Forfatter: Sarah Bregnhøj

En del nyudklækkede maskinmestre har netop afsluttet deres uddannelse og er på vej ud på jobmarkedet – mange for første gang. En stor andel af de jobsøgende sender ansøgninger til flere forskellige arbejdspladser. Et spørgsmål som Maskinmestrenes Forening får fra tid til anden, er imidlertid, hvad man skal gøre, når man allerede har sagt ja til ét job og derefter får tilbudt et andet, som man hellere vil have.

Når du mundtligt har takket ja til et jobtilbud, er det som udgangspunkt bindende. Derfor vil det være en god idé at have overvejet tilbuddet nærmere, inden du takker ja. Ofte er de nærmere ansættelsesvilkår imidlertid endnu ikke forhandlet færdigt ved den mundtlige accept, og derfor er en mundtlig accept typisk nemmere at komme ud af.

Hvis du imidlertid har underskrevet en ansættelseskontrakt, er du forpligtet til at levere din arbejdskraft på den aftalte tiltrædelsesdag og frem til, at du kan fratræde i henhold til det opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Det aftalte opsigelsesvarsel løber først fra den aftalte første arbejdsdag, også selv om du ønsker at opsige før tiltræden. Særligt her vil det derfor være fornuftigt at trække tiden ud, eksempelvis ved at sende kontrakten forbi Maskinmestrenes Forening til en gennemgang og forhandle nærmere om indholdet med arbejdsgiver, inden du skriver under, hvis du afventer svar fra en anden arbejdsgiver, som du måske er mere interesseret i.

Hvornår skal jeg sige ja?
Dette er ikke ensbetydende med, at du skal afslå tilbuddet, fordi du eksempelvis afventer svar fra en anden samtale, som du også har været til. Blot fordi du har været til samtale, er det ikke ensbetydende med at du får jobbet, eller at du er tilfreds med den kontrakt, som den anden arbejdsgiver tilbyder. Bliver du tilbudt et job, som du kan se dig selv i, vil det derfor gavne dig bedst at sige ja i stedet for at satse på et muligt tilbud fra en anden arbejdsplads senere. Dog kan man forsøge at trække tiden ud inden underskrift.

Når du et tidspunkt, hvor du ikke føler, at du kan trække den længere, må du underskrive aftalen, hvis det er en stilling du trods alt gerne vil have. Der er ingen grund til at miste én god jobmulighed, fordi du satser, og du bør derfor tænke på, hvad der stiller dig bedst muligt.

Jeg har sagt ja, men vil hellere have det andet – hvad gør jeg nu?
Når du har accepteret en ansættelse, hvad end du har skrevet under på en kontrakt eller ej, og du efterfølgende får tilbudt drømmejobbet, så er du ikke hindret i også at kunne sige ja til dette. Vi råder dig i den forbindelse til at kontakte den første arbejdsgiver igen med henblik på at finde en god løsning for jer begge, men dog først efter formalia er faldet på plads ved det andet job, som du gerne vil have, så du sikrer dig, at du kan tiltræde denne stilling i stedet og ikke ender med at stå helt uden job. Det er således en god idé at få en kontrakt med den nye arbejdsgiver på plads, inden du takker nej til det første job.

Som sagt er du som udgangspunkt bundet af det aftalte opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Størstedelen af maskinmestre bliver ansat efter funktionærloven. Her vil dit opsigelsesvarsel som udgangspunkt være 1 måned til månedens udgang. Et stort antal ansættelseskontrakter for funktionærer har imidlertid aftalt en prøvetid i de første tre måneder, hvorunder dit opsigelsesvarsel typisk er et sted mellem 0-14 dage. Er du ikke ansat som funktionær, vil opsigelsesvarslet typisk være kortere end funktionærlovens varsler, men det vil dog afhænge af den konkrete ansættelseskontrakt eller overenskomst, hvad det eksakte varsel er. Direktørkontrakter har i øvrigt typisk et varsel svarende til eller længere end funktionærlovens.

Hvis du skal underskrive en ny kontrakt med en anden arbejdsgiver, vil det således være klogt at sikre dig, at du faktisk kan tiltræde hos denne den pågældende dag, også hvis den første arbejdsgiver mod forventning måtte insistere på, at du møder op på tiltrædelsesdagen og stiller din arbejdskraft til rådighed indtil dit opsigelsesvarsel er udløbet. Derfor kan det betale sig at være åben med den nye arbejdsgiver og aftale, at man formoder at kunne starte én dato, men senest tiltræder på datoen efter at opsigelsesvarslet udløber ved den anden arbejdsgiver. På den måde sikrer du dig, at du ikke aftaler at tiltræde, før det faktisk er muligt.

