Sletning af E-mails i opsigelsesperiode kan medføre bortvisning

E-mails, som medarbejdere sender og modtager i forbindelse med udførslen af arbejdet, er som udgangspunkt virksomhedens ejendom. Derfor må en medarbejder ikke uden videre slette hele sin indbakke, når medarbejderen fratræder sin stilling.

Dobbeltslettede mails under sygemelding
Dette bekræftede en nylig dom fra Vestre Landsret. Sagen omhandlede en medarbejder, der var blevet opsagt fra sin stilling som salgskonsulent. I forbindelse med opsigelsen, der havde ramt salgskonsulenten psykisk hårdt, sygemeldte han sig. Under sygemeldingen ”dobbeltslettede” han alle mails i sin indbakke – han slettede dem altså også fra papirkurven. Derudover slettede han alle sine kalenderaftaler og hjemtog kunders visitkort. Virksomheden bortviste salgskonsulenten, da de mente, at dette var en illoyal handling, der medførte en alvorlig driftsforstyrrelse. Bortvisningens berettigelse blev desuden støttet af virksomhedens IT-politik, hvor det fremgik, at alt, der blev gemt på virksomhedens IT-system, tilhørte virksomheden. Medarbejderen havde forklaret, at sletningen skete for at skabe overblik for virksomheden og for at skabe plads på serveren, og mente derfor ikke at bortvisningen var berettiget.

Betydning for virksomhedens drift
Landsrettens tre dommere var ikke enige om, hvorvidt bortvisningen var berettiget. Flertallet fandt det dog sandsynligt, at der var blevet slettet mails, der havde betydning for virksomhedens drift. Desuden lagde de to dommere vægt på, at dobbeltsletningen af mails og kalenderaftaler var sket i forbindelse med opsigelsen og sygemeldingen og fandt ikke salgskonsulentens forklaring vedrørende sletningen troværdig. 
Selvom den sidste dommer ikke mente, at der var grundlag for bortvisningen, blev der afsagt dom efter flertallet, og bortvisningen var derfor berettiget.

Spørg virksomheden før du sletter indbakken
Dommen viser, at det er meget vigtigt, at man i en opsigelsessituation ikke sletter eller smider materiale ud, som tilhører virksomheden uden at have virksomhedens accept. Det gælder ikke kun mails, men også hvad der ellers måtte ligge på arbejdscomputer og arbejdstelefon samt fysisk materiale. Dommen synes at antyde, at det har en betydning, hvorvidt sletningen er sket med en intention om at genere virksomheden. Hvorvidt en sådan intention er der kan dog være svært at afgøre med sikkerhed.

Af juridisk konsulent, Christian Bonne Rasmussen

PRESSEMEDDELELSE: Ocean Plastic Forum event – Fra havplast til hylde

I dag er lige under 50 virksomheder fra Ocean Plastic Forum samlet hos Desmi Ro-Clean i Odense for at dele viden om og erfaringer med oprensning og genanvendelse af havplast, som er en stigende udfordring i verdens floder og have.

Stifteren af foreningen Ocean Plastic Forum er Maskinmestrenes Forening og formand for begge organisationer, Lars Have Hansen bød velkommen til dagens event:

’Plastik er et fantastisk materiale med oceaner af anvendelsesmuligheder, det hører bare ikke hjemme i den fri natur hverken på land eller i det maritime miljø. Ocean Plastic Forums erklærede mål er at bidrage til fjernelse og genanvendelse af plastik i verdenshavene, og vores indsatsområde er det nære havmiljø og floder’.

Tre engagerede og succesfulde Ocean Plastic Forum medlemsvirksomheder deler i dag deres forretningserfaringer samt deres syn på, hvor fokus i Ocean Plastic Forum fremadrettet skal ligge. Desuden byder dagens program på en stor live demonstration af Desmi Ro-Cleans udstyr til opsamling af plastikaffald i den nærliggende Odense Å.

’I Ocean Plastic Forum ser vi også brugt plastik som en ressource og fokuserer på, at det indsamlede plastik anvendes så højt oppe i værdikæden som muligt, således at mindst muligt ender på et forbrændingsanlæg’, fortsætter formand Lars Have Hansen.

Og det er et tema, som interesserer mange. Flere af Maskinmestrenes Forenings cirka 13.500 medlemmer er dybt involverede i den nye industri, og de studerende på landets fem maskinmesterskoler har vist sig meget interesserede i at være med til at bidrage til den grønne omstilling – ikke mindst via deres afgangsprojekter.

