Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift

Regeringen lancerer nu i samarbejde med søfartserhvervet en smidig løsning, så af- og påmønstring bliver muligt i Danmark og andre lande i Europa. Samtidig presser regeringen på internationalt for at få flere lande til at gå samme vej.

Flere hundrede tusinde søfolk er på verdensplan strandet på skibe og kan ikke komme hjem til deres familier på grund af COVID-19-pandemien. Det gør sig også gældende på de danske rederiers skibe, hvor flere tusinde søfolk har fået forlænget deres udmønstring. Erhvervsminister Simon Kollerup har gennem målrettet indsats imødekommet en fælles opfordring, som han modtog sidst i juni fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening.

I brevet fra de tre organisationer, som samtidig blev sendt til udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup, lyder det blandt andet: ’Danmark bør gå forrest og vise vejen for andre lande ved at gøre Danmark til et sikkert og effektivt knudepunkt for skift af besætninger, der uden COVID-19 for længst burde og ville have været skiftet.’

Taskforce sikrer første skridt på vejen
En taskforce nedsat af erhvervsministeren med repræsentanter fra alle involverede ministerier samt fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening har nu nået første delmål: At skabe mulighed for sikre besætningsskift i Danmark og andre lande i Europa.

Modellen består af flere elementer, hvor myndighederne er centrale i regeludmøntningen, mens erhvervet bærer den del, der omfatter selve udførelsen. Søfarende, der har behov for det, kan få visum til ind- eller udrejse af Danmark under kontrollerede forhold, så de enten kan på- eller afmønstre i Danmark eller Europa. Erhvervet tager de nødvendige forholdsregler for at minimere smitterisiko for såvel de søfarende som det danske samfund. For eksempel vil søfarende på gennemrejse blive isoleret på hoteller, og de får særskilte afsnit i lufthavnene. Udenlandske søfarende vil også få mulighed for at blive testet for Corona i Danmark, mens rederier og rederiorganisationer koordinerer flytransport i fortrinsvis chartrede fly til og fra enten Kastrup eller Billund.

Med tiltaget fra regeringen lever Danmark nu op til tilsagnet givet på den internationale konference i London 09. juli, hvor Danmark sammen med 12 øvrige lande underskrev en fælles erklæring, der opfordrer til omgående handling for at løse problemerne for de tusindvis af søfarende, der ikke kan komme hverken ud eller hjem som følge af restriktionerne indført under COVID-19-pandemien.

Danmark skal være foregangsland
Næste mål er at få andre lande til at gå samme vej, og her arbejder den danske regering, Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening videre på at sikre sammenhæng mellem, hvordan andre lande håndterer problematikken i både Europa og resten af verden.

’Mens mange danskere har brugt Corona-krisen til at være mere sammen med familien, har et stort antal danske søfolk været nødt til at undvære familie og venner i meget længere tid end normalt. Det er i forvejen hårdt at være lang tid væk fra familien, men det er ekstra hårdt, når det sker midt i en pandemi, og det risikerer i sidste ende at gå ud over arbejdsmiljøet og sikkerheden til søs. Derfor mener jeg, at vi som en af verdens største søfartsnationer er forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med branchen har fundet en løsning, som sørger for, at de søfarende igen kan få fast jord under fødderne,’ siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Organisationer tilfredse med aftalen
De manglende besætningsskift er internationalt en humanitær krise. Konkret vurderes der pt. at være 200.000 søfarende på verdensplan, som er fanget om bord uden mulighed for at komme hjem. Mange er blevet fædre uden at have haft mulighed for at komme hjem og være med til familieforøgelsen – andre har mistet nærtstående familiemedlemmer uden at have kunnet tage afsked eller deltage i begravelser. Uvisheden om, hvornår afløsning kan finde sted, er en opslidende psykisk belastning, der for længst for mange har overskredet grænsen for, hvornår nok er nok.

Derfor udtrykkes der hos både Dansk Metal, Danske Rederier og Maskinmestrenes Forening stor tilfredshed med, at erhvervsministeriet har udvist både engagement og handlekraft i arbejdet.

’Vi er rigtig glade for, at der nu er blevet fundet en løsning. Mange søfolk har været væk fra deres familier og venner i alt for lang tid, og de har i den grad fortjent at komme sikkert hjem. Vi har haft en rigtig god dialog og samarbejde med regeringen og erhvervsministeren om dette her problem. Det er godt, at Danmark tager skridt til at hjælpe med at løse dette store problem for søfarende, vi håber at der også er andre lande, som tager tilsvarende skridt,’ siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

’Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen lynhurtigt på tværs af ministerier har sikret, at Danmark går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at skifte skibenes besætninger på forsvarlig vis. Danmark tager nu en aktiv rolle for at afhjælpe den ulykkelige situation som tusindvis af søfolk befinder sig i lige nu verden over. Det forpligter at være verdens femte største søfartsnation – det ansvar har regeringen også i denne situation levet op til,’ fortsætter Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier.