Ønsker du at komme ud af en ansættelse før tid, gør funktionærloven det muligt for en arbejdsgiver at kræve, at du betaler en erstatning svarende til en halv månedsløn for dig. Denne mulighed benyttes sjældent, da situationen ofte løses med dialog om at annullere kontrakten eller at du arbejder i dit opsigelsesvarsel, men risikoen for erstatningen er der. Derfor vil det ikke være smart blot at blive væk, hvis arbejdsgiveren ikke har ønsket at annullere din ansættelseskontrakt.

Forsøg med dialog
I langt de fleste tilfælde kan situationen, som nævnt, imidlertid løses med en god dialog med den arbejdsplads, som du ikke længere ønsker at tiltræde ved. Står du i en situation, hvor du ønsker at trække dit ja tilbage, før du er tiltrådt stillingen, anbefaler Maskinmestrenes Forening, at du hurtigst muligt kontakter den pågældende arbejdsplads, og indleder en god dialog om muligheden for at annullere aftalen. Det er trods alt de færreste arbejdsgivere, der ser mening i at have en medarbejder ansat i eksempelvis 14 dage, for derefter at fratræde – særligt hvis de også skal bruge tid på at oplære dig. I stedet kan de fokusere på at finde en anden kandidat til stillingen.

Det er ikke nødvendigvis en nem samtale at have, da det stiller arbejdsgiver i en ærgerlig situation – dog skal du huske på, at det ikke er en usædvanlig situation. I sidste ende er dit fokus jo dit eget arbejdsliv og karriere, hvor kun du ved, hvad der er bedst for dig og din videre karriere og hvad du ønsker mest af din ansættelse. Ved dialog med arbejdsgiver kan det være en god idé at holde en god tone, beklage situationen, at være åben omkring, hvorfor du har været nødt til at følge et andet tilbud og at takke for deres tilbud om ansættelse. Ved god dialog kommer man langt og herved undgår man at brænde for mange broer i processen.

Brug din fagforening
En af de opgaver, som særligt fylder meget i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening er gennemlæsning af ansættelseskontrakter. Vi anbefaler derfor altid, at du sender din ansættelseskontrakt til gennemlæsning hos os inden du underskriver, så du derved kan få en bedre forståelse af, hvad du skriver under på og forslag til eventuelle forhandlingspunkter.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Starten på et nyt år kan for mange være en mulighed til at fokusere på nye målsætninger og ønsker til ændringer, som kan bidrage til at få det bedste ud af det kommende år. I dette nyhedsbrev sætter Maskinmestrenes Forening fokus på at inspirere til, hvordan du ift. dit arbejdsliv kan sætte nogle mål for det kommende år.

Vi har lige rundet et årsskifte og som sædvanligt har der i medierne og på de sociale medier været mange gode råd til nytårsforsætter. Også denne gang er råd til vægttab, rygestop og mere motion populære.

Men fortvivl ej hvis ikke du gik ind i 2024 med et målrettet og veldefineret nytårsforsæt. Det er nemlig kun omkring 1/3 af alle voksne, som definerer et nytårsforsæt. Dertil oplever rigtig mange, at de ikke kommer i mål med deres forsæt. Dette kan skyldes, at målet enten har været for ambitiøst eller ikke vigtigt nok.

Vores arbejdsliv bør dog være vigtigt for os alle – både i forhold til det, der sker, når vi er på arbejde, men også i forhold til de aspekter af livet, som arbejdet også har indflydelse på.

Derfor har Maskinmestrenes Forening udarbejdet nogle fokusområder, som forhåbentlig kan give dig inspiration til at sikre, at dit arbejdsliv i 2024 bliver mindst lige så godt som (eller bedre end) i 2023.

Forbedre din Work/life-balance
Trivsel i en travl hverdag er helt central for manges arbejdsglæde. Hvis du skal sikre dig større arbejdsglæde, hvad skal så være anderledes i 2024?