Også den finansielle sektor har fået øjnene op for udfordringerne med plast i verdenshavene. Blandt andre PFA og en række udenlandske investorer har meldt sig ind i foreningen. Direktør for det nye Ocean Plastic Forum-medlem organisationen The Alliance to End Plastic Waste, Jacob Duer er med som indlægsholder på dagens konference online direkte fra Singapore: ’Vores 1.5 milliarder US dollar godtgørende fond skal komme virksomheder såsom medlemmer af Ocean Plastic Forum til gode med investeringer, der kan redde verdenshavene’.

For yderligere information kontaktes Ocean Plastic Forum.

PRESSEMEDDELELSE: Energikonference 2020 – Esbjerg som energisk omdrejningspunkt

For syvende år i træk afholdes i dag den største energikonference udenfor hovedstadsområdet i Danmarks energimetropol Esbjerg.

Konferencen afholdes med Maskinmestrenes Forening som hovedarrangør, og dagens program sætter på baggrund af klimaaftalen fokus på hvilke konkrete initiativer, som virksomheder, kommuner og brancher har sat i værk for at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent inden 2030 og endvidere opnå klimaneutralitet i 2050.

’Vi har fået nyt energiforlig for et år siden, og vi står overfor et kommende regeringsgrundlag og et EP-valg, som kommer til at forme fremtiden for dansk energi og eksport. Det tema sætter vi fokus på i dag sammen med vores samarbejdspartnere, Aalborg Universitet og Energigruppen-Esbjerg’, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som optakt til dagens konference.

Med masser af grøn havmølle el fra to energiøer samt Power-to-X og eldrevne varmepumper var den nye klimaaftale fra i sommer et stort grønt skridt. Sammen med vedvarende energi fra landvind, sol, bæredygtig biomasse og biogas har energisektoren nu strategier til at levere den grønne energi, der frem mod 2030 skal reducere CO2-udledninger på tværs af sektorer. Sammen med olie- og gasproduktionen fra Nordsøen kan Danmark blive selvforsynende med energi mange år endnu. Samtidig skal der investeres markant i udviklingen af fremtidens bæredygtige teknologier, og der vil blive taget vigtige skridt mod en grøn omstilling af varmesektoren og industrien.

Til at debattere emnet deltager repræsentanter fra blandt andre Energistyrelsen, Ørsted, Dansk Industri, Dansk Fjernvarme, Wind Denmark og OilGas DK samt borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg og borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg.

Historisk næstformand for maskinmestrene

Majbrit Grymer Hoppe er valgt som første kvindelige næstformand for Maskinmestrenes Forening. Men det er det faglige og personlige engagement, som er afgørende, siger den nye næstformand.

For første gang siden stiftelsen i 1873 har Maskinmestrenes Forening fået en kvindelig næstformand. Det sker i forlængelse af valget til foreningens bestyrelse, hvor to kvinder – Majbrit Grymer Hoppe og Mia Emilliussen – for første gang blev medlemmer af bestyrelsen. Ved den nye bestyrelses konstituering blev Majbrit Grymer Hoppe valgt som maskinmestrenes næstformand.

»Jeg stillede op til bestyrelsen for at være med til at synliggøre vores profession. Maskinmestrene brænder for deres fag og arbejde, og det kæmpe engagement fortjener større opmærksomhed, som jeg gerne vil bidrage til i tæt samarbejde med den øvrige bestyrelse,« siger Majbrit Hoppe.

Majbrit Grymer Hoppe er uddannet Dual Junior Officer og siden maskinmester fra SIMAC i Svendborg i 2005. Hun har sejlet for A.P. Møller-Maersk i fire år. Siden har hun haft en alsidig karriere hos Danfoss-Semco, ABB, Svendborg Kraftvarme. I dag arbejder hun som forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge, blandt andet med grøn omstilling i den maritime industri.

»Min egen karriere afspejler maskinmestrenes brede kompetencer og evner til at arbejde tværfagligt, samtænke teknologier og se helheden i de nødvendige løsninger. Vi kan samarbejde, vi kan arbejde som ledere, og vi kan nørde igennem teknisk, hvis vi ønsker det. På den måde er det en uddannelse, som giver utroligt gode valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Hvis man ønsker at bidrage til den grønne omstilling, er vores profession et af de mest spændende steder at være,« siger Majbrit Grymer Hoppe.

Men hun peger også på nødvendigheden af, at maskinmestrene fagligt holder sig på højde med udviklingen inden for automatik, databehandling og hele det digitale område.

»Vi skal holde både maskinmesteruddannelsen og efteruddannelsesmulighederne ajour med den digitale udvikling, ellers bliver det andre faggrupper, som løber med de spændende jobs,« siger hun.

Om sin rolle som den første kvindelige næstformand for maskinmestrene siger Majbrit Grymer Hoppe:

»Kvalifikationer og engagement er det vigtigste som maskinmester – ikke om man er kvinde eller mand. Hvis vi skal have flere kvinder til at vælge vores profession, skal det være i kraft af de mange spændende jobs og udviklingsmuligheder, man har som maskinmester. Vi har måske stadig et image som nogen nede i et maskinrum i kedeldragt med en smørekande, men realiteten er, at maskinmestre har det måske mest alsidige jobmarked overhovedet. Vi arbejder i stort set alle brancher og i utrolig mange forskellige typer job, så uanset dit køn kan du finde et job, hvor du kan udleve dine ambitioner«.

Valget af Majbrit Hoppe og Mia Emilliussen er historisk, fordi det er første gang, at bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening får kvindelige medlemmer, lyder det fra formand Lars Have Hansen.

»Valget af to kvinder til vores bestyrelse og valget af Majbrit Grymer Hoppe til næstformand er utrolig positivt, fordi det viser, at det er engagementet – og ikke kønnet – som er afgørende for vores profession. Kvinder arbejder efterhånden som maskinmestre på mange arbejdspladser, og nu er de også blevet en del af det politiske arbejde i vores forening. Vi ser frem til endnu flere kvinder som maskinmestre og som aktive i foreningen, så vi styrker mangfoldigheden i vores profession. Jeg ser frem til et godt samarbejde med bestyrelsen og den nye næstformand,« siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Se hele bestyrelsen her.

Vigtigt at arbejdsgiver sørger for instruktion af udførelse af arbejde

I en Østre Landsrets sag blev der taget stilling til, om en arbejdsgiver var ansvarlig for en medarbejders skade (ammoniakudslip) i forbindelse med udførelse af rengøringsarbejde.

I den omhandlende sag rengjorde en medarbejder diverse industrimaskiner og fryselokale. Til at udføre arbejdet anvendte medarbejderen en højtryksspuler. I forbindelse med højtryksspuling af fryselokale måtte medarbejderen gøre brug af en stige og yderligere holde fast på et rør i flere meters højde. Under udførsel af arbejdet skete der en pludselig udsivning af ammoniakdampe i lokalet, hvilket påvirkede medarbejderen meget hurtigt, og denne fik problemer med vejrtrækning og andet ubehag.

Ulykken blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og anerkendt. Medarbejderen fik efterfølgende tildelt varigt mén og erhvervsevnetab henset til konstant besvær med vejrtrækning og åndenød.

Men her sluttede sagen ikke. Medarbejderens faglige organisation rettede henvendelse til arbejdsgiveren med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte, fordi den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkeligt omfang havde sikret, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Den faglige organisation vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde sørget for at planlægge udførelsen af rengøringsarbejdet ved at instruere medarbejderen grundigt i de forskellige forhold på arbejdspladsen og de eventuelle ricisi, der måtte være. På den baggrund vurderede den faglige organisation, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sine arbejdsmiljøretlige forpligtelser og følgelig var ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst.

Om selve det udførte arbejde var der under sagen diskussion om, hvordan den pludselige udsivning kunne ske. Det blev skønsmæssigt vurderet, at medarbejderen sandsynligvis havde medvirket hertil ved et stød eller andet. Samtidig kunne den pludselige udsivning ikke tilskrives problemer ved anlægget. 

Ansvar for skade
Byretten bemærkede særskilt, at medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget udførlig instruktion om installationer i fryselokalet, som medarbejderen skulle være opmærksom på ved udførelse af rengøringsarbejdet. Derfor blev arbejdsgiveren ansvarlig for medarbejderens tilskadekomst. 

Landsretten bemærkede, at ulykken sandsynligvis var forårsaget af medarbejderen, idet denne havde ramt en installation. Uanset dette stadfæstede Landsretten afgørelsen fra Byretten, fordi der var denne særlige risiko forbundet med udførsel af rengøringsarbejdet, som medarbejderen ikke i tilstrækkeligt omfang havde modtaget instruktion i, hvorfor arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdeling.

Af chefjurist Søren Nim Larsen

De første 190 søfarende gennem Kastrup Lufthavn efter nyt tiltag

190 søfarende på vej til afløsning i Maersk-flåden i Europa, landede i tirsdags i Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila.

Maersk gennemførte i tirsdags den første “crew-bridge”-flyvning med søfarende, der ankom til Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila. De i alt 190 besætningsmedlemmer er på gennemrejse for afløsning i Maersk-skibe i Europa.

Etableringen af Kastrup Lufthavn som knudepunkt for besætningsskifte i DK og Europa er dermed indviet. Løsningen har den danske regering etableret i samarbejde med Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal / Metal Maritime.

Maersk: “Vigtigt skridt”

”Ankomsten af vores filippinske kolleger til Københavns Lufthavn er et vigtigt skridt på vejen mod at udskifte Mærsk-søfolk med Danmark som transit. Det er positivt, at vi nu er i gang, men at flyve ny besætning ind løser kun halvdelen af problemet. Vi er ikke i mål før vores søfolk på skibene er afmønstret og vel hjemme hos deres familier. Vi samarbejder tæt med myndighederne og tror på at vi ved fælles hjælp kommer i mål med en hel løsning. Det er afgørende for vores søfolk, men også for evnen til på forsvarlig vis at holde gang i den globale handel under pandemien,” siger Palle Laursen, Chief Technical Officer, A.P. Møller – Mærsk.


Maersk Crew Bridge

I Maersk forestår en særligt oprettet task force “Maersk Crew Bridge” al koordinering med myndigheder, regeringer, flyselskaber, lufthavnsoperatører, hoteller og havnemyndigheder for at søfarende opnår status af “nøgle-medarbejdere” for sikkert at kunne rejse til og fra større havne via større lufthavne. Arbejdet omfatter håndtering af papirer, rejsedokumenter, Covid-19 tests, karantæneophold osv.

Udfordringerne for besætningsskifte har været eskalerende under Covid-19 pandemien og de mange landes lock-downs. På trods af en kæmpe indsats fra alle parter, hvor mange søfolk er blevet afløst, har Maersk stadig omkring 2000 søfarende på havet, der har færdiggjort deres kontrakt og skal afløses snarest muligt.


Humanitær krise for søfarende

Internationalt har både rederiorganisationer og søfarendes fagforeninger advaret om den humanitære krise, som op mod 200.000 søfarende world wide står midt i.
Som vi tidligere har omtalt her på hjemmesiden, har internationalt pres for at få de enkelte lande til at etablere løsninger for besætningsskifte kun haft spredt effekt. Herhjemme er det håbet, at det danske tiltag vil fungere som inspirator, så andre lande går samme vej.

Den danske løsning med etablering af hub for besætningsskifte i Kastrup Lufthavn har krævet koordinering mellem tre involverede ministerier. Erhvervsministeriet, udenrigsministeriet og justitsministeriet har således alle aktier i tiltaget.


Flere fly på vej til dansk hub

Det særligt indrettede afsnit i Kastrup Lufthavn vil ifølge Maersk indenfor nærmeste fremtid igen komme i brug, når chartrede fly med besætningsmedlemmer på vej til afløsning ankommer fra hhv. Inden og Filippinerne.

 Kilde: Metal Martime og Maersk 

Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift

Regeringen lancerer nu i samarbejde med søfartserhvervet en smidig løsning, så af- og påmønstring bliver muligt i Danmark og andre lande i Europa. Samtidig presser regeringen på internationalt for at få flere lande til at gå samme vej.

Flere hundrede tusinde søfolk er på verdensplan strandet på skibe og kan ikke komme hjem til deres familier på grund af COVID-19-pandemien. Det gør sig også gældende på de danske rederiers skibe, hvor flere tusinde søfolk har fået forlænget deres udmønstring. Erhvervsminister Simon Kollerup har gennem målrettet indsats imødekommet en fælles opfordring, som han modtog sidst i juni fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening.

I brevet fra de tre organisationer, som samtidig blev sendt til udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup, lyder det blandt andet: ’Danmark bør gå forrest og vise vejen for andre lande ved at gøre Danmark til et sikkert og effektivt knudepunkt for skift af besætninger, der uden COVID-19 for længst burde og ville have været skiftet.’

Taskforce sikrer første skridt på vejen
En taskforce nedsat af erhvervsministeren med repræsentanter fra alle involverede ministerier samt fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening har nu nået første delmål: At skabe mulighed for sikre besætningsskift i Danmark og andre lande i Europa.

Modellen består af flere elementer, hvor myndighederne er centrale i regeludmøntningen, mens erhvervet bærer den del, der omfatter selve udførelsen. Søfarende, der har behov for det, kan få visum til ind- eller udrejse af Danmark under kontrollerede forhold, så de enten kan på- eller afmønstre i Danmark eller Europa. Erhvervet tager de nødvendige forholdsregler for at minimere smitterisiko for såvel de søfarende som det danske samfund. For eksempel vil søfarende på gennemrejse blive isoleret på hoteller, og de får særskilte afsnit i lufthavnene. Udenlandske søfarende vil også få mulighed for at blive testet for Corona i Danmark, mens rederier og rederiorganisationer koordinerer flytransport i fortrinsvis chartrede fly til og fra enten Kastrup eller Billund.

Med tiltaget fra regeringen lever Danmark nu op til tilsagnet givet på den internationale konference i London 09. juli, hvor Danmark sammen med 12 øvrige lande underskrev en fælles erklæring, der opfordrer til omgående handling for at løse problemerne for de tusindvis af søfarende, der ikke kan komme hverken ud eller hjem som følge af restriktionerne indført under COVID-19-pandemien.

Danmark skal være foregangsland
Næste mål er at få andre lande til at gå samme vej, og her arbejder den danske regering, Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening videre på at sikre sammenhæng mellem, hvordan andre lande håndterer problematikken i både Europa og resten af verden.

’Mens mange danskere har brugt Corona-krisen til at være mere sammen med familien, har et stort antal danske søfolk været nødt til at undvære familie og venner i meget længere tid end normalt. Det er i forvejen hårdt at være lang tid væk fra familien, men det er ekstra hårdt, når det sker midt i en pandemi, og det risikerer i sidste ende at gå ud over arbejdsmiljøet og sikkerheden til søs. Derfor mener jeg, at vi som en af verdens største søfartsnationer er forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med branchen har fundet en løsning, som sørger for, at de søfarende igen kan få fast jord under fødderne,’ siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Organisationer tilfredse med aftalen
De manglende besætningsskift er internationalt en humanitær krise. Konkret vurderes der pt. at være 200.000 søfarende på verdensplan, som er fanget om bord uden mulighed for at komme hjem. Mange er blevet fædre uden at have haft mulighed for at komme hjem og være med til familieforøgelsen – andre har mistet nærtstående familiemedlemmer uden at have kunnet tage afsked eller deltage i begravelser. Uvisheden om, hvornår afløsning kan finde sted, er en opslidende psykisk belastning, der for længst for mange har overskredet grænsen for, hvornår nok er nok.

Derfor udtrykkes der hos både Dansk Metal, Danske Rederier og Maskinmestrenes Forening stor tilfredshed med, at erhvervsministeriet har udvist både engagement og handlekraft i arbejdet.

’Vi er rigtig glade for, at der nu er blevet fundet en løsning. Mange søfolk har været væk fra deres familier og venner i alt for lang tid, og de har i den grad fortjent at komme sikkert hjem. Vi har haft en rigtig god dialog og samarbejde med regeringen og erhvervsministeren om dette her problem. Det er godt, at Danmark tager skridt til at hjælpe med at løse dette store problem for søfarende, vi håber at der også er andre lande, som tager tilsvarende skridt,’ siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

’Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen lynhurtigt på tværs af ministerier har sikret, at Danmark går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at skifte skibenes besætninger på forsvarlig vis. Danmark tager nu en aktiv rolle for at afhjælpe den ulykkelige situation som tusindvis af søfolk befinder sig i lige nu verden over. Det forpligter at være verdens femte største søfartsnation – det ansvar har regeringen også i denne situation levet op til,’ fortsætter Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier.

Samme holdning udtrykkes af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen: ’Det er på tide at verdens lande anerkender søfolkenes store indsats for at sikre de globale forsyningslinjer – også i en Coronatid. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i Danmark i fællesskab har fundet en model, hvor vi kan sikre, at de søfarende kan blive afløst sundhedsmæssigt forsvarligt og vi ser gerne at andre lande bliver inspireret til at finde lignende løsninger.’

Canada og Holland etablerede tidligere i juni knudepunkter for besætningsskift og Hong Kong er gået samme vej. Senest er der også positive meldinger fra Filippinerne om at etablere korridorer for besætningsskift. ITF har internationalt lagt pres på ved at opfordre søfarende til at kræve at komme hjem, hvilket har fremmet den internationale forståelse for, at skibsfarten er helt afgørende for forsyningslinjerne.

Læs organisationernes brev til erhvervsminister Simon Kollerup her.

Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre

Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

CO2 er et naturligt kølemiddel med et Global Warming Potential på 1. Vælger man CO2 som kølemiddel, vælger man samtidigt en klimaneutral løsning. CO2-køleanlægget er blevet installeret i kælderen på Aarhus Maskinmesterskole i slutningen af 2019 og blev taget i brug kort efter. Det helt nye CO2-køleanlæg vil gøre det meget lettere for studerende at omsætte den teoretiske undervisning, som foregår i klasseværelset, til maskinmester-praksis: 

– Anlægget er bygget, så de studerende kan se og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Samtidigt får de lov til at arbejde med et anlæg af højeste kvalitet. Det gør noget godt for undervisningen, understreger Lars Astrup, underviser og maskinmester hos Aarhus Maskinmesterskole. Han er en af de praktiske undervisere, der skal lære de maskinmesterstuderende om styring, betjening og fejlfinding ved CO2-anlæg. 

Samlet intelligens 
Bitzer har leveret seks kompressorer til projektet: Tre Ecoline ME stempelkompressorer til subkritiske anvendelser og tre Ecoline+ stempelkompressorer til transkritiske anvendelser, som er udstyret med Line Start Permanent Magnet Motor, Varistep kapacitetsregulering og IQ-modul. IQ-modulet er et avanceret beskyttelsesmodul, som styrer kapacitetsreguleringen og overvåger kompressorernes tilstande. Det giver lærer og studerende en mulighed for hurtigt at kunne se og analysere historiske data samt direkte driftsdata. IQ-modulet optimerer anlægget ved at overvåge og indsamle data om temperatur, tryk og oliesystemet. Med de indsamlede data kan de studerende overvåge anlægget og energiforbruget og på den baggrund give kvalificerede forslag til optimering. IQ-modulet kan også tilgås via Bluetooth ved hjælp af Bitzers BEST-software. BEST er gratis og kan tilgås via både smartphone, tablet og computer. 

Udbud og efterspørgsel 
CO2 -køleanlægget er finansieret af fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond. De involverede virksomheder har hver især tilbudt de enkelte dele og komponenter til en minimumspris. På den måde er køleanlægget blevet bygget med afsæt i markedets førende komponenter, og det giver de studerende mulighed for at arbejde med et CO2 -køleanlæg i sublim kvalitet. Virksomheden JF Køleteknik har bygget og installeret anlægget hos Aarhus Maskinmesterskole. Anlægget blev designet af JF Køleteknik og Per Skærbæk, som er konsulent ved Aarhus Maskinmesterskole og indehaver af konsulentvirksomheden Cool Partners. JF Køleteknik har tidligere arbejdet med at bygge og konstruere køleanlæg til undervisningsbrug. Virksomheden har siden 2009 bygget 130 CO2 -køleanlæg – alle med Bitzer kompressorer. 

– Vi har stor erfaring på dette område, og når alle samarbejdspartnere mødes og deler erfaring, som vi gjorde i forbindelse med projektet med Aarhus Maskinmesterskole, så går jeg altid klogere ud ad døren, end da jeg kom, fortæller Morten Hansen, indehaver af JF Køleteknik. H. Jessen Jürgensen har solgt Bitzer komponenterne til JF Køleteknik og støttet projektet med en ekstra rabat og teknisk support. Både JF Køleteknik og H. Jessen Jürgensen oplever, at det kan være svært at rekruttere nye kræfter med interesse for køleteknik, så de har begge en ekstra interesse i at støtte projektet, da de er afhængige af på sigt at kunne finde kvalificeret arbejdskraft med viden om CO2-køleanlæg.

– Vi leder med lys og lygte efter maskinmesteruddannede, der forstår sig på køl og CO2-køl, men dem er der ikke mange af. Når vi støtter op om bygningen af et sådant anlæg til undervisningsbrug, så gør vi det også for, at flere unge maskinmestre kan få øjnene op for fagområdet køl. På den måde kan vi på sigt rekruttere mere kvalificeret arbejdskraft, fortæller Kim Kirkegaard, regionschef hos H. Jessen Jürgensen.

Bæredygtig uddannelse
Store markedskræfter i fiskeindustrien har efterspurgt mere viden om større CO2-industrikøleanlæg til maritim brug. 

– Denne interesse er meget væsentlig for Aarhus Maskinmesterskole. Vi skal på sigt levere de kompetencer, som markedet efterspørger; deriblandt anvendt forskning, fortæller Søren Skøtt Andreasen, forskningsleder hos Aarhus Maskinmesterskole.

Aarhus Maskinmesterskole vil gerne uddanne deres studerende, så de også kan varetage køleanlæg med CO2, da det tegner til at blive en væsentlig del af fremtidens køleanlæg. Derfor vil alle fremtidige studerende på Aarhus Maskinmesterskole komme i kontakt med det nye CO2-anlæg. Ny europæisk lovgivning peger ligeledes i retning af CO2-køl, da lovgivningen kræver en trinvis nedregulering af HFC- og HCFC-kølemidler med høje GWP-værdier. Underviser Lars Astrup møder ofte studerende med særlig interesse for en bæredygtig fremtid, hvor der foretrækkes naturlige kølemidler som CO2, propan og ammoniak. 

– Med det nye CO2-køleanlæg kan jeg i min undervisning også fokusere på, hvordan vi arbejder på at skabe en bæredygtig køleindustri – her er CO2-anlægget en optimerende og mere klimabevidst løsning, understreger han.

Køleanlægget skal også danne grundlag for ny ekstern undervisning, hvor interesserede fra kølebranchen kan få undervisning i CO2-køl på et højere niveau med afsæt i det nye anlæg. 

– Alle involverede parter vil yde, så vi sammen kan skabe en udvikling af køleindustrien, understreger Per Skærbæk fra Cool Partners. Per Skærbæk skal varetage dele af den eksterne undervisning, som Aarhus Maskinmesterskole vil udbyde med afsæt i det nye CO2-køleanlæg. Det sker i forlængelse af visionen om at gøre Danmark til et uddannelsesmæssigt kølecentrum.

Kilde: HVAC Magasinet – fagmagasinet, der igennem 55 år har leveret branchenyheder, om indeklima og bæredygtigt byggeri for rådgivende ingeniører, arkitekter, vvs-installatører, entreprenører og professionelle bygherrer.

Maskinmesteruddannelsen blandt de 25 mest søgte i år

Den samlede søgning til videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding blev opgjort pr. 5. juli og afslører, at flere unge vil være maskinmester.

Årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) afslører, at maskinmesteruddannelsen – udover at være blandt de 25 mest søgte uddannelser – på landsplan samlet set har en fremgang i antal ansøgere på 13 procent. I 2019 ansøgte 698 om optag på maskinmesteruddannelsen, mens tallet i år er 792.

Erhvervet vil gerne have flere
Maskinmestrenes Forening er naturligvis glade for fremgangen i optaget på den bredeste videregående tekniske uddannelse i Danmark, for der er – og vil fortsat blive ved med at være – brug for maskinmestre.

´Maskinmestre har en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi. Derfor er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger maskinmesteruddannelsen til’, siger Lars Have Hansen, formand i Maskinmestrenes Forening og kvitterer endvidere for de ekstra midler, som Folketinget har bevilget for at sikre ekstra pladser på de såkaldte STEM-uddannelser, som også maskinmesteruddannelsen er en del af.

´De ekstra studiepladser betyder, at så mange som muligt, der kan og vil være maskinmester, har muligheden’ afslutter formanden.

Oversigt over søgningen pr. 5. juli kan ses på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Den nye Gassikkerhedslov

Gassikkerhedsloven blev indført i april 2018 og erstattede det eksisterende gasreglement. Det giver udfordringer for installationsejerne og i forbindelse med etablering af nye gasanlæg og -installationer.

Gassikkerhedsloven trådte i kraft d. 21. april 2018 sammen med 5 bekendtgørelser, som uddyber sikkerhedskravene inden for hver deres område. Det tidligere gasreglement var meget detaljeret og gav konkrete løsninger til, hvordan sikkerhedsniveauet blev opretholdt. Den nye gassikkerhedslov er funktionsbaseret med kun få detaljerede sikkerhedskrav. Det betyder, at gassikkerhedsloven grundlæggende specificerer, at gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel skal være sikre. De enkelte bekendtgørelser definerer på nogle områder, hvordan man opnår sikkerheden. På andre områder er det op til bruger/ejer at dokumentere, at gasanlægget eller -installationen overholder reglerne.

Bekendtgørelsen om gasdistributionsselskaber gav kun få ændringer for både professionelle og almindelige gasforbrugere. Overordnet betyder det kun, at anmeldelser om gasanlæg og -installationer nu skal foretages på virk.dk. Gasdistributionsselskaberne fører fortsat tilsyn med gasinstallationer inden for eget forsyningsområde, og selskaberne skal føre kontrol med stikledninger og egne distributionsledninger i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg samt Sikkerhedsstyrelsens instrukser.

Tilsyn på gasanlæg og gasinstallationer, der ikke er underlagt gasdistributionsselskaberne, udføres af Sikkerhedsstyrelsen.

Overgangsperiode
Bekendtgørelserne om gaskvalitet og materiel trådte i kraft med øjeblikkelig virkning sammen med gassikkerhedsloven. For gaskvaliteten havde det ingen betydning, da bekendtgørelsen ikke ændrede på reglerne fra Gasreglementets C-12. For gasmateriel var der større ændringer. Gasmateriel skal i dag være i overensstemmelse med enten EU’s gasapparatforordning (GAR 2016/426) eller byggevareforordningen (CPR 305/2011).

Hvis gasmateriellet ikke er dækket af en af disse forordninger, er det gasmaterielbekendtgørelsens sikkerhedskrav, der skal overholdes. Det betyder, at DG-mærkning ikke længere kan opnås for nyt gasmateriel. Fabrikanten eller den, der bringer materiellet ind i Danmark, har ansvaret for at dokumentere, at sikkerhedskravene i gasmaterielbekendtgørelsen er overholdt. DG-mærkningen kan stadig anbringes på allerede DG-godkendt materiel, hvis forudsætningerne for anbringelsen er overholdt.

Bekendtgørelserne for gasanlæg og gasinstallationer har begge en overgangsordning. Etablering af anlæg og installationer, som er igangsat før udgangen af 2019 og færdiggøres i 2020, kan stadig følge bestemmelserne i gasreglementet. Anlæg og installationer, som er påbegyndt efter årsskiftet 2019/2020, skal udføres i overensstemmelse med den bekendtgørelse, der nu gælder på området.

Eksisterende gasanlæg og -installationer skal umiddelbart følge reglerne, som var gældende, da de blev opført. Ved væsentlige ændringer skal gasanlæg og -installationer opdateres, så de overholder gassikkerhedsloven. Væsentlige ændringer er ændringer, som påvirker gassikkerhedsmæssige egenskaber og den sikkerhedstekniske profil. Dette kan fx være udvidelse, nedtagning eller flytning af dele eller hele anlægget eller installationen. Udskiftning af gasforbrugende udstyr betragtes også som en væsentlig ændring.

I gasreglementet skelnede man mellem installationer over og under 135 kW indfyret effekt. Gasinstallationsbekendtgørelsen § 2 inddeler gasinstallationer i 11 klasser. Inddelingen lægger ikke i samme omfang vægt på den indfyrede effekt, men kompleksiteten og risikoen ved installationstypen. Her beskriver vi kun installationsklasse 7.

Motorer og procesanlæg
Installationsklasse 7 omhandler gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Procesinstallationer er industriinstallationer, hvor materialer eller arbejdsemner behandles, fx tørres, hærdes, udglødes eller er gennem en lignende industriel proces.

Fælles for procesinstallationer er, at der før installation skal foretages en fyldestgørende risikovurdering. Denne risikovurdering skal mindst tage højde for de krav, der stilles i installationsbekendtgørelsen. Risikovurderingen er ikke begrænset til kravene i bekendtgørelsen, men skal indeholde alle rimeligt forudseelige risici, der kan være ved installationen. Derudover skal relevante sikkerhedskrav fra DS/EN 746-2 følges og dokumenteres. For gasmotorer skal fabrikanten desuden gøres bekendt med projektet og skriftligt sige god for, at den planlagte installation er egnet til motorens drift og det tilhørende regulerings- og sikringsudstyr samt den anvendte gaskvalitet.

Kompressorer skal installeres i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg, og skal indgå i den samlede risikovurdering af gasinstallationen ved fx gasmotorer, gasturbiner, testanlæg, procesanlæg og tilsvarende.

Brugers og ejers ansvar

Ved procesinstallationer er det altid bruger/ejer, som har ansvaret for, at gassikkerhedsreglerne bliver overholdt, samt skal sikre, at relevante anmeldelser er foretaget rettidigt på virk.dk, og at arbejdet er udført af personer med de rette kompetencer og autorisationer ifølge reglerne. Der gives ikke igangsætningstilladelse. Det vil sige, at er anmeldelse foretaget rettidigt, kan installationen idriftsættes på eget ansvar. Sikkerhedsstyrelsen og distributionsselskaberne kan nedlægge forbud mod anvendelse og give påbud om ændringer ved et senere, varslet tilsynsbesøg. Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en kyndig rådgiver, som kan være med til at sikre, at dokumentationen er fyldestgørende, og at installationen er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det kan ende som en meget dyr oplevelse, hvis man sener skal bringe en industriinstallation i overensstemmelse med reglerne. 

Læs mere og find de nye gassikkerhedsregler og bekendtgørelser på www.gassikkerhedsregler.dk.

Tekst Brian Petersen, Sikkerhedsstyrelsen, brp@sik.dk og Jytte Skytte, Dansk Gasteknisk Center, jsk@dgc.dk