Hvad betyder det, at min arbejdsgiver er under rekonstruktion?

Hvis din arbejdsgiver ikke er betalingsdygtig, kan det føre til arbejdsgivers konkurs. Denne situation har vi tidligere skrevet en artikel om, som du kan læse her. Nogle gange indledes der imidlertid en rekonstruktion i stedet. Her kan du læse mere om, hvilken betydning det vil have for dig som medarbejder.

Hvad betyder det, at arbejdsgiver er under rekonstruktion?
En virksomhed er insolvent, når det ikke er muligt at betale økonomiske forpligtelser til tiden. Virksomhedens kreditorer, eller selskabet selv, kan i den situation anmode skifteretten om, at virksomheden tages under rekonstruktion. Formålet med en rekonstruktionsbehandling er, at forsøge at undgå virksomhedens konkurs.

Under en rekonstruktion arbejder man på at formindske eller udskyde betalingen af gæld eller at sælge de dele af virksomheden, som stadig er levedygtig. Målet er at gøre virksomheden eller dele af virksomheden betalingsdygtig, så den kan videreføres og undgår konkurs.

Under en rekonstruktion fortsætter den sædvanlige ledelse med at drive selskabet, men dog med bistand fra en rekonstruktør, som er udpeget af skifteretten, til at hjælpe med at stabilisere virksomhedens økonomi.

En rekonstruktion kan resultere i, at virksomheden enten bliver betalingsdygtig og videreføres, at hele eller dele af virksomheden overdrages til en anden virksomhed, eller at virksomheden i sidste ende må begæres konkurs.

Hvad betyder det for mig, at min arbejdsgiver er under rekonstruktion?
En rekonstruktion ændrer ikke i sig selv på dit ansættelsesforhold – du er således stadig ansat i virksomheden. Det betyder at du skal møde på arbejde som sædvanligt, medmindre du får anden besked. Det betyder også, at du stadig har krav på at modtage din løn til sædvanlig tid.

Når arbejdsgiver er taget under rekonstruktion, har rekonstruktøren 14 dage til at tage stilling til, om de enkelte ansættelsesforhold videreføres eller opsiges.

Det er ikke unormalt, at medarbejdere bliver sendt hjem i denne periode, indtil virksomheden har truffet en beslutning om ansættelsesforholdene. Hvis du hjemsendes, skal du være opmærksom på, at du stadig skal stå til rådighed.  

Hvad med manglende løn?
En rekonstruktion er ikke ensbetydende med, at lønnen vil udeblive, men det kan dog forekomme. Hvem der skal dække den manglende løn afhænger af, hvad rekonstruktionen resulterer i, samt om du bliver opsagt i forløbet.

Skifteretten vil ikke begære virksomheden konkurs, så længe den stadig er under rekonstruktion, så det er ikke altid muligt at reagere med det samme lønnen udebliver. Lønmodtagernes Garantifond kan dog yde lån til virksomheden til lønbetalinger, så de ansatte kan få hel eller delvis løn under rekonstruktionen.

Hvis du allerede var opsagt inden rekonstruktionen eller bliver opsagt som led i rekonstruktionen, kan Lønmodtagernes Garantifond dække dine krav på manglende løn, øvrige lønandele som pension og personalegoder, tilgodehavende ferie, feriefridage, bonus, løn i opsigelsesperioden og lignende krav, som arbejdsgiver ikke har betalt.

Bliver arbejdsgiver i stedet betalingsdygtig efter rekonstruktionen, og er du ikke blevet opsagt, vil din arbejdsgiver selv være ansvarlig for at betale løn.

Rekonstruktion kan som sagt resultere i en virksomhedsoverdragelse, og i den forbindelse kan dit ansættelsesforhold også blive overdraget til den nye virksomhed, hvis ikke du er blevet opsagt. I så fald vil det som udgangspunkt være den nye virksomhed, som overtager betalingspligten for din eventuelle manglende lønbetaling. Lønmodtagernes Garantifond kan imidlertid hjælpe med at dække eventuelle krav, som måtte være opstået inden virksomheden blev taget under rekonstruktionsbehandling.

Inden du kan anmelde dit tilgodehavende lønkrav, skal det derfor afklares, om du bliver opsagt eller om din ansættelse fortsætter. Dette vil nemlig have betydning for, hvilke lønkrav der skal anmeldes, og også om det er Lønmodtagernes Garantifonden der skal dække det hele, eller om det i stedet helt eller delvist er arbejdsgiver eller en ny virksomhed, der skal betale den manglende løn.

