Maskinmestre skaber fremtidens teknologi
- Cern mangler danske maskinmestre
- Dyre, grønne brændstoffer udfordrer skibsfarten
- Bindeledet mellem teori og praksis
- Når måling giver muligheder
- Dansk maskinmester på grøn mission i Dubai
- Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord
- Flemming og Maria optimerer energieffektiviteten i Novo Nordisk
- Praktikanter med perspektiver
- Ny simulator klæder studerende på til fremtiden
- ListepunktUnikt PtX-anlæg skal producere grøn ammoniak
Udviklingen af fremtidens teknologi sker ofte med maskinmestre i forskellige roller i udviklingsprocessen: Fra idé til færdigt produkt. Og det er ofte maskinmestre, der skal være med til at drifte, vedligeholde og optimere den nye teknologi efterfølgende.
Mød en række af de maskinmestre, der er med til at drive innovationsprocessen.
CERN mangler danske maskinmestre
Ud af de godt 2.500 fastansatte på forskningscenteret CERN arbejder de 80 procent med driften, herunder nye projekter og opgradering af eksisterende installationer. Det gælder blandt andet maskinmestrene Henrik Nissen, der er Control Systems Engineer, og hans kollega, Mechanical Engineer Simon Straarup.
Som danskere på det enorme anlæg i Schweiz er de lige nu underrepræsenterede i forhold til Danmarks økonomiske bidrag til forskningsarbejdet på stedet, der er centreret omkring den såkaldte Large Hadron Collider (LHC), som bor i en 27 kilometer lang, cirkelrund tunnel 100 meter under jorden.
Det og meget andet har Maskinmestrenes Podcast talt med Henrik og Simon om i en udsendelse, der også giver et dybere indblik i deres vej til CERN, arbejdsopgaver i dagligdagen og erfaringer fra at være en del af et internationalt hold med nogle af klodens klogeste hoveder rundt om sig.
»Det er et meget dannende miljø at være i. Hverdagen er derudover ikke så meget anderledes end på så mange andre arbejdspladser; det er gode kolleger, der giver et fællesskab. Uden for arbejdstiden er det jo et sted, hvor stort set alle er flyttet til, det vil sige alle vil gerne have nye venner og få en god oplevelse. Og så ligger vi jo midt i Alperne, som er et skønt sted at være i fritiden,« siger Simon Straarup.
I videoen fortæller Simon mere om perspektiverne i at arbejde på CERN som dansk maskinmester og de mange gevinster, der følger med.
#74 Flere danskere skal være schweizerknive i Frankrig… og Schweiz
Afspil podcast
Simon Straarups rolle i banebrydende forskning
Se video
Dyre, grønne brændstoffer udfordrer skibsfarten
En af den globale skibsfarts allerstørste udfordringer de kommende år(tier) bliver omstillingen til grønne brændstoffer – som så småt er ved at blive taget i anvendelse. Som Technical Director hos Njord Solutions hjælper maskinmester Steen Sander Jacobsen rederier med at optimere driften af deres flåder og gøre dem klar til en mere klimavenlig skibsfart.
De fleste nyere skibe er født med masser af udstyr og teknologi til at optimere skibets drift og energiforbrug. Men disse muligheder bliver ikke altid brugt korrekt. I den forbindelse må man ikke undervurdere den menneskelige faktor, påpeger han.
»Meget handler om adfærd ombord. Hvis man skal have søfolk til at gøre noget anderledes, skal de forstå hvorfor, og man skal give dem de nødvendige værktøjer – herunder de nødvendige data – og man skal have en positiv og respektfuld dialog og hjælpe dem til at prioritere i løsning af de opgaver, som kan føre til en bedre drift af skibet,« siger Steen Sander Jacobsen.
Bindeledet mellem teori og praksis
Maskinmester og teamleder Troels Rasmussen har opbygget et helt hold af fagfæller i det rådgivende ingeniørfirma EKJ til at agere bindeled mellem teorien på kontoret og praksissen på byggepladsen, hvor de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund.
