Skip to content

MOD PÅ MERE UDDANNELSE?

FÆRDIGUDDANNET MASKINMESTER MED MOD PÅ MERE UDDANNELSE?

Her har vi oplistet nogle spændende og interessante efteruddannelsesmuligheder. 

Listen er langt fra udtømmende og tager ej heller højde for, hvorvidt du er uddannet maskinmester, før uddannelsen blev en bacheloruddannelse i 2006, om du har en håndværksmæssig eller gymnasial baggrund m.v., men vi håber, at det kan være en god guideline til dig, som går med ønske om at videreuddanne dig.

Med andre ord kan det være din anledning til at tage fat i det pågældende uddannelsessted og få afklaret spørgsmål som eksempelvis adgangskrav, merit, *ECTS-point, pris, fjernundervisning etc. 

Er der uddannelser, du synes mangler, eller unøjagtigheder i de angivne oplysninger, så send os endelig en mail på mf@mmf.dk

God fornøjelse!

OPFYLDER DU IKKE DE FORMELLE KRAV?

Har du mulighed for at få foretaget en såkaldt individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering). En vurdering, du har krav på at kunne få foretaget af uddannelsesstedet, når der tale om en uddannelse på diplom niveau eller en videregående voksenuddannelse (VVU).

Her vil du få vurderet din viden, færdigheder og kompetencer med henblik på en afklaring af, om du har de fornødne kvalifikationer i forhold til den uddannelse, du ønsker at søge ind på.

Vurderingen foretages af den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen. Hvis du umiddelbart ikke bliver anerkendt, kan det dog eventuelt understøttes af et forløb på op til én uge ved interviews, vurderingsskemaer, test eller prøver.

Du kan læse meget mere på Uddannelsesguiden eller på Retsinformation.

HAR DU BRUG FOR SPARRING?

Har du brug for yderligere information eller en snak om, hvad der kan være den bedste vej at gå for dig, er du altid velkommen til at kontakte os på 3336 4920 / mf@mmf.dk.

ECTS POINT

* ECTS står for European Credit Transfer System. Det er et system, der kan benyttes til meritoverførsel inden for videregående uddannelser i udlandet eller i Danmark. Systemet er udviklet i EU og udtrykker en fælles europæisk standard.

Alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark skal anvende ECTS pointsystemet. ECTS point er overførbare på uddannelser på samme niveau; Master/kandidat – diplom/bachelor – akademi/KVU.

DET ER VIGTIGT AT UDVIKLE
DIN KARRIERE HELE LIVET

Som medlem hos os tilbyder vi inspiration og faglig rådgivning.

På Maskinmesterjob.dk samler vi alle relevante stillinger for maskinmestre. Her kan du desuden finde spændende portrætter af maskinmestre og få inspiration til nye måder at bruge din tekniske baggrund på.

Du kan også kontakte os og få målrettet sparring tilpasset netop din situation.

KURSER OG EFTERUDDANNELSE

Det kan være afgørende for din karriere og et våben imod arbejdsløshed, at du holder dig ajour med udviklingen inden for maskinmesterprofessionen og dit arbejdsområde.

LÆS OM AUTORISATIONER
OG CERTIFIKATER

Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Klik ind og du kan finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.

BLIV TILKNYTTET VORES MENTORORDNING

Formålet er, at menteen kan trække på mentoren i faglig og karrieremæssig sammenhæng og få kompetent sparring, råd og vejledning.