Hvad skal jeg gøre?
Vi anbefaler, at du hurtigst muligt kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening hvis din arbejdsgiver orienterer om en rekonstruktion eller konkurs. Vores jurister kan hjælpe med at sikre, at rekonstruktionen gennemføres korrekt, og at alle dine udestående betalinger anmeldes til de rette instanser.

Endvidere kan vi rådgive dig ud fra din konkrete situation – eksempelvis i forhold til, om det er fordelagtigt at ophæve dit ansættelsesforhold i tilfælde af manglende betaling, hvilke forhold du skal være opmærksom på ved jobsøgning under rekonstruktion, hvordan du bedst håndterer økonomiske udfordringer grundet manglende lønbetaling, om frister for anmeldelse af dine krav, osv.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan du kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.   

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Trods vækst-succes: Brug for endnu flere maskinmestre

Maskinmestrene har aldrig stået stærkere på arbejdsmarkedet end nu, men der skal uddannes flere for at hjælpe de politiske ambitioner om klimaneutralitet i mål, lyder budskabet fra Maskinmestrenes Forening.

Der er brug for endnu flere maskinmestre, hvis de politiske ambitioner om klimaneutralitet, uafhængighed og forsyningssikkerhed skal nå i mål.

Det var budskabet fra formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 153. ordinære generalforsamling, der blev afviklet onsdag i Odense.

Årsagen er, at det er maskinmestre, der er med til at udvikle, implementere og drifte den brede vifte af nye og kendte teknologier, der skal være med til at sikre en grønnere nutid og fremtid, og selv om Lars Have Hansen har sagt det flere gange før, gentog han det endnu engang: Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre.

”Maskinmestre kommer til at have en kæmpestor rolle i den omstilling. Og det gør vi, fordi vi er multi-faglige. Vi bygger bro mellem mennesker og teknik. Vi er samfundets tekniske schweizerkniv, der kan foldes ud og løse de mangeartede udfordringer, vi som samfund står overfor,” understregede Lars Have Hansen og uddybede baggrunden for maskinmestrenes bidrag med en bredere faglig forståelse for elementerne i en værdikæde.

Større og stærkere
Lars Have Hansen kunne samtidig konstatere, at Maskinmestrenes Forening havde taget afsked med 2024 større og stærkere end nogensinde.

”Sådan var det også for et år siden – og året før igen. Vi er flere medlemmer og flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end på noget andet tidspunkt i vores 151-årige historie,” konstaterede Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning.

Og de opadgående tendenser fortsætter. I 2024 rundede foreningen 11.000 erhvervsaktive maskinmestre og flere end 15.000 medlemmer.

”Vi har fuld beskæftigelse, og søgningen til uddannelsen er stigende samtidig med, at der er kommet flere lokationer rundt om i landet, hvor det er muligt at uddanne sig til maskinmester. De fem maskinmesterskoler og maritime uddannelsescentre udbyder nu uddannelsen i 14 byer – herunder også i Grønland. Det er en udvikling vi sætter stor pris på, men ambitionerne rækker langt videre,” understregede Lars Have Hansen. 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Mange virksomheder kan ikke skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – herunder maskinmestre.

”Derfor fortsætter vi indsatsen med at profilere og brande vores profession, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen. Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi ikke kan forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv. Med professionens enorme bredde og maskinmestre i vitale stillinger i alt fra service, handel og rådgivning, industrien og energiforsyning til skibsfart og offshore samt bygge- og anlæg, er vi afgørende – ikke kun for at skabe en grøn omstilling, men også for at sikre industriens konkurrenceevne og udvikling, samt drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur,” sagde Lars Have Hansen.

Stort potentiale: Danske virksomheder kan øge konkurrencekraft med cirkulær forretning

Danske virksomheder går glip af store forretningsmuligheder, fordi de endnu ikke udnytter potentialet i cirkulære forretningsmodeller. Det skal et nyt projekt nu ændre på ved at udvikle og implementere cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder – og dermed styrke deres konkurrencekraft.

Mange virksomheder kommer aldrig videre end til ambitionerne i deres arbejde med bæredygtighed, men det skal være anderledes nu. Projektet Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger, der er skabt af nogle af Danmarks førende aktører på området og i samarbejde med Industriens Fond, tilbyder virksomheder skræddersyet hjælp nu og bedre vilkår i fremtiden.

– Cirkulær økonomi er en uundgåelig del af fremtidens konkurrenceevne. Med cirkulære løsninger kan man reducere omkostninger, åbne nye markeder og styrke relationerne til både kunder og leverandører. Det er afgørende, at danske virksomheder griber denne mulighed, så de kan stå stærkt i en verden, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger vokser. Men mange virksomheder mangler konkrete værktøjer og sparring til at komme videre. Med dette projekt skaber vi et vigtigt fundament for at hjælpe virksomheder med at realisere disse muligheder, siger programansvarlig for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.

