyttes, optjener du bonus - som regel 9%. Medlemmerne kan opnå op til 2 måneders kredit og kan desuden søge om billige lån til køb i de forretninger, der er tilknyttet foreningen. |
|
|
Som medlem af Maskinmestrenes Forening kan du tegne billige forsikringer i Tjenestemændenes Forsikring. Du behøver ikke være tjenestemand. Med en sluttet kundekreds bruger vi ikke kræfter på at erobre nye markeder. Vores administrationsomkostninger er næsten det halve af andre forsikringsselskabers. Det betyder attraktive priser og høj kvalitet for alle vores kunder. Og er du medlem af Maskinmestrenes Forening og kunde i Tjenestemændenes Forsikring, kan dine voksne børn også blive forsikret til samme priser. Du kan vælge mellem: Familieforsikring/indbo, villaforsikring, ulykkesforsikring, bilforsikring (inkl. trækkrog og vejhjælp), motorcykelforsikring, knallertforsikring, campingvognforsikring, rejseforsikring, fritidshusforsikring, hundeforsikring og elektronikforsikring sammen med familieforsikring. |
|
|
Træn til nedsat pris. Maskinmestrenes Forening har indgået en aftale med fitness dk, der gør det muligt at træne til en nedsat pris. Er man over 26 år koster det kun 330 kr. pr måned mod normalprisen på 369 kr. Er man under 26 år, er prisen kun 260 kr. pr. måned mod normalt 289 kr. Medlemskabet er uden bindingsperiode og ved indmeldelse betales 299 kr. i startpakke. Fitness dk hjælper dig med at komme godt i gang med en sundere livsstil og med at nå dine mål – uanset om du ønsker at blive strammet op, tabe dig eller komme i bedre form. Kædens populære 40-dage introduktionsprogram, som er inkluderet i startpakken, indeholder to besøg hos en træningsvejleder, som sørger for at du kommer godt fra start og skræddersyer din træning efter dine behov. Find dit nærmeste fitness dk-center og medbring en kvittering for indbetalt kontingent til Maskinmestrenes Forening. Er det betalt via PBS, skal du medbringe oversigten, hvor betalingen fremgår. Derefter hjælper personalet dig i gang. Er du allerede medlem af fitness dk og ikke tilknyttet firmaaftalen, hjælper fitness dk gerne med at ændre dig medlemskab, næste gang du besøger centret, så du kan få glæde af tilbuddet. |
|
|
|