Det kan for mange være en bedre balance mellem arbejde og fritid. Måske ønsker du at blive bedre til at prioritere din familie og fritid? Et mål til at støtte dette kan være at gå tidligere enkelte dage om ugen, og dermed få tid til dig selv eller eksempelvis at hente børnene tidligere fra institution.

Pleje relationerne på arbejdspladsen
Det kan også være større fokus på at opbygge og forbedre relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Du kan evt. starte med at fokusere på dine vigtigste relationer og overveje, om du har en optimal dialog med disse personer i det daglige.

Mange af os arbejder fra tid til anden hjemmefra, hvilket ikke nødvendigvis er fremmende for kollegialt sammenhold og en god relation. Når du skal kommunikere med en kollega, kan du evt. overveje om dette også kan gøres telefonisk eller om du skal holde fast i vanen med at sende en hurtig mail. Et telefonisk opkald giver typisk en større mulighed for at pleje den sociale relation og for at høre, hvordan din kollega har det.

Fokus på udvikling
Til foråret er der rigtig mange, som skal til den årlige udviklingssamtale. Her kan du jo overveje din tilfredshed med tidligere samtaler – har der reelt været fokus på udvikling eller er det nærmere en samtale om alt det, som der er sket i den forgangne periode?

For at kunne have bedre indflydelse på udviklingssamtalens indhold, så samtalen i år kan handle om din faglige såvel som personlige udvikling i jobbet, kan du forberede dig på, hvad du har af ønsker til en sådan samtale.

For yderligere inspiration til forberedelse af udviklingssamtale kan du også læse vores tidligere nyhedsbrev herom.

Fokus på din kommende lønsamtale
Det kan også være, at du ikke er helt tilfreds med din nuværende løn, og at dette begynder at fylde meget ift. din arbejdsglæde.

Du har måske tidligere fået en lønregulering (eller slet ingen lønstigning) uden at have haft en egentlig lønsamtale med mulighed for at forhandle om og argumentere for din forventning til en passende lønregulering. I så fald kan du overveje, om du i år bør tage fat i din leder og anmode om en lønsamtale, hvor du kan fremsætte alle dine gode argumenter for den lønregulering, som vil stille dig tilfreds.

Du kan finde inspiration til forberedelse af din lønsamtale her.

Ønske om mere frihed og spørgsmålet om Store Bededag
Vi optjener alle ret til at holde ferie efter Ferieloven. Mange steder suppleres med øvrige feriefridage – ofte med 5 årlige feriefridage populært kaldet 6. ferieuge. Som nævnt kan balancen mellem arbejde og fritid betyde meget for arbejdsglæden, og hvis du ikke har feriefridage, kan det være, at du skal prøve at forhandle dig til dette – eller forhandle dig til flere end dem du har.

I forbindelse med afskaffelsen af St. Bededag skal månedslønnede medarbejdere kompenseres med et tillæg til deres årsløn på 0,45 pct. Her bør du lige tjekke, hvad der gælder på din arbejdsplads. Mange arbejdspladser har valgt at kompensere med en ekstra feriefridag i stedet for den økonomiske kompensation. Den ekstra feriefridag har mange virksomheder desuden valgt at forudbestemme, at den skal ligge fredag efter Kristi Himmelfartsdag, hvor mange virksomheder i forvejen har lukket.

Hvis du har brug for en sparring i forhold til ovennævnte, er du altid velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening. Vi er altid klar til en god snak. Går du med mere overordnede overvejelser i forhold til dit arbejdsliv kan det desuden være, at det er i 2024, at du skal kontakte os og høre om vores mentorprogram, som giver mulighed for, at vi kan finde en mentor, der kan matche lige præcis dit behov.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Situationen i Det Røde Hav udvikler sig løbende og efter endnu et angreb på et Maersk skib, er de tre fagforbund Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbud enige om, at de søfarende i henhold til Lov om søfarendes ansættelsesforhold har ret til at afmønstre, hvis ikke de ønsker at sejle i det berørte område.

”Situationen for de søfarende er bekymrende, og vi er i tæt kontakt med A.P. Moller – Maersk A/S og Danske Rederier. Vi vurderer, at forholdene i farvandet ved Bab-el-Mandeb og op langs Yemens kyst er af en sådan karakter, at de søfarende ifølge loven har ret til at afmønstre inden sejlads, hvis de ønsker det. De søfarendes sikkerhed og tryghed kommer før alt andet. Det har vi en klar forventning til, at der er enighed om,” lyder det i en fælles udtalelse fra de tre fagforbund Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund.