»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et clash mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han.
EKJ tager desuden praktikanter ind i et passende omfang, således at den studerende kan have en mentor fra virksomheden at læne sig op ad undervejs i forløbet. På den måde kan begge parter se hinanden an, og succesraten er ganske god; omkring halvdelen af EKJ’s maskinmestre har været i praktik og er blevet ansat efterfølgende, fortæller Troels Rasmussen.
Når måling giver muligheder
Man kan blive kastet ud på dybt, fagligt vand som maskinmester i Green Instruments, men der er altid hjælp at hente, og så udvikler man sig både personligt og professionelt, mens man svømmer mod land, og produkterne bliver til virkelighed.
Det ved to af dem, System Architect Jakob Brøns og Product Compliance Specialist Lasse Mørkehøj, som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om deres opgaver i virksomheden, der laver diverse måleinstrumenter til emissionskontrol, vand- og gasanalyser til både skibs- og landbaseret industri.
»Det er sjovt og spændende at være her. Det er meget varierende udfordringer, der skal løses, så der er ikke to dage på kontoret, der er ens. Hvert produkt er meget ulig det andet, så der skal meget nytænkning til hver gang for at finde ud af, hvordan vi griber opgaven an,« siger Jakob Brøns.
Dansk maskinmester på grøn mission i Dubai
Dubai vil være firstmovere på grøn omstilling i Mellemøsten. De Forenede Arabiske Emirater (herunder Dubai) har som erklæret mål at være det første land i regionen, der arbejder med CO2-neutral atomkraft, som sammen med vedvarende energi skal levere 14 gigawatt ren elektricitet til landet i 2030.
Som regional manager i den globale rådgivningsvirksomhed Niras er Omar Ahmad Maarouf med til at påvirke beslutninger om fremtidens energiforsyning i Emiraterne og Saudi-Arabien gennem videndeling, inspiration og rådgivning.
Via det danske konsulat i Dubai er Niras en del af den såkaldte Water Efficiency Middle East Alliance (WEMA) sammen med virksomheder som Grundfos, AVK, Danfoss, Kamstrup og Aarhus Vand. Her har man samlet best practice fra Danmark, som man så vil tage med ud til forskellige forsyningsanlæg i Emiraterne.
»Vi er jo længere fremme i Danmark, end hvad der er tilfældet her, så at kunne bidrage ved at eksportere dansk viden hertil var noget af det, der fangede mig, inden jeg tog herned. Så det er jeg glad for, at jeg får lov til nu,« siger den 32-årige maskinmester.
Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord
#66 Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord
Afspil podcast
Lene Daugaard er ny direktør for SIMAC, og med en baggrund som maskiningeniør og tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København – nu Teknika – ser hun frem til at bruge sin kompetencer til blandt andet at justere kønsbalancen på maskinmesterstudiet i en mere kvindelig retning.
Det handler ikke om at få flere kvinder ind bare for kvindernes skyld, understreger hun. Forskning viser imidlertid, at bedre diversitet på blandt andet køn skaber bedre udvikling og innovation, og den læring ser hun gerne, de studerende fra SIMAC kan tage med sig, når de forlader skolen.
»Hvis vi kigger tre år frem, så håber jeg, vi har fået lagt skinnerne til at få nogle flere kvinder ind på vores uddannelser her, og måske kan vi også begynde at se resultaterne af den indsats. Jeg håber også, at vi stadig er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere søger hen. Endelig tror jeg også, at vi kan få endnu mere ud af de her fantastiske rammer, vi har, så vi kan interagere endnu mere med vores lokalsamfund og virksomheder,« siger Lene Daugaard.
Flemming og Maria optimerer energieffektiviteten i Novo Nordisk
Novo Nordisk har store planer med driften i centrum
Afspil podcast
Energiforbruget er et naturligt fokuspunkt i driften hos Novo Nordisk i Kalundborg, hvor maskinmestre som Lead Maintenance Responsible Flemming Jørgensen og driftsleder Maria Svarre er med til at finde de punkter, hvor processerne kan optimeres.
Derudover er de begge en del af den massive udbygning, Novo Nordisk har sat i gang i byen, hvor investeringer for i alt 60 milliarder kroner skal føres ud i livet de kommende år. Som repræsentant for energiforsyningen bliver Maria Svarre og kollegerne koblet på tidligt, når der er nybyggerier på papiret.
»Vi bliver nødt til at være med fra starten af, for ellers er de allerede bagud på point. Hvis vores eksisterende anlæg ikke kan følge med de udvidelser, der kommer, så ville det være en meget trist information at få, når projektet næsten står færdigt,« forklarer hun.
Praktikanter med perspektiver
Maskinmestre er en særdeles vigtig del af arbejdsstyrken hos produktionsvirksomheden NGI fra Nørresundby, der derfor har gjort en dyd ud af at tage praktikanter fra skolerne ind i produktionen på forskellige stadier i uddannelsen.
Alene de sidste fire år har NGI således haft flere end 20 praktikanter tilknyttet produktionen, og som produktionschef har Philip Skall Hansen, der selv er maskinmester, haft ansvaret for en stribe af dem.
»Vi får en konstant tilgang af potentielle kandidater til nye stillinger, hvilket vi har brug for i en vækstvirksomhed. Vi har en klar ambition om at være dobbelt så store i 2028, og det kræver talenter, der har lyst til at blive en del af den her energiske virksomhed, og det har været tilfældet med alle de praktikanter, vi har haft,« siger han til Maskinmestrenes Podcast.
#32 Praktikanter skaber værdi hos NGI
Afspil podcast
Ny simulator klæder studerende på til fremtiden
#49 Et skridt tættere på virkeligheden
Afspil podcast
Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny simulator, hvor de studerende kan arbejde med nutidens teknologi og fremtidens brændstoffer. Maskinmestrenes Podcast har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om mulighederne i det nye værktøj.
Simulatoren tilbyder et virkelighedstro miljø, hvor man kan skabe scenarier efter behov i en given undervisningssammenhæng. De studerende kan afprøve mange forskellige typer af nedbrud på maskineriet, og dermed træne deres måde at reagere på gennem intensiv læring, så de genkender og anvender de erfaringer i deres professionelle virke.
»Det at vi kan stresse de studerende på den måde, vi kan gennem de scenarier, vi laver, udkompenserer nødvendigheden af fysisk at gå efter opgaverne. For når de så kommer ud i den virkelige verden og oplever, at den er noget mere rolig end i simulatoren, tror jeg, at de kan tage træningen med sig og undgå at tabe overblikket, selvom det hele er ved at vælte,« siger Flemming Pedersen.
Unikt PtX-anlæg skal producere grøn ammoniak
Skovgaard Energy er ved at lægge sidste hånd på verdens første Power-to-ammonia-anlæg, der fra senere i 2025 skal levere 5.000 ton grøn ammoniak om året. Anlægget er indtil videre det eneste, der fremstiller grøn ammoniak udelukkende på strøm fra egne VE-kilder i form af sol- og vindenergi.
Det er også unikt ved den meget dynamiske produktionsform, der betyder, at anlægget meget hurtigt kan skalere op og ned i produktion, så det udnytter og tilpasser sig den fluktuerende strøm fra vindmøller og solceller bedst muligt. Når anlægget, der har 8,8 MW elektrolysekapacitet til rådighed, kører med 100 procent produktion, skal det bruge 12-14 MW.
»Strømmen fra solceller og vindmøller kan enten sælges til elnettet eller bruges til ammoniakproduktion. Det kan blive priserne på elmarkedet, som bestemmer, hvor strømmen sendes hen. Men når det er gunstigt at producere ammoniak, kan vi gå fra nul til 100 på cirka 10 minutter,« fortæller maskinmester Arne Cornelius Møller, som siden maj 2023 har været Plant Manager for anlægget.
