Udviklingen

Arbejdsmarkedet for maskinmestre er i konstant udvikling og vækst. Aldrig har der været flere erhvervsaktive maskinmestre, ledigheden er stadig lav og foreningen har rundet 15.000 medlemmer

Udviklingen i professionen

Væksten og udviklingen i maskinmesterprofessionen fortsætter. Der er flere end 11.000 erhvervsaktive maskinmestre på arbejdsmarkedet, hvor de enkelte beskæftigelsesområder fortsat vokser – dog med undtagelse af skibsfart/offshore som er status quo.

Samtidig stiger medlemstallet i Maskinmestrenes Forening. Der er nu flere end 15.000 medlemmer – en milepæl, der blev nået i begyndelsen af 2024. Medlem nummer 15.000 blev maskinmesterstuderende Christian Andersen. 

 

Bred udvikling i professionen

Hvilke titler har maskinmestre?

Maskinmestre arbejder i mange forskelligartede funktioner i de enkelte brancher og med mange varierede jobtitler. Det er dog de færreste, der udelukkende har ”maskinmester” stående på visitkortet. Udvalgte eksempler på stillingsbetegnelser blandt de privatansatte maskinmestre er:

De største beskæftigelsesområder inden for industri

De største beskæftigelsesområder inden for service, handel og rådgivning

År med lønstigninger

Maskinmestre kan se tilbage på et år med lønstigninger, viser lønstatistikken for 2024:

 

De sejlende maskinmestre har samlet set haft en gennemsnitlig stigning på

3,4 procent

Stigningstakten for privatansatte maskinmestre i land er på

4,0 procent

Lønstatistikken anvendes af medlemmer af Maskinmestrenes Forening samt af rederier, virksomheder, staten, regionerne og kommunerne som grundlag for forhandlinger om løn, pension og øvrige ansættelsesforhold.

Få hjælp til at beregne din løn

Er du privatansat maskinmester i land kan du finde ud af, hvad andre med din profiler tjener.

Lav ledighed

Ledigheden blandt maskinmestre ligger fortsat på et lavt niveau. Ved udgangen af 2024 manglede 124 fuldtidsstillinger for fuld beskæftigelse. Det svarer til en ledighed på 1,3 procent.

124 fuldtidsstillinger manglede ved udgangen af 2024, for at samtlige ledige maskinmestre var i job.

Medlemstal vokset med på 50 procent på 10 år

Medlemstallet i Maskinmestrenes Forening vækster fortsat. I løbet af de seneste 10 år er tallet vokset med 50 procent, og med udgangen 2024 talte foreningen i alt 15.311 medlemmer, der fordeler sig med 10.937 erhvervsaktive, 2.842 studerende og 1.532 seniorer.

Studerende blev nr. 15.000

Christian Andersen fra Aarhus Maskinmesterskole blev ved sin indmeldelse i Maskinmestrenes Forening medlem nummer 15.000. Det blev fejret med champagne på generalforsamlingen i marts.

Det var dog ikke det eneste, Christian Andersen kunne fejre. Dagen forinden var han blevet far til en lille pige.

”Som maskinmester vil jeg gerne arbejde med den grønne omstilling. Som nybagt far tænker jeg meget på, at vi skal give planeten godt videre til næste generation. Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med, for eksempel i energisektoren,” forklarede Christian Andersen

15,5 millioner i erstatning

Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening tilbyder 360 graders juridisk rådgivning og bistand om arbejdslivet. 

Langt størstedelen af afdelingens sager løses gennem dialog, og tvister ender som oftest med et forlig uden domstolenes involvering. I 2024 håndterede de juridiske konsulenter eksempelvis sager, hvor de opnåede erstatninger og godtgørelser til medlemmerne for 15,5 millioner kroner.

Derudover rådgiver juristerne også om vilkår for ansættelser, og alene i 2024 gennemgik juristerne 809 kontrakter på vegne af medlemmerne i forbindelse med deres jobskifter.

 

Maskinmestrenes årsberetning 2024

FORORD

2024 blev endnu et rekordår for Maskinmestrenes Forening, og formand Lars Have Hansen ser frem mod nye opgaver i 2025.

BESTYRELSEN

Maskinmestre skal være en nøglespiller i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, lyder et af målene i bestyrelsen.

BÆREDYGTIG FREMTID

Ingen bæredygtig fremtid uden maskinmestre. Det gælder i alt fra udvikling af ny teknologi til drift af kritisk infrastruktur.

UDVIKLINGEN

Der har aldrig været flere maskinmestre på arbejdsmarkedet som nu, ligesom medlemstallet i foreningen har sat rekord.

FAGLIGHED OG NETVÆRK

Vidensdeling og inspiration er nøgleord i det faglige fællesskab, som Maskinmestrenes Forening danner rammen om.

STUDIELIV

Aldrig har søgningen til maskinmesteruddannelsen været større, og de studerende har fokus på at sikre et attraktivt studiemiljø.

FRIVILLIGE

Flere hundrede maskinmestre arbejder frivilligt for at styrke udviklingen i professionen og det faglige fællesskab.