Loven er klar
Som skrevet i den seneste nyhed omkring situationen i Det Røde Hav, så følger Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund udviklingen tæt. I lyset af de seneste episoder med angrebene på ’MAERSK HANGZHOU’, som lørdag blev ramt af et missil og søndag blev angrebet af fire mindre både, mener de tre fagforbund, at den søfarende i henhold til paragraf 18a i Lov om søfarendes ansættelsesforhold har ret til at afmønstre inden sejlads igennem det berørte område. En holdning fagforbundene har haft siden situationen eskalerede, og nu er blevet bekræftet yderligere i.

I paragraf 18a hedder det blandt andet: ”Den søfarende har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Angrebene fandt sted på trods af den amerikansk ledede Operation Prosperity Guardian (OPG), som skal sikre sikker sejlads i Det Røde Hav, og som var baggrunden for, at Maersk genoptog passage i det berørte område.

Kontakt os
Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk EL-Forbund fortsætter med at følge udviklingen i det berørte område, da de søfarendes sikkerhed har absolut højeste prioritet.

Har du som søfarende spørgsmål til dine rettigheder, er du som altid velkommen til at kontakte din faglige organisation, hvor vi er klar til at bistå dig på bedst mulig måde i din konkrete situation.

Maskinmestrenes Forening har sammen med Metal Maritime og Dansk El-Forbund indgået aftale med Danske Rederier om gene- og ulempetillæg til søfarende ved sejlads i berørte områder i Det Røde Hav samt den sydlige indsejling også til Det Røde Hav på grund af krigen mellem Israel og Hamas.

Den 15. december 2023 udsendte Maskinmestrenes Forening nyhed om det ændrede trusselsbillede, hvori vi skrev om rederiernes ruteomlægning som følge af en række drone- og missilangreb foranlediget af Houthi-bevægelsen i Yemen og/eller af andre, som støtter Hamas i konflikten.

Siden er der sket en dannelse af amerikansk ledet ”Operation Prosperity Guardian”, der skal medvirke til at sikre en sikker passage af civile skibe i Det Røde Hav.

‘Netop at sikre vores søfarende medlemmer ved sejlads i Det Røde Hav har været af højeste prioriteret, samtidig med at de søfarende modtager gene- og ulempetillæg, og derfor er det tilfredsstillende med aftalen’, udtaler formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Tillæg
Ved passage af det definerede ”High Risk Area” er det aftalt, at der udbetales et tillæg på 100 procent af en 1/30 af den månedlige grundhyre eller sædvanlig fast hyre. Tillægget gives pr. påbegyndte 24 timer, så længe skibet opholder sig i området.

Retningslinjer
I forbindelse med indgået aftale drøftede parterne flere emner omkring forholdene ved passage i det berørte område. For Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Dansk E-Forbund var det vigtigt at sikre sig, at en passage med et dansk flaget skib, som minimum overholder retningslinjerne fra den amerikansk ledet ”Operation Prosperitry Guardian”, der skal sikre sikker sejlads i området.

En opfattelse Danske Rederier delte og havde en klar forventning om, at dets medlemmer overholdt disse retningslinjer. Parterne er fortsat enige om at være i en tæt dialog om udviklingen i området og mødes med kort varsel, hvis situationen ændrer sig.

Læs aftalen her.

Spørgsmål eller bemærkninger til nyhed og/eller aftale samt rettigheder for søfarende kan rettes til Søren Nim Larsen, snl@mmf.dk.

Med udgangspunkt i de søfarendes sikkerhed deltog Maskinmestrenes Forening til møde hos Danske Rederier i forbindelse med en orientering om trusselsbilledet i Det Røde Hav.

Krigen mellem Israel og Hamas har i løbet af indeværende uge haft direkte konsekvenser for et norsk tankskib, et Maersk containerskib samt senest i dag fredag den 15. december 2023 to skibe tilhørende henholdsvis et tysk og et schweizisk rederi. Nævnte skibe har alle været tæt på at blive ramt eller er ramt af missiler, der er affyret af Houthi-bevægelsen i Yemen eller af andre, som støtter Hamas i konflikten. Netop Houthi-bevægelsen har truet med at angribe alle skibe med kurs mod Israel.