Samme holdning udtrykkes af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen: ’Det er på tide at verdens lande anerkender søfolkenes store indsats for at sikre de globale forsyningslinjer – også i en Coronatid. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i Danmark i fællesskab har fundet en model, hvor vi kan sikre, at de søfarende kan blive afløst sundhedsmæssigt forsvarligt og vi ser gerne at andre lande bliver inspireret til at finde lignende løsninger.’

Canada og Holland etablerede tidligere i juni knudepunkter for besætningsskift og Hong Kong er gået samme vej. Senest er der også positive meldinger fra Filippinerne om at etablere korridorer for besætningsskift. ITF har internationalt lagt pres på ved at opfordre søfarende til at kræve at komme hjem, hvilket har fremmet den internationale forståelse for, at skibsfarten er helt afgørende for forsyningslinjerne.

Læs organisationernes brev til erhvervsminister Simon Kollerup her.

Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre

Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

CO2 er et naturligt kølemiddel med et Global Warming Potential på 1. Vælger man CO2 som kølemiddel, vælger man samtidigt en klimaneutral løsning. CO2-køleanlægget er blevet installeret i kælderen på Aarhus Maskinmesterskole i slutningen af 2019 og blev taget i brug kort efter. Det helt nye CO2-køleanlæg vil gøre det meget lettere for studerende at omsætte den teoretiske undervisning, som foregår i klasseværelset, til maskinmester-praksis: 

– Anlægget er bygget, så de studerende kan se og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Samtidigt får de lov til at arbejde med et anlæg af højeste kvalitet. Det gør noget godt for undervisningen, understreger Lars Astrup, underviser og maskinmester hos Aarhus Maskinmesterskole. Han er en af de praktiske undervisere, der skal lære de maskinmesterstuderende om styring, betjening og fejlfinding ved CO2-anlæg. 

Samlet intelligens 
Bitzer har leveret seks kompressorer til projektet: Tre Ecoline ME stempelkompressorer til subkritiske anvendelser og tre Ecoline+ stempelkompressorer til transkritiske anvendelser, som er udstyret med Line Start Permanent Magnet Motor, Varistep kapacitetsregulering og IQ-modul. IQ-modulet er et avanceret beskyttelsesmodul, som styrer kapacitetsreguleringen og overvåger kompressorernes tilstande. Det giver lærer og studerende en mulighed for hurtigt at kunne se og analysere historiske data samt direkte driftsdata. IQ-modulet optimerer anlægget ved at overvåge og indsamle data om temperatur, tryk og oliesystemet. Med de indsamlede data kan de studerende overvåge anlægget og energiforbruget og på den baggrund give kvalificerede forslag til optimering. IQ-modulet kan også tilgås via Bluetooth ved hjælp af Bitzers BEST-software. BEST er gratis og kan tilgås via både smartphone, tablet og computer. 

Udbud og efterspørgsel 
CO2 -køleanlægget er finansieret af fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond. De involverede virksomheder har hver især tilbudt de enkelte dele og komponenter til en minimumspris. På den måde er køleanlægget blevet bygget med afsæt i markedets førende komponenter, og det giver de studerende mulighed for at arbejde med et CO2 -køleanlæg i sublim kvalitet. Virksomheden JF Køleteknik har bygget og installeret anlægget hos Aarhus Maskinmesterskole. Anlægget blev designet af JF Køleteknik og Per Skærbæk, som er konsulent ved Aarhus Maskinmesterskole og indehaver af konsulentvirksomheden Cool Partners. JF Køleteknik har tidligere arbejdet med at bygge og konstruere køleanlæg til undervisningsbrug. Virksomheden har siden 2009 bygget 130 CO2 -køleanlæg – alle med Bitzer kompressorer. 

– Vi har stor erfaring på dette område, og når alle samarbejdspartnere mødes og deler erfaring, som vi gjorde i forbindelse med projektet med Aarhus Maskinmesterskole, så går jeg altid klogere ud ad døren, end da jeg kom, fortæller Morten Hansen, indehaver af JF Køleteknik. H. Jessen Jürgensen har solgt Bitzer komponenterne til JF Køleteknik og støttet projektet med en ekstra rabat og teknisk support. Både JF Køleteknik og H. Jessen Jürgensen oplever, at det kan være svært at rekruttere nye kræfter med interesse for køleteknik, så de har begge en ekstra interesse i at støtte projektet, da de er afhængige af på sigt at kunne finde kvalificeret arbejdskraft med viden om CO2-køleanlæg.

– Vi leder med lys og lygte efter maskinmesteruddannede, der forstår sig på køl og CO2-køl, men dem er der ikke mange af. Når vi støtter op om bygningen af et sådant anlæg til undervisningsbrug, så gør vi det også for, at flere unge maskinmestre kan få øjnene op for fagområdet køl. På den måde kan vi på sigt rekruttere mere kvalificeret arbejdskraft, fortæller Kim Kirkegaard, regionschef hos H. Jessen Jürgensen.

Bæredygtig uddannelse
Store markedskræfter i fiskeindustrien har efterspurgt mere viden om større CO2-industrikøleanlæg til maritim brug. 

– Denne interesse er meget væsentlig for Aarhus Maskinmesterskole. Vi skal på sigt levere de kompetencer, som markedet efterspørger; deriblandt anvendt forskning, fortæller Søren Skøtt Andreasen, forskningsleder hos Aarhus Maskinmesterskole.

Aarhus Maskinmesterskole vil gerne uddanne deres studerende, så de også kan varetage køleanlæg med CO2, da det tegner til at blive en væsentlig del af fremtidens køleanlæg. Derfor vil alle fremtidige studerende på Aarhus Maskinmesterskole komme i kontakt med det nye CO2-anlæg. Ny europæisk lovgivning peger ligeledes i retning af CO2-køl, da lovgivningen kræver en trinvis nedregulering af HFC- og HCFC-kølemidler med høje GWP-værdier. Underviser Lars Astrup møder ofte studerende med særlig interesse for en bæredygtig fremtid, hvor der foretrækkes naturlige kølemidler som CO2, propan og ammoniak. 

– Med det nye CO2-køleanlæg kan jeg i min undervisning også fokusere på, hvordan vi arbejder på at skabe en bæredygtig køleindustri – her er CO2-anlægget en optimerende og mere klimabevidst løsning, understreger han.

Køleanlægget skal også danne grundlag for ny ekstern undervisning, hvor interesserede fra kølebranchen kan få undervisning i CO2-køl på et højere niveau med afsæt i det nye anlæg. 

– Alle involverede parter vil yde, så vi sammen kan skabe en udvikling af køleindustrien, understreger Per Skærbæk fra Cool Partners. Per Skærbæk skal varetage dele af den eksterne undervisning, som Aarhus Maskinmesterskole vil udbyde med afsæt i det nye CO2-køleanlæg. Det sker i forlængelse af visionen om at gøre Danmark til et uddannelsesmæssigt kølecentrum.

Kilde: HVAC Magasinet – fagmagasinet, der igennem 55 år har leveret branchenyheder, om indeklima og bæredygtigt byggeri for rådgivende ingeniører, arkitekter, vvs-installatører, entreprenører og professionelle bygherrer.

Maskinmesteruddannelsen blandt de 25 mest søgte i år

Den samlede søgning til videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding blev opgjort pr. 5. juli og afslører, at flere unge vil være maskinmester.

Årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) afslører, at maskinmesteruddannelsen – udover at være blandt de 25 mest søgte uddannelser – på landsplan samlet set har en fremgang i antal ansøgere på 13 procent. I 2019 ansøgte 698 om optag på maskinmesteruddannelsen, mens tallet i år er 792.

Erhvervet vil gerne have flere
Maskinmestrenes Forening er naturligvis glade for fremgangen i optaget på den bredeste videregående tekniske uddannelse i Danmark, for der er – og vil fortsat blive ved med at være – brug for maskinmestre.

´Maskinmestre har en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi. Derfor er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger maskinmesteruddannelsen til’, siger Lars Have Hansen, formand i Maskinmestrenes Forening og kvitterer endvidere for de ekstra midler, som Folketinget har bevilget for at sikre ekstra pladser på de såkaldte STEM-uddannelser, som også maskinmesteruddannelsen er en del af.

´De ekstra studiepladser betyder, at så mange som muligt, der kan og vil være maskinmester, har muligheden’ afslutter formanden.

Oversigt over søgningen pr. 5. juli kan ses på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Den nye Gassikkerhedslov

Gassikkerhedsloven blev indført i april 2018 og erstattede det eksisterende gasreglement. Det giver udfordringer for installationsejerne og i forbindelse med etablering af nye gasanlæg og -installationer.

Gassikkerhedsloven trådte i kraft d. 21. april 2018 sammen med 5 bekendtgørelser, som uddyber sikkerhedskravene inden for hver deres område. Det tidligere gasreglement var meget detaljeret og gav konkrete løsninger til, hvordan sikkerhedsniveauet blev opretholdt. Den nye gassikkerhedslov er funktionsbaseret med kun få detaljerede sikkerhedskrav. Det betyder, at gassikkerhedsloven grundlæggende specificerer, at gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel skal være sikre. De enkelte bekendtgørelser definerer på nogle områder, hvordan man opnår sikkerheden. På andre områder er det op til bruger/ejer at dokumentere, at gasanlægget eller -installationen overholder reglerne.

Bekendtgørelsen om gasdistributionsselskaber gav kun få ændringer for både professionelle og almindelige gasforbrugere. Overordnet betyder det kun, at anmeldelser om gasanlæg og -installationer nu skal foretages på virk.dk. Gasdistributionsselskaberne fører fortsat tilsyn med gasinstallationer inden for eget forsyningsområde, og selskaberne skal føre kontrol med stikledninger og egne distributionsledninger i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg samt Sikkerhedsstyrelsens instrukser.

Tilsyn på gasanlæg og gasinstallationer, der ikke er underlagt gasdistributionsselskaberne, udføres af Sikkerhedsstyrelsen.

Overgangsperiode
Bekendtgørelserne om gaskvalitet og materiel trådte i kraft med øjeblikkelig virkning sammen med gassikkerhedsloven. For gaskvaliteten havde det ingen betydning, da bekendtgørelsen ikke ændrede på reglerne fra Gasreglementets C-12. For gasmateriel var der større ændringer. Gasmateriel skal i dag være i overensstemmelse med enten EU’s gasapparatforordning (GAR 2016/426) eller byggevareforordningen (CPR 305/2011).

Hvis gasmateriellet ikke er dækket af en af disse forordninger, er det gasmaterielbekendtgørelsens sikkerhedskrav, der skal overholdes. Det betyder, at DG-mærkning ikke længere kan opnås for nyt gasmateriel. Fabrikanten eller den, der bringer materiellet ind i Danmark, har ansvaret for at dokumentere, at sikkerhedskravene i gasmaterielbekendtgørelsen er overholdt. DG-mærkningen kan stadig anbringes på allerede DG-godkendt materiel, hvis forudsætningerne for anbringelsen er overholdt.

Bekendtgørelserne for gasanlæg og gasinstallationer har begge en overgangsordning. Etablering af anlæg og installationer, som er igangsat før udgangen af 2019 og færdiggøres i 2020, kan stadig følge bestemmelserne i gasreglementet. Anlæg og installationer, som er påbegyndt efter årsskiftet 2019/2020, skal udføres i overensstemmelse med den bekendtgørelse, der nu gælder på området.

Eksisterende gasanlæg og -installationer skal umiddelbart følge reglerne, som var gældende, da de blev opført. Ved væsentlige ændringer skal gasanlæg og -installationer opdateres, så de overholder gassikkerhedsloven. Væsentlige ændringer er ændringer, som påvirker gassikkerhedsmæssige egenskaber og den sikkerhedstekniske profil. Dette kan fx være udvidelse, nedtagning eller flytning af dele eller hele anlægget eller installationen. Udskiftning af gasforbrugende udstyr betragtes også som en væsentlig ændring.

I gasreglementet skelnede man mellem installationer over og under 135 kW indfyret effekt. Gasinstallationsbekendtgørelsen § 2 inddeler gasinstallationer i 11 klasser. Inddelingen lægger ikke i samme omfang vægt på den indfyrede effekt, men kompleksiteten og risikoen ved installationstypen. Her beskriver vi kun installationsklasse 7.

Motorer og procesanlæg
Installationsklasse 7 omhandler gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Procesinstallationer er industriinstallationer, hvor materialer eller arbejdsemner behandles, fx tørres, hærdes, udglødes eller er gennem en lignende industriel proces.

Fælles for procesinstallationer er, at der før installation skal foretages en fyldestgørende risikovurdering. Denne risikovurdering skal mindst tage højde for de krav, der stilles i installationsbekendtgørelsen. Risikovurderingen er ikke begrænset til kravene i bekendtgørelsen, men skal indeholde alle rimeligt forudseelige risici, der kan være ved installationen. Derudover skal relevante sikkerhedskrav fra DS/EN 746-2 følges og dokumenteres. For gasmotorer skal fabrikanten desuden gøres bekendt med projektet og skriftligt sige god for, at den planlagte installation er egnet til motorens drift og det tilhørende regulerings- og sikringsudstyr samt den anvendte gaskvalitet.

Kompressorer skal installeres i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, og skal indgå i den samlede risikovurdering af gasinstallationen ved fx gasmotorer, gasturbiner, testanlæg, procesanlæg og tilsvarende.

Brugers og ejers ansvar

Ved procesinstallationer er det altid bruger/ejer, som har ansvaret for, at gassikkerhedsreglerne bliver overholdt, samt skal sikre, at relevante anmeldelser er foretaget rettidigt på virk.dk, og at arbejdet er udført af personer med de rette kompetencer og autorisationer ifølge reglerne. Der gives ikke igangsætningstilladelse. Det vil sige, at er anmeldelse foretaget rettidigt, kan installationen idriftsættes på eget ansvar. Sikkerhedsstyrelsen og distributionsselskaberne kan nedlægge forbud mod anvendelse og give påbud om ændringer ved et senere, varslet tilsynsbesøg. Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en kyndig rådgiver, som kan være med til at sikre, at dokumentationen er fyldestgørende, og at installationen er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det kan ende som en meget dyr oplevelse, hvis man sener skal bringe en industriinstallation i overensstemmelse med reglerne. 

Læs mere og find de nye gassikkerhedsregler og bekendtgørelser på www.gassikkerhedsregler.dk.

Tekst Brian Petersen, Sikkerhedsstyrelsen, brp@sik.dk og Jytte Skytte, Dansk Gasteknisk Center, jsk@dgc.dk  

Ny bestyrelse i Maskinmestrenes Forening

I dag – onsdag den 01. juli 2020 – starter det nye foreningsår og samtidig tiltræder bestyrelsen, som medlemmerne ved urafstemningen i foråret bestemte den sammensat.

Hele seks nyvalgte medlemmer starter i dag bestyrelsesarbejdet. Velkommen til – vi glæder os til samarbejdet!

Bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening ser pr. 01. juli 2020 således ud:

Formand:      

  • Lars Have Hansen

Bestyrelsesmedlemmer valgt på landmandat:

  • Gustav Schmidt Hansen
  • Henning Horn
  • Kenneth Sørensen
  • Lasse T. Helledi
  • Majbrit Grymer Hoppe
  • Peter Skovgaard
  • Søren Lindblad

Bestyrelsesmedlemmer valgt på maritimt/offshore mandat:

  • Anders Teglgaard Sørensen
  • Henrik Amstrup Lauritsen
  • Henrik Bjørndal Pedersen
  • Jan Rose Andresen
  • Mia Emiliussen
  • Morten Lyngsaa Madsen
  • Peter Buch Dubery

Kritiske revisorer:

  • Jens Christian Sahl
  • Poul-Henrik Appelqvist

Kritiske revisor suppleanter:

  • Ivan Höche
  • Peter Strini

Næstformand vælges, når bestyrelsen konstituerer sig i forbindelse med første bestyrelsesmøde i august.

Når vi byder seks nye bestyrelsesmedlemmer velkommen, betyder det samtidig tak for denne gang til andre. Tak til de bestyrelsesmedlemmer, som i denne omgang udtræder. Tak for jeres engagement og mangeårige indsats i Maskinmestrenes Forening.

Bestyrelsen, valgperioder og kontaktdata finder du på mmf.dk.

Flere kvinder skal ind på de maritime uddannelser

Under 10 procent af de studerende på de maritime uddannelser er kvinder. En rapport viser, at kvinder blandt andet mangler viden om de mange muligheder, der er med en maritim uddannelse. Det skal der gøres noget ved, mener uddannelses- og forskningsministeren.

Der er generelt få kvinder på de maritime uddannelser, men især på maskinmester- og skibsføreruddannelserne er kvinderne i undertal. Alt for mange kvinder kender ikke til de gode karrieremuligheder, som uddannelserne giver. Det viser en rapport, udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bliver offentliggjort i dag.

For eksempel fravælger mange kvinder uddannelsen til maskinmester, fordi de opfatter den som en specialistuddannelse, som er lig med en karriere til søs – selv om størstedelen af maskinmestre faktisk arbejder på land, og uddannelsen er en teknisk generalistuddannelse, der blandt andet har fokus på ledelse.

– Det Blå Danmark spiller en central rolle for dansk vækst. Branchen har allerede fokus på kønsproblemstillingen, og det skal vi også have i uddannelsessammenhæng. Flere skal kende til mulighederne og vide, at de maritime uddannelser også er for dem. Vi skal have alle i spil – så branchen får adgang til en større talentmasse, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Rapporten viser også, at de maritime uddannelser er forbundet med en mandsdomineret kultur, som fraholder flere kvinder fra at vælge det maritime erhverv.

– Vi kan se, at de maritime uddannelser og brancherne, som udgør Det Blå Danmark, konsekvent bliver fravalgt. Både på grund af kønsstrukturer, og fordi valget ikke bliver truffet på et oplyst grundlag. Det skal der rettes op på, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet afsætter nu 500.000 kroner til, at optaget af kvinder på de maritime uddannelser bliver styrket med baggrund i rapportens resultater.

Læs rapporten: Kvinder på de maritime uddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181

Må medarbejdere trodse Udenrigsministeriets rejsevejledning?

Sommerferien står for døren, men muligheden for at komme væk og opleve andre kulturer og et andet klima er begrænset i forhold til, hvad vi er vant til. Nogle fristes måske til at tage en tur op i det svenske eller se, om der går en flyafgang uden for Europa – og dermed trodse det danske udenrigsministeriums anbefalinger. Dette skal man som medarbejder dog passe på med, da det kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

Alle ikke-nødvendige rejser frarådes frem til den 27. juni 2020, medmindre destinationen hedder Island, Tyskland eller Norge. Fra den 27. juni ændres rejsevejledningen således, at det afhænger af smittetrykket i det pågældende land, om en rejse til en destination inden for EU- og Schengen samt Storbritannien frarådes. På nuværende tidspunkt ligger kun Sverige og Portugal over Udenrigsministeriets grænseværdier. Statens Serum Institut vil ugentligt udarbejde en tabel med lande, der klassificeres som henholdsvis ‘åbne’ eller ‘karantænelande’.

Kommer du hjem fra en rejse til et land, som klassificeres som et karantæneland, anbefaler Udenrigsministeriet, at du går i 14 dages hjemmekarantæne.

Betragtes som selvforskyldt sygdom

Arbejdsgiver har en anerkendelsesværdig interesse i, at der ikke bliver bragt smitte ind på arbejdspladsen, og derfor kan arbejdsgiver godt kræve, at du ikke møder ind på arbejde i den periode, hvor Udenrigsministeriet anbefaler, at du er i karantæne. Trodser man alligevel anbefalingerne og tager til et ‘karantæneland’, vil dette sidestilles med selvforskyldt sygdom, og det vil være misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Arbejdsgivere bør gøre klart over for sine medarbejdere, hvordan hjemkomst fra et karantæneland vil blive håndteret, men selv uden sådanne retningslinjer, vil en rejse i fritiden til et karantæneland kunne udgøre misligholdelse af ansættelsesforholdet med den konsekvens, at du mister lønnen i karantæneperioden eller i værste fald bliver fyret.

Maskinmestrenes Forening anbefaler

MF anbefaler, at medarbejdere overholder Udenrigsministeriets rejsevejledning i forbindelse med afholdelse af sommerferie. Transit gennem et land medfører som udgangspunkt ikke at du omfattes af Udenrigsministeriets rejsevejledning for dette land – herunder karantæneopfordringen. Kører du derfor uden stop igennem Sverige for at komme til Norge eller Ystad for at stå på en færge til Bornholm, anbefales det ikke, at du efterfølgende går i karantæne, og dette kan arbejdsgiver heller ikke kræve.

Er medarbejderen fast besluttet på, at din sommerferie skal gå til Sverige eller en anden destination som frarådes, så anbefaler MF, at du drøfter med din arbejdsgiver, hvordan den efterfølgende karantæneperiode håndteres. I den forbindelse kan overvejes hjemmearbejde, brug af ferie eller afspadsering.

Har du spørgsmål relateret til afholdelse af ferie, er du velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening.

Af juridisk konsulent, Christian Bonne Rasmussen

Bred klimaaftale bringer Danmark tilbage i den grønne førertrøje

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en ambitiøs klimaaftale, der sikrer en helt grøn energisektor og vigtige skridt mod en grønnere industri. Aftalen viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. I alt medfører aftalen sammen med klimaaftalen for affald CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030.

Danmark skal nu have verdens to første energiøer på i alt 5 GW, og der skal investeres i CO2-fangst og grønne brændstoffer. Derudover fremrykkes etableringen af en yderligere havvindmøllepark på ca. 1 GW ved Hesselø. Grøn varme bliver billigere, og sort varme bliver dyrere. Individuelle olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme. Der skal flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles gennem energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

Det er nogle af hovedelementerne i aftalen mellem regeringen og Venstre, DF, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

”Med aftalen i dag går Danmark igen forrest med den grønne omstilling, og samtidig baner vi vejen for en grøn genopretning af økonomien med nogle af de største langsigtede infrastrukturinvesteringer nogensinde. Vi opretter to nye energiøer, der betyder, at Danmark som det første land i verden tager hul på en helt ny æra for vedvarende energi. Samtidig investerer vi markant i udviklingen af fremtidens teknologier og tager vigtige skridt mod en grøn omstilling af varmesektoren og industrien. Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at lave en bred grøn aftale, der både får os tættere på at nå vores klimamål, og som på sigt vil skabe tusindvis af danske grønne arbejdspladser.”

Aftalen indeholder både initiativer, der vil lede til konkrete reduktioner på kortere sigt, og investeringer i udvikling af fremtidens grønne teknologier, der giver reduktioner på længere sigt.

Klimaminister Dan Jørgensen siger:

”Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen.”

Som en del af aftalen er partierne også enige om at vende tilbage til en grøn skattereform efter sommerferien. Partierne er enige om, at der skal findes en model, der gør det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.

Dagens aftale udgør sammen med aftalen om en grøn affaldssektor første del af regeringens samlede klimahandlingsplan. Efter sommerferien følger yderligere udspil på bl.a. transport og landbrug.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Arbejdsmiljøloven er ændret

I december 2019 blev ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget i Folketinget. Lovændringen indebærer, at reglerne er blevet mere forståelige, og at en række sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder fjernes.

Med virkning fra 1. september 2020 indføres der som noget nyt mulighed for, at Arbejdstilsynet kan indgå aftaler med en arbejdsgiver om forbedring af arbejdsmiljøet og dermed løse et konkret arbejdsmiljøproblem indenfor en nærmere fastsat tidsfrist. Ved som beskrevet at indgå aftaler med Arbejdstilsynet undgår arbejdsgiveren som udgangspunkt at få en afgørelse fra Arbejdstilsynet omhandlende faktisk konstaterede problemer.

Skulle arbejdsgivere i forlængelse af ovenstående fortsætte med at foretage overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, risikerer de fremover, at skulle betale et gebyr for tilsyn, hvis Arbejdstilsynet ved opfølgende tilsyn konstaterer fortsatte overtrædelser heraf. Ændringen træder tillige i kraft den 1. september 2020. Hvad angår størrelsen af gebyret kan der læses mere herom.

Lovændringen betyder endvidere, at der med virkning fra den 1. september 2020 sker en skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfører alvorlige personskader, eller som har døden til følge. Bødeniveauet skærpes tillige i situationer ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening.

Af chefjurist Søren Nim Larsen

Giftig cocktail af havvand og miljøolie

Marcus Nielsen blev hædret med andenpræmien ved kåringen af årets bachelorprojekt for sin undersøgelse af stævnrørspakdåser, som ødelægges af en blanding af havvand og miljøolie.

Olie og vand er ikke en appetitlig cocktail – heller ikke om bord på skibe, hvor en syreholdig blanding af smøreolie og indtrængende havvand kan medføre flere problemer, heriblandt deformerede pakdåser, og behov for oprensning og udskiftning af store mængder smøreolie. Disse problemer har Marcus Nielsen undersøgt nærmere i sit bachelorprojekt ’Lækage på stævnrørspakdåse’, der tager udgangspunkt i hans bachelorpraktik om bord på et containerskib.

Projektet er blevet hædret med andenpræmien ved kåringen af de bedste bachelorprojekter fra 2019.

Oprindelig valgte Marcus Nielsen at uddanne sig til maskinmester for at kunne begynde sit arbejdsliv til søs. Han indgik derfor kontrakt med et rederi i forbindelse med, at han påbegyndte uddannelsen på SIMAC.

»Jeg ville gerne have muligheden for at komme ud og se verden og samtidig afprøve, om et arbejdsliv til søs var noget for mig. Det har jeg efterfølgende fundet ud af, at det ikke er, men jeg er glad for, at jeg fik prøvet at sejle nogle måneder – både i begyndelsen og ved afslutningen af uddannelsen,« fortæller han.

I sine to måneders bachelorpraktik sejlede han med et containerskib og havde øjne og ører åbne for emner, der kunne bruges i selve bachelorprojektet.

»Om bord hørte jeg nogle af mestrene i maskinen tale om problemer med stævnrørene og pakninger, der lækkede. Der var også konstateret en stigning i gravitationstanken mellem pakdåserne, hvilket kunne tyde på, at der fandt vandindtrængning sted. Jeg blev nysgerrig og begyndte at undersøge de problemstillinger lidt nærmere,« fortæller Marcus Nielsen.

Environmentally Acceptable Lubricants
Hans bachelorprojekt kigger mere specifikt på de problemstillinger, der opstår, når indtrængende havvand blandes med EALolie. EAL står for Environmentally Acceptable Lubricants, og det pågældende skib, som er udgangspunktet for projektet, sejler på ruter i USA, hvor der er krav om anvendelse af EAL.

»EAL er mere biologisk nedbrydelig end mineralske olier, og derfor er der nu af miljøhensyn begyndt at komme krav om anvendelse af disse typer olier. Men måske er de også mere følsomme over for indtrængende havvand. Det ville jeg gerne undersøge i mit bachelorprojekt,« siger Marcus Nielsen.

Under bachelorpraktikken til søs interviewede han et par af maskinmestrene om bord om de problemer, der kan opstå, når havvand trænger ind i pakdåser og blandes med olien i stævnrørsystemerne. Herved opstår syreforbindelser – såkaldt carboxylsyre – i en hydrolyseproces, hvor ester og vand bliver til syre og alkohol. Herved sker en deformering af pakdåserne.

»Men det allermest alvorlige er selvfølgelig, hvis olien mister sin smøreevne, og akslen ikke længere kan rotere, som den skal, i sit leje, men måske får øget friktion og i værste fald forårsager et lejehavari, så skibet mister sin fremdrivningskraft,« siger Marcus Nielsen.

I praksis har det vist sig umuligt at holde havvand ude fra stævnrørsystemerne, da de mekaniske kræfter fra skruen og skibets bevægelser i havet nogle gange er så store, at pakningerne ikke kan holde tæt.

»Der vil altid ske en lille vandindtrængen, så vand og olie bliver blandet. Det behøver ikke være et stort problem, når man kender oliens egenskaber og har de rette værktøjer og metoder til rådighed, men nu er EAL-olierne en ny udfordring, man skal lære at tackle, ser det ud til,« siger Marcus Nielsen.

Kun en lille plastring
Da Marcus Nielsen præsenterede sit forslag til bachelorprojektet for sin vejleder på MARTEC, var det dog ikke stor begejstring, han blev mødt med.

»Min vejleder sagde direkte, at han syntes problemstillingen var alt for lille til at kunne bære et bachelorprojekt. Det var jo egentlig bare en lille plastring i en pakdåse, der var utæt. På det tidspunkt var der halvanden måned til, at jeg skulle aflevere projektet, og jeg havde allerede brugt meget tid på den indledende research. Så jeg valgte at fortsætte med min oprindelige idé. Trods min vejleders melding fornemmede jeg, at der fagligt var nok kød på emnet, og det har jeg jo fået bekræftet med anerkendelsen fra Maskinmestrenes Forening,« siger han.

Som led i projektet indhentede han oplysninger fra blandt andet Søfartsstyrelsen, rederier, olieleverandører, stævnrørsfabrikanter og producenter af systemer til rensning af olie. Fra flere af eksperterne lød meldingen, at konsekvenserne af anvendelsen de nye typer miljøolier er ukendte for mange rederier og skibe.

»EAL-olierne har ikke samme egenskaber som mineralolier, når det gælder smøring og viskositet, og olierne reagerer heller ikke på samme måde, når de bliver blandet med vand. Når der opstår syredannelse i olien, nedsættes blandt andet viskositeten. Pakdåser svulmer op og bliver utætte. I sidste ende er smøringen af akslen måske truet,« siger Marcus Nielsen.

Tre hypoteser
I sit projekt fremlægger Marcus Nielsen tre forskellige hypoteser for årsagerne til problemenerne med nedbrydningen af pakdåserne og indtrængen af vand i stævnrørsystemerne.

1) Udefrakommende fragmenter trænger ind med havvandet.
2) Besætningerne kender ikke EAL-oliernes egenskaber godt nok og kan derfor ikke forebygge eller afhjælpe problemerne, når olien blandes med vand.
3) Udefrakommende fysiske påvirkninger – såsom trim/dybgang, hastighed, duver/ruller – ødelægger pakdåserne ved mekaniske kræfter.

»Jeg hælder til, at problemerne skyldes en kombination af anden og tredje hypotese. Jeg vurderer, at problemerne med EAL-olier i stævnrørsystemerne indtil videre ikke er særlig belyst, så der mangler simpelthen viden ude på skibene og i rederiernes tekniske organisationer. Kravene om at anvende EAL er forholdsvis nye, og samtidig er EAL-olierne ikke nødvendigvis identiske, så der ligger nok en større eller mindre læringskurve for rederierne, når de begynder at bruge EAL. Oliernes fysiske og kemiske egenskaber betyder, at de reagerer forskelligt, når de blandes med havvand, og det mangler man viden om,« siger Marcus Nielsen.

Tre løsninger
Han foreslår forskellige løsninger til at beskytte olien i pakdåsesystemerne:

1) Et luftsystem mellem de to yderste pakdåser. I stedet for en direkte vand til olie-flade får man dermed en vand til luft til olie-flade – med mulighed for et alarmsystem, hvis der kommer vand eller olie ind i luftsystemet.
2) En desorber, som kan fjerne vandet fra olien.
3) En teflonolie, som lægger sig i revner og lækager og lukker utætheder til.

»Nogle af de problemer, man oplevede på det skib, jeg sejlede med i min bachelorpraktik, kunne måske være løst med en desorber, men sådan en havde man ikke om bord. Så de blev nødt til at dræne den vandholdige olie af og hælde ny olie på,« fortæller han.

Om bord på skibet var der cirka 300 liter olie i stævnrørsystemet. Men på grund af problemerne med vand i olien havde man udskiftet olien flere gange, så der i alt var brugt 3.000 liter olie for at holde den rette oliekvalitet.

»Jeg har ikke en universalløsning, som alle rederierne bare kan anvende. Hvis et rederi konstaterer problemer i deres stævnrør- og pakdåsesystemer, som skyldes, at indtrængende vand ødelægger olien, må man ud fra det konkrete udgangspunkt prøve at finde den rigtige løsning. Optimalt kan man klare problemerne uden at skulle i dok, måske ved næste havneophold og måske endda i nogle tilfælde under sejlads. Men hvis kravene om EAL-olier breder sig i industrien, bliver man nødt til at finde nogle effektive værktøjer til at løse problemer, som disse typer olier fører med sig,« siger han.

Brug for mere viden
Marcus Nielsen vurderer, at EAL-problemernes løsning ligger i øget viden hos rederier og besætninger – og at der ikke teknisk mangler løsninger.

»Maskinmestre har ansvar for rigtig mange anlæg og processer om bord på skibe, og mange processer er ”usynlige” – for eksempel hvad der foregår inde i stævnrør. Nogle gange er det heller ikke nok at tage en olieprøve, fordi vand og olie ikke er homogent blandet, og man derfor ikke får et retvisende billede. Derfor tager det nogle gange tid at opdage nye problemstillinger og deres årsager og løsninger. Det tager også tid, før problemstillinger på de enkelte skibe bliver til en fælles problemstilling i et rederi, så man kan udnytte hinandens erfaringer. Jeg har kun undersøgt én type EAL-olie, så der kan gemme sig andre problemstillinger, hvis man begynder at kigge bredere på disse typer olier,« siger Marcus Nielsen, som efter afsluttet maskinmesteruddannelse har valgt at begynde karrieren som salgsingeniør hos Jumo, der sælger sensorer og måleteknik.

»Jeg fik faktisk job ved min første ansøgning,« siger han.