Stort potentiale
Danmarks økonomi er alt for lidt cirkulær, når vi sammenligner os med andre lande. Danske virksomheder har derfor stort potentiale ved at udvikle deres forretning i en mere cirkulær retning, ved at lade råstoffer og materiale cirkulere længere tid i økonomien ved at reducere forbruget, genbruge produkter og genanvende materiale. Konkret kan virksomheder arbejde på at bruge færre ressourcer, forlænge levetiden på produkter, tilbyde services omkring reparation og vedligehold, modernisere gamle produkter, genbruge komponenter og genanvende materiale.

Store forretningsfordele
Virksomheder oplever ofte, at realiseringen af de cirkulære løsninger er svær, også selvom idéen er god. 

– Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og hjælper dem med at skabe reelle forandringer i deres daglige drift. Forløbene er intensive og hjælper dem med at udvikle, teste og implementere nye løsninger i deres forretning og produktion. Projektet tager udgangspunkt i den samlede forretningsmodel, men vi kan også trække på specialister i valg af materiale, opsætning af produktionsapparatet eller udnyttelse af avancerede digitale teknologier. Det handler om at gøre det nemt for virksomhederne at få forretningsgevinster ud af deres investeringer i den grønne omstilling, siger Emil Sunesen, sektionsleder ved Teknologisk Institut.

Erhvervslivet skal have gode rammevilkår
Projektet har også fokus på at skabe systemisk forandring i dansk erhvervsliv. Erfaringer og indsigter fra projektet skal bruges til at påvirke de politiske rammevilkår og styrke arbejdet med cirkulær økonomi i hele branchen, og netop derfor er DI Produktion med som partner i projektet.

– Omstilling af vores virksomheder til at producere mere cirkulært er afgørende for, at vi fortsat kan vækste uden samtidigt at øge ressourceforbruget og belastningen af vores klode. Projekt Cirkulær Forretning vil bidrage til at udbrede viden om cirkulære løsninger til hele produktionssektoren og samtidig give os indsigter i muligheder, barrierer og udfordringer, der kan styrke vores politiske arbejde med at skabe bedre vilkår for grøn omstilling, siger Peter Trillingsgaard, branchedirektør for DI Produktion.

Unikt samarbejde giver særlig værdi
Bag projektet står en stærk alliance af aktører, herunder Teknologisk Institut, DI Produktion, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Alexandra Instituttet og flere internationale partnere.

Desuden skal Fredericia Maskinmesterskole og Aarhus Maskinmesterskole anvende erfaringerne fra projektet direkte i uddannelsen af nye maskinmestre, som ofte får jobs, hvor de kan tænke cirkulære løsninger ind, og Maskinmestrenes Forening skal bidrage til at sprede erfaringerne blandt sine medlemmer.

– Maskinmestre sidder ofte i nøglepositioner som projektledere og tekniske chefer i produktionsvirksomhederne, hvor de konkret kan påvirke materialevalg og produktionsprocesser. Maskinmestrene kan være med til at drive denne udvikling, da de har hands-on erfaring med produktionen og kan implementere cirkulære løsninger direkte i virksomhedernes daglige drift – det kan være alt fra genanvendelse af materialer, optimering af produktionslinjer til design af produkter med længere levetid og bedre reparationsmuligheder, siger formanden for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Sådan kan virksomheder deltage
Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger søger nu virksomheder, der vil tage næste skridt i deres cirkulære rejse. Virksomhederne kan deltage i forskellige forløb, hvor de får adgang til faglig sparring, værktøjer og viden, der er tilpasset deres behov.

Projektet opfordrer regionale erhvervshuse, kommunale erhvervscentre, bestyrelser og bæredygtighedsansvarlige til at pege interesserede virksomheder i projektets retning.

Fakta om Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger:

– Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Alexandra Instituttet, DI Produktion, Danmarks Erhvervsfremme, Maskinmestrenes Forening, Fredericia Maskinmesterskole, Aarhus Maskinmesterskole samt internationale partnere fra Irland (Irish Manufacturing Research) og Holland (TNO)

– Projektet er støttet af Industriens Fond med 14 mio. kr.

– Projektet løber fra 2025-2027

– Projektet er et ud af en stribe projekter under navnet Cirkulær Produktion for et grønnere og stærkere erhvervsliv, der skal gøre Danmark førende inden for cirkulær produktion.

Kontakt: Sektionsleder Emil Sunesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1866, mail: emsu@teknologisk.dk