Møde i Danske Rederier
På grund af den eskalerende situation i Det Røde Hav, blev der i går afholdt møde mellem Danske Rederier og de overenskomstbærende organisationer (Metal Maritime/CO-Søfart, 3F Sømændene og Maskinmestrenes Forening).

På mødet blev de organisationerne informeret om situationen, som den så ud i går, herunder hvilke nationale og internationale initiativer og tiltag der er igangsat, eksempelvis militær tilstedeværelse og opbygning af disse samt udvidelse af disses mandater.

Danske Rederier informerede om, hvilke tiltag medlemsrederierne har sat i gang med henblik på de søfarendes sikkerhed, herunder ruteomlægning. Senest har Maersk Line valgt at stoppe al containertransport i Det Røde Hav efter angreb. Et tiltag vi hilser velkomment af hensyn til de søfarendes sikkerhed.

Parterne blev enige om at følge udviklingen og holde tæt kontakt, samt at samarbejde om fælles henvendelser til regeringen, de relevante myndigheder og internationale organer, om fælles ønskede tiltag.

Flere deltagere og udstillere end nogensinde på Ajour 2023, som igen blev det store årlige mødested for maskinmestre, der netværker og bliver inspireret af faglige oplæg og af op mod 150 udstillere.

Det var en meget tilfreds Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, der torsdag gik på scenen og bød velkommen til Ajour 2023 – maskinmestrenes årlige erhvervskonference, hvis 22. udgave som altid udspiller sig i Odense Congress Center over to dage.

Tilfredsheden skyldtes ikke mindst, at årets Ajour måtte melde udsolgt flere dage før åbningen, og at op mod 150 udstillere var at finde i udstillingshallen – flere end nogensinde tidligere.

»I foråret fejrede Maskinmestrenes Forening 150 års-fødselsdag – og i år på Ajour nærmer vi os 150 udstillere. Vi er meget glade for, at så mange maskinmestre og udstillere har valgt at deltage på Ajour, selv om mange andre opgaver sikkert også kalder på jer. Vi tager den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans. Ajour er stadig den faste årlige begivenhed, hvor flest maskinmestre er samlet … og det er et fantastisk udgangspunkt for at få inspiration og ny viden og styrke sit netværk. I år siger vi velkommen til mange nye udstillere – og det vil vi gerne kvittere for. Det er meget glædeligt, at vi på den måde udvikler vores udstilling, så den favner endnu bredere,« sagde Lars Have Hansen i sin velkomst til en fyldt sal ved Ajours åbning.

Årets mødested
Ajour 2023 blev for tredje år i træk arrangeret i samarbejde med Konstruktørforeningen, og derudover var der lavet en aftale med Danvak og Danvaks medlemmer, som kunne deltage på samme vilkår som medlemmer af Maskinmestrenes Forening.

Ajour 2023 er som altid mødestedet for maskinmestre, herunder mange studerende, men også for andre med interesse for ledelse og teknologi, som vil styrke deres faglige og professionelle netværk og i det hele taget blive klædt bedre på til fremtidens tekniske og kommercielle udfordringer.

Blandt oplæggene på Ajour er ledelse, AI/kunstig intelligens, en ny generation af kernekraft, bygningsdrift, CO₂-fangst, Power-to-X og mange andre aktuelle emner.

De mange udstillere repræsenterede brancher som blandt andet forsyning, offshore, søfart, produktion, industri, automation og rådgivning. Sideløbende med den store udstilling kører konferenceprogrammet med en række faglige og andre typer relevante og inspirerende indlæg.

Flere maskinmestre end nogensinde
I sin velkomst fremhævede Lars Have Hansen også, at jubilæumsåret bød på flere rekorder i maskinmestrenes egne rækker. Aldrig før har der været så mange erhvervsaktive maskinmestre – lige straks 11.000 –og aldrig før har så mange været med i Maskinmestrenes Forening.

»Vi er kun et flækket myggearmhulehår fra at være 15.000 medlemmer. Vi har fuld beskæftigelse – med mange ubesatte stillinger derude. Der er brug for flere maskinmestre – her og nu og fremover, det budskab må I gerne dele,« sagde formanden til de forsamlede Ajour-deltagere.

Maskinmestrenes Forening oplever, at flere medlemmer ønsker fleksibilitet ift. deres arbejdsliv – også i form af aftale om deltidsansættelse. Dette ses typisk, når medarbejderen har et ønske om nedtrapning i arbejde hen imod slutningen af sin tid på arbejdsmarkedet. Der kan imidlertid også være mange andre grunde til at ønske deltidsansættelse på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Hvad end det skyldes mere tid sammen med børn, tid til at rejse og udøve fritidsaktiviteter, tid til at drive egen virksomhed ved siden af, eller noget helt fjerde, er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, inden man går til sin arbejdsgiver med ønske om at aftale nedsat tid.

Et ønske om at gå ned i tid kan både komme fra arbejdsgiveren og fra medarbejderen.

Ønsker din arbejdsgiver at du går ned i tid og løn, eksempelvis fordi at arbejdspladsen er økonomisk presset, vil det være en væsentlig stillingsændring, hvilket du kan læse mere om her.

Har du derimod selv et ønske om at gå ned i tid, er dette ikke umiddelbart noget, du selv kan bestemme – det kræver derfor en aftale med din arbejdsgiver. Inden du fremsætter forslaget, kan det imidlertid være en god idé at være forberedt på, at din arbejdstid ofte har indflydelse på en række andre ansættelsesvilkår. Nedenfor finder du typiske opmærksomhedspunkter, som vi vil anbefale at du overvejer nærmere, inden du beder din leder om at gå ned i tid, og særligt inden du underskriver en aftale herom.

Hvad betyder det for din løn?
En nedgang i tid vil næsten altid indebære en nedgang i løn. Typisk vil lønnen blive reduceret forholdsmæssigt i forhold til den lavere arbejdstid, men andet kan naturligvis aftales. En lønnedgang vil typisk også indebære en tilsvarende nedgang for medfølgende løndele. Dette er særligt din pensionsindbetaling, men kan også være værdien af en evt. bonusordning, overtidstillæg, genetillæg, rådighedstillæg og andre tillæg, indbetaling til en fritvalgskonto osv.

Alt er dog til forhandling, og der er intet i vejen for at aftale, at arbejdsgiver eksempelvis fortsætter med at betale fuld pension på trods af den nedsatte tid. Særligt pension kan nemlig blive påvirket ved lang tids deltidsansættelse, og du kan overveje, om du skal bede dit pensionsselskab om rådgivning, så du ved hvordan opsparingen og dækningerne påvirkes på sigt af en aftale om nedsat tid.

Udover at størrelsen på en bonusudbetaling kan være forholdsmæssigt mindre, såfremt den beregnes af din månedsløn som forventeligt vil opleve en lønnedgang, kan der også opstå problemer ift. opfyldelse af dine bonusmål. Det kan nemlig have betydning for din mulighed for at opfylde pågældende mål, at du ikke har det samme antal arbejdstimer. Derfor bør man evt. revurdere disse mål samtidig med aftalen om at gå ned i tid.

Hvor længe skal du gå ned i tid?
Det bør fastsættes, om den periode, hvor du går ned i tid, skal være tidsbegrænset, og i så fald hvor længe. Vi vil umiddelbart altid anbefale, at du aftaler nedsat tid for en begrænset periode, med mulighed for at tilbagegå til dine sædvanlige vilkår. Såfremt du ønsker at forlænge perioden, kan dette være noget, som du forhandler om med arbejdsgiver igen.  

Hvad skal du være opmærksom på ift. dine opgaver?
Dine arbejdsopgaver bør reduceres, hvis du skal gå ned i tid og løn. Det er ikke meningen, at du blot skal løfte den samme arbejdsmængde inden for et kortere tidsrum, men til en lavere løn. Derfor bør du have en realistisk samtale med din leder om arbejdsmængden, og det vil være klogt at have opfølgende samtaler på, hvordan det går ift. din arbejdstid.

Hvad skal vi aftale om arbejdstiden?
Derudover er det vigtigt at overveje, hvilke tidsmæssige rammer der skal aftales. I bør fastsætte den nye arbejdstid i din kontrakt, både ift. antallet af timer og om der er aftalt særlige hele eller halve fridage.

De fleste maskinmestre er joblønnede, og får således ikke ekstra løn for ekstra arbejde. Dette vil som udgangspunkt ikke blive ændret ved deltidsansættelse, medmindre man indgår en aftale herom. Derfor risikerer du, at du stadig arbejder en fuldