Klynger uden klynken

De 14 nye viden- og erhvervsklynger er nu på plads. Med en geografisk fordeling i hele Danmark ønsker man at gøre vejen mellem forskere og virksomheder kortere.

Det har været intentionen at opnå en afbalanceret regional forankring af erhvervsklyngerne, så de bliver til gavn for virksomheder i hele Danmark.
‘Det er godt for hele Danmark, at erhvervsklyngerne nu er udpeget. En række af de nye klynger har maskinmesterrelaterede erhverv som omdrejningspunkt, herunder ikke mindst MARLOG, Energy Cluster Denmark, CLEAN, Klyngen for Byggeri og Anlæg, MADE og Odense Robotics klyngen’, siger Lars Have Hansen, formand i Maskinmestrenes Forening.

‘Vi ser i Maskinmestrenes Forening frem til samarbejdet med alle klyngerne i Danmark, så at vi sammen kan arbejde for blandt andet den grønne og den digitale omstilling,’ fortsætter Lars Have Hansen.

Læs mere om klyngerne her.

Opskriften på en succes

En god underviser kan gøre en verden til forskel. Det skal anerkendes, fejres og belønnes – og det blev det, da H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i denne uge for første gang uddelte Undervisningsprisen til syv undervisere på de videregående uddannelser.

De syv vindere spænder bredt og har hver især udmærket sig ved at nytænke deres undervisning, skabe engagement og inspirere både studerende og kolleger. Den ene er maskinmester og underviser på Aarhus Maskinmesterskole, Per Hessellund.

Fjernundervisning med nærvær
Den gode underviser tør godt blive upopulær, mener Per Hessellund. Det er lykkedes ham at skabe fjernundervisning, der skaber samme følelse af nærvær som almindelig fremmødeundervisning.

Det er langt fra let at skabe et levende undervisningsmiljø, når ens studerende sidder spredt rundt i det ganske land og kun mødes via internettet på en skærm, men det er lykkedes her. Selvom de studerende på fjernundervisningsforløbet kun mødes på skolen 3-4 gange om året, har Per Hessellund næsten en endnu tættere relation til dem, end han havde, dengang han underviste i et almindeligt klasselokale.

‘Vi er jo hjemme i hinandens stuer. Lige pludselig kommer konen ind, eller et barnehoved stikker lige ind og skal se, hvad der sker på skærmen,’ siger han.

Mastermind bag fjernundervisningskonceptet
Per Hessellund har selv været med til at udtænke og udvikle konceptet for fjernundervisningen. Idéen er grundlæggende at droppe den klassiske forelæsning. I stedet er undervisningen struktureret om problemorienterede projektforløb, hvor alle fag fra el til management sættes i spil, når de studerende i grupper skal løse konkrete problemer.

Den hemmelige ingrediens, som får fjernundervisningskonceptet til at virke, er ikke dyre it-løsninger og fancy digitale platforme. I stedet er de digitale arbejdsredskaber simple. Både studiegrupper og hele holdet mødes i gruppe-videokonferencer og deler Word-dokumenter, som alle i studiegruppen og underviseren kan samarbejde om.

‘Hvis man forelæser om noget, hvor de studerende er på helt ny grund, så kan man ret hurtigt fornemme, at man slukker lyset i den anden ende. Her er det lidt sådan, at lyset måske godt nok er blevet slukket, men der skal ikke ret meget til at puste liv i det igen,’ siger Per Hessellund.

En god underviser tør gøre det upopulære
På trods af, at de studerende kun mødes via en skærm, opbygger de typisk et meget tæt forhold til deres studiegrupper, som de samarbejder med mange timer hver dag fra deres fysisk adskilte arbejdsstationer.

‘Det lykkes heldigvis oftest at få lavet nogle rigtig gode studiegrupper, når de starter op. Men en maskinmester er også en teknisk leder, så derfor er vi også opmærksomme på, at der er nogle kompetencer, der ligger i at arbejde sammen, som man også skal udfordres på,’ siger Per Hessellund.

På første semester må de studerende selv vælge deres grupper, men på næste semester bryder Per Hessellund grupperne op, ryster posen og sammensætter nye grupper. Det handler om at lære at acceptere, at alle arbejder forskelligt.

Studiegrupperne er så vigtige for de studerendes hverdag, at øvelsen ofte møder utilfredshed blandt de studerende.

‘Som underviser skal man ikke være bange for at blive upopulær, hvis man har en idé med det. Man skal passe på, at man ikke bare løber efter den gode stemning, for det er ikke altid dén, man lærer mest af,’ siger Per Hessellund.

Klæder de studerende på til den grønne omstilling
Når en færdiguddannet maskinmester kommer ud, og der er knas med teknikken – uanset om det er i maskinrummet på et containerskib eller på et industrianlæg – så er det maskinmesterens opgave at identificere problemet og løse det.

‘Så der er selvfølgelig en række færdigheder, en maskinmester gerne skal besidde. Jeg mener, at én af de færdigheder er evnen til at sætte sig ind i nyt stof,’ siger Per Hessellund.

Det gælder ikke mindst i disse år, hvor udviklingen af nye teknologier og energisystemer går rivende stærkt, mens verden omstiller sig til en fremtid, hvor bæredygtig energi erstatter fossile energikilder.

‘Derfor er det vigtigt for mig, at de studerende lærer at lære,’ siger Per Hessellund.

Se en videopræsentation af Per Hessellund.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ny forskningsstrategi med fokus på fire grønne missioner

Regeringen sætter med sin nye forskningsstrategi fokus på fire grønne missioner og disse rammer lige ned i maskinmestrenes DNA.

To af dem rammer ned i skibsfarten og i Det Blå Danmarks behov for nye klimaløsninger, en tredje handler om cirkulær økonomi og pyrolyse og den fjerde handler om genanvendelse af plast. Sidstnævnte rammer ned i hjertekulen på det nyetablerede Ocean Plastic Forum, som Maskinmestrenes Forening stiftede i 2019.

‘I Ocean Plastic Forum har vi sammen med samarbejdspartnere igennem flere år arbejdet med at indsamle viden og finde partnere for at gøre noget ved den stigende forurening af det maritime miljø fra affald – herunder plast. Det har vi gjort for at sikre havmiljøet for vore efterkommere og for at skabe muligheder for netop genanvendelse og genbrug af havplastaffaldet. Regeringens mission indenfor dette område passer derfor fint med Ocean Plastic Forums fokus,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Den nye strategi er både grøn og blå
Regeringen ønsker, at de fire missioner prioriteres markant med 750 millioner kroner i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven for 2021. Samtidig lægger regeringen op til, at der skal sikres et højt niveau af bevillinger til grøn forskning generelt i de kommende år. 

‘Det Blå Danmark har sat det ambitiøse mål, at dansk skibsfart skal være CO2-neutral allerede i 2050. Maskinmestrenes Forening er glad for at se, at regeringen prioriterer forskning i grønne brændstoffer til transport og industri, som en af de fire missioner i den nye strategi,’ fortsætter Lars Have Hansen.

Også hos Danske Rederier ser man positivt på udmeldningen.

‘Flere af vore rederier har allerede den ekspertise, der skal til for at fragte CO2 om bord på deres skibe, så det vil være oplagt med et nyt samarbejde på det område,’ siger direktør Anne H. Steffensen.

Missionerne skal løses af grønne partnerskaber, der skal samle forskning, erhvervsliv og myndigheder om en langsigtet og strategisk indsats. Målet er, at teknologierne kommer ud og styrker dansk erhvervslivs grønne førerposition og fører til konkrete reduktioner i de danske drivhusgasudledninger.

Læs mere om de fire grønne missioner her.

PRESSEMEDDELELSE: Maskinmestrenes erhvervskonference 2020 afholdes ikke

Efter den seneste udvikling med COVID-19 har bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening valgt ikke at holde årets største erhvervskonference i år. Dog vil foreningen gennemføre en del af konferenceprogrammet online.

2020-udgaven af maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour, i slutningen af november afholdes ikke. Årsagen er den seneste udvikling i COVID-19.

”Lige nu er der fortsat stor usikkerhed om, hvordan situationen med COVID-19 vil udvikle sig de kommende måneder. Derfor er rammerne for at kunne gennemføre arrangementet ud fra myndighedernes anbefalinger og restriktioner også meget usikre. Sikkerheden for vores udstillere og besøgende har højeste prioriteret, og derfor har bestyrelsen allerede nu besluttet, at den bedste løsning vil være ikke at holde arrangementet i år,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervskonferencen Ajour er maskinmestrenes største årlige event, der samler op mod 120 udstillere og 1.500 tekniske ledere og beslutningstagere i Odense Congress Center den sidste torsdag og fredag i november. Arrangementet er en kombination af udstilling og faglig konference.

”Vi havde set frem til igen i år at præsentere et spændende og inspirerende fagligt konferenceprogram med fokus på blandt andet udvikling og implementering af ny teknologi til at drive den grønne omstilling i mange forskellige brancher, hvor maskinmestre er beskæftiget. Derfor vil vi også arbejde på at gennemføre dele af konferenceprogrammet online,” siger Lars Have Hansen.

Han håber samtidig, at Corona-pandemien er kommet så meget under kontrol næste år, at Maskinmestrenes Forening kan byde velkommen til den 20. udgave af erhvervskonferencen Ajour i dagene 25.-26. november 2021 i Odense Congress Center.

Sletning af E-mails i opsigelsesperiode kan medføre bortvisning

E-mails, som medarbejdere sender og modtager i forbindelse med udførslen af arbejdet, er som udgangspunkt virksomhedens ejendom. Derfor må en medarbejder ikke uden videre slette hele sin indbakke, når medarbejderen fratræder sin stilling.

Dobbeltslettede mails under sygemelding
Dette bekræftede en nylig dom fra Vestre Landsret. Sagen omhandlede en medarbejder, der var blevet opsagt fra sin stilling som salgskonsulent. I forbindelse med opsigelsen, der havde ramt salgskonsulenten psykisk hårdt, sygemeldte han sig. Under sygemeldingen ”dobbeltslettede” han alle mails i sin indbakke – han slettede dem altså også fra papirkurven. Derudover slettede han alle sine kalenderaftaler og hjemtog kunders visitkort. Virksomheden bortviste salgskonsulenten, da de mente, at dette var en illoyal handling, der medførte en alvorlig driftsforstyrrelse. Bortvisningens berettigelse blev desuden støttet af virksomhedens IT-politik, hvor det fremgik, at alt, der blev gemt på virksomhedens IT-system, tilhørte virksomheden. Medarbejderen havde forklaret, at sletningen skete for at skabe overblik for virksomheden og for at skabe plads på serveren, og mente derfor ikke at bortvisningen var berettiget.

Betydning for virksomhedens drift
Landsrettens tre dommere var ikke enige om, hvorvidt bortvisningen var berettiget. Flertallet fandt det dog sandsynligt, at der var blevet slettet mails, der havde betydning for virksomhedens drift. Desuden lagde de to dommere vægt på, at dobbeltsletningen af mails og kalenderaftaler var sket i forbindelse med opsigelsen og sygemeldingen og fandt ikke salgskonsulentens forklaring vedrørende sletningen troværdig. 
Selvom den sidste dommer ikke mente, at der var grundlag for bortvisningen, blev der afsagt dom efter flertallet, og bortvisningen var derfor berettiget.

Spørg virksomheden før du sletter indbakken
Dommen viser, at det er meget vigtigt, at man i en opsigelsessituation ikke sletter eller smider materiale ud, som tilhører virksomheden uden at have virksomhedens accept. Det gælder ikke kun mails, men også hvad der ellers måtte ligge på arbejdscomputer og arbejdstelefon samt fysisk materiale. Dommen synes at antyde, at det har en betydning, hvorvidt sletningen er sket med en intention om at genere virksomheden. Hvorvidt en sådan intention er der kan dog være svært at afgøre med sikkerhed.

Af juridisk konsulent, Christian Bonne Rasmussen

PRESSEMEDDELELSE: Ocean Plastic Forum event – Fra havplast til hylde

I dag er lige under 50 virksomheder fra Ocean Plastic Forum samlet hos Desmi Ro-Clean i Odense for at dele viden om og erfaringer med oprensning og genanvendelse af havplast, som er en stigende udfordring i verdens floder og have.

Stifteren af foreningen Ocean Plastic Forum er Maskinmestrenes Forening og formand for begge organisationer, Lars Have Hansen bød velkommen til dagens event:

’Plastik er et fantastisk materiale med oceaner af anvendelsesmuligheder, det hører bare ikke hjemme i den fri natur hverken på land eller i det maritime miljø. Ocean Plastic Forums erklærede mål er at bidrage til fjernelse og genanvendelse af plastik i verdenshavene, og vores indsatsområde er det nære havmiljø og floder’.

Tre engagerede og succesfulde Ocean Plastic Forum medlemsvirksomheder deler i dag deres forretningserfaringer samt deres syn på, hvor fokus i Ocean Plastic Forum fremadrettet skal ligge. Desuden byder dagens program på en stor live demonstration af Desmi Ro-Cleans udstyr til opsamling af plastikaffald i den nærliggende Odense Å.

’I Ocean Plastic Forum ser vi også brugt plastik som en ressource og fokuserer på, at det indsamlede plastik anvendes så højt oppe i værdikæden som muligt, således at mindst muligt ender på et forbrændingsanlæg’, fortsætter formand Lars Have Hansen.

Og det er et tema, som interesserer mange. Flere af Maskinmestrenes Forenings cirka 13.500 medlemmer er dybt involverede i den nye industri, og de studerende på landets fem maskinmesterskoler har vist sig meget interesserede i at være med til at bidrage til den grønne omstilling – ikke mindst via deres afgangsprojekter.

Også den finansielle sektor har fået øjnene op for udfordringerne med plast i verdenshavene. Blandt andre PFA og en række udenlandske investorer har meldt sig ind i foreningen. Direktør for det nye Ocean Plastic Forum-medlem organisationen The Alliance to End Plastic Waste, Jacob Duer er med som indlægsholder på dagens konference online direkte fra Singapore: ’Vores 1.5 milliarder US dollar godtgørende fond skal komme virksomheder såsom medlemmer af Ocean Plastic Forum til gode med investeringer, der kan redde verdenshavene’.

For yderligere information kontaktes Ocean Plastic Forum.

PRESSEMEDDELELSE: Energikonference 2020 – Esbjerg som energisk omdrejningspunkt

For syvende år i træk afholdes i dag den største energikonference udenfor hovedstadsområdet i Danmarks energimetropol Esbjerg.

Konferencen afholdes med Maskinmestrenes Forening som hovedarrangør, og dagens program sætter på baggrund af klimaaftalen fokus på hvilke konkrete initiativer, som virksomheder, kommuner og brancher har sat i værk for at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent inden 2030 og endvidere opnå klimaneutralitet i 2050.

’Vi har fået nyt energiforlig for et år siden, og vi står overfor et kommende regeringsgrundlag og et EP-valg, som kommer til at forme fremtiden for dansk energi og eksport. Det tema sætter vi fokus på i dag sammen med vores samarbejdspartnere, Aalborg Universitet og Energigruppen-Esbjerg’, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som optakt til dagens konference.

Med masser af grøn havmølle el fra to energiøer samt Power-to-X og eldrevne varmepumper var den nye klimaaftale fra i sommer et stort grønt skridt. Sammen med vedvarende energi fra landvind, sol, bæredygtig biomasse og biogas har energisektoren nu strategier til at levere den grønne energi, der frem mod 2030 skal reducere CO2-udledninger på tværs af sektorer. Sammen med olie- og gasproduktionen fra Nordsøen kan Danmark blive selvforsynende med energi mange år endnu. Samtidig skal der investeres markant i udviklingen af fremtidens bæredygtige teknologier, og der vil blive taget vigtige skridt mod en grøn omstilling af varmesektoren og industrien.

Til at debattere emnet deltager repræsentanter fra blandt andre Energistyrelsen, Ørsted, Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Wind Denmark og OilGas DK samt borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg og borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg.

Historisk næstformand for maskinmestrene

Majbrit Grymer Hoppe er valgt som første kvindelige næstformand for Maskinmestrenes Forening. Men det er det faglige og personlige engagement, som er afgørende, siger den nye næstformand.

For første gang siden stiftelsen i 1873 har Maskinmestrenes Forening fået en kvindelig næstformand. Det sker i forlængelse af valget til foreningens bestyrelse, hvor to kvinder – Majbrit Grymer Hoppe og Mia Emilliussen – for første gang blev medlemmer af bestyrelsen. Ved den nye bestyrelses konstituering blev Majbrit Grymer Hoppe valgt som maskinmestrenes næstformand.

»Jeg stillede op til bestyrelsen for at være med til at synliggøre vores profession. Maskinmestrene brænder for deres fag og arbejde, og det kæmpe engagement fortjener større opmærksomhed, som jeg gerne vil bidrage til i tæt samarbejde med den øvrige bestyrelse,« siger Majbrit Hoppe.

Majbrit Grymer Hoppe er uddannet Dual Junior Officer og siden maskinmester fra SIMAC i Svendborg i 2005. Hun har sejlet for A.P. Møller-Maersk i fire år. Siden har hun haft en alsidig karriere hos Danfoss-Semco, ABB, Svendborg Kraftvarme. I dag arbejder hun som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge, blandt andet med grøn omstilling i den maritime industri.

»Min egen karriere afspejler maskinmestrenes brede kompetencer og evner til at arbejde tværfagligt, samtænke teknologier og se helheden i de nødvendige løsninger. Vi kan samarbejde, vi kan arbejde som ledere, og vi kan nørde igennem teknisk, hvis vi ønsker det. På den måde er det en uddannelse, som giver utroligt gode valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Hvis man ønsker at bidrage til den grønne omstilling, er vores profession et af de mest spændende steder at være,« siger Majbrit Grymer Hoppe.

Men hun peger også på nødvendigheden af, at maskinmestrene fagligt holder sig på højde med udviklingen inden for automatik, databehandling og hele det digitale område.

»Vi skal holde både maskinmesteruddannelsen og efteruddannelsesmulighederne ajour med den digitale udvikling, ellers bliver det andre faggrupper, som løber med de spændende jobs,« siger hun.

Om sin rolle som den første kvindelige næstformand for maskinmestrene siger Majbrit Grymer Hoppe:

»Kvalifikationer og engagement er det vigtigste som maskinmester – ikke om man er kvinde eller mand. Hvis vi skal have flere kvinder til at vælge vores profession, skal det være i kraft af de mange spændende jobs og udviklingsmuligheder, man har som maskinmester. Vi har måske stadig et image som nogen nede i et maskinrum i kedeldragt med en smørekande, men realiteten er, at maskinmestre har det måske mest alsidige jobmarked overhovedet. Vi arbejder i stort set alle brancher og i utrolig mange forskellige typer job, så uanset dit køn kan du finde et job, hvor du kan udleve dine ambitioner«.

Valget af Majbrit Hoppe og Mia Emilliussen er historisk, fordi det er første gang, at bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening får kvindelige medlemmer, lyder det fra formand Lars Have Hansen.

»Valget af to kvinder til vores bestyrelse og valget af Majbrit Grymer Hoppe til næstformand er utrolig positivt, fordi det viser, at det er engagementet – og ikke kønnet – som er afgørende for vores profession. Kvinder arbejder efterhånden som maskinmestre på mange arbejdspladser, og nu er de også blevet en del af det politiske arbejde i vores forening. Vi ser frem til endnu flere kvinder som maskinmestre og som aktive i foreningen, så vi styrker mangfoldigheden i vores profession. Jeg ser frem til et godt samarbejde med bestyrelsen og den nye næstformand,« siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Se hele bestyrelsen her.

Vigtigt at arbejdsgiver sørger for instruktion af udførelse af arbejde

I en Østre Landsrets sag blev der taget stilling til, om en arbejdsgiver var ansvarlig for en medarbejders skade (ammoniakudslip) i forbindelse med udførelse af rengøringsarbejde.

I den omhandlende sag rengjorde en medarbejder diverse industrimaskiner og fryselokale. Til at udføre arbejdet anvendte medarbejderen en højtryksspuler. I forbindelse med højtryksspuling af fryselokale måtte medarbejderen gøre brug af en stige og yderligere holde fast på et rør i flere meters højde. Under udførsel af arbejdet skete der en pludselig udsivning af ammoniakdampe i lokalet, hvilket påvirkede medarbejderen meget hurtigt, og denne fik problemer med vejrtrækning og andet ubehag.

Ulykken blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og anerkendt. Medarbejderen fik efterfølgende tildelt varigt mén og erhvervsevnetab henset til konstant besvær med vejrtrækning og åndenød.

Men her sluttede sagen ikke. Medarbejderens faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte, fordi den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde sørget for at planlægge udførelsen af rengøringsarbejdet ved at instruere medarbejderen grundigt i de forskellige forhold på arbejdspladsen og de eventuelle ricisi, der måtte være. På den baggrund vurderede den faglige organisation, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sine arbejdsmiljøretlige forpligtelser og følgelig var ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst.

Om selve det udførte arbejde var der under sagen diskussion om, hvordan den pludselige udsivning kunne ske. Det blev skønsmæssigt vurderet, at medarbejderen sandsynligvis havde medvirket hertil ved et stød eller andet. Samtidig kunne den pludselige udsivning ikke tilskrives problemer ved anlægget. 

Ansvar for skade
Byretten bemærkede særskilt, at medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget udførlig instruktion om installationer i fryselokalet, som medarbejderen skulle være opmærksom på ved udførelse af rengøringsarbejdet. Derfor blev arbejdsgiveren ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst. 

Landsretten bemærkede, at ulykken sandsynligvis var forårsaget af medarbejderen, idet denne havde ramt en installation. Uanset dette stadfæstede Landsretten afgørelsen fra Byretten, fordi der var denne særlige risiko forbundet med udførsel af rengøringsarbejdet, som medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget instruktion i, hvorfor arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdeling.

Af chefjurist Søren Nim Larsen

De første 190 søfarende gennem Kastrup Lufthavn efter nyt tiltag

190 søfarende på vej til afløsning i Maersk-flåden i Europa, landede i tirsdags i Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila.

Maersk gennemførte i tirsdags den første “crew-bridge”-flyvning med søfarende, der ankom til Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila. De i alt 190 besætningsmedlemmer er på gennemrejse for afløsning i Maersk-skibe i Europa.

Etableringen af Kastrup Lufthavn som knudepunkt for besætningsskifte i DK og Europa er dermed indviet. Løsningen har den danske regering etableret i samarbejde med Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal / Metal Maritime.

Maersk: “Vigtigt skridt”

”Ankomsten af vores filippinske kolleger til Københavns Lufthavn er et vigtigt skridt på vejen mod at udskifte Mærsk-søfolk med Danmark som transit. Det er positivt, at vi nu er i gang, men at flyve ny besætning ind løser kun halvdelen af problemet. Vi er ikke i mål før vores søfolk på skibene er afmønstret og vel hjemme hos deres familier. Vi samarbejder tæt med myndighederne og tror på at vi ved fælles hjælp kommer i mål med en hel løsning. Det er afgørende for vores søfolk, men også for evnen til på forsvarlig vis at holde gang i den globale handel under pandemien,” siger Palle Laursen, Chief Technical Officer, A.P. Møller – Mærsk.


Maersk Crew Bridge

I Maersk forestår en særligt oprettet task force “Maersk Crew Bridge” al koordinering med myndigheder, regeringer, flyselskaber, lufthavnsoperatører, hoteller og havnemyndigheder for at søfarende opnår status af “nøgle-medarbejdere” for sikkert at kunne rejse til og fra større havne via større lufthavne. Arbejdet omfatter håndtering af papirer, rejsedokumenter, Covid-19 tests, karantæneophold osv.

Udfordringerne for besætningsskifte har været eskalerende under Covid-19 pandemien og de mange landes lock-downs. På trods af en kæmpe indsats fra alle parter, hvor mange søfolk er blevet afløst, har Maersk stadig omkring 2000 søfarende på havet, der har færdiggjort deres kontrakt og skal afløses snarest muligt.


Humanitær krise for søfarende

Internationalt har både rederiorganisationer og søfarendes fagforeninger advaret om den humanitære krise, som op mod 200.000 søfarende world wide står midt i.
Som vi tidligere har omtalt her på hjemmesiden, har internationalt pres for at få de enkelte lande til at etablere løsninger for besætningsskifte kun haft spredt effekt. Herhjemme er det håbet, at det danske tiltag vil fungere som inspirator, så andre lande går samme vej.

Den danske løsning med etablering af hub for besætningsskifte i Kastrup Lufthavn har krævet koordinering mellem tre involverede ministerier. Erhvervsministeriet, udenrigsministeriet og justitsministeriet har således alle aktier i tiltaget.


Flere fly på vej til dansk hub

Det særligt indrettede afsnit i Kastrup Lufthavn vil ifølge Maersk indenfor nærmeste fremtid igen komme i brug, når chartrede fly med besætningsmedlemmer på vej til afløsning ankommer fra hhv. Inden og Filippinerne.

 Kilde: Metal Martime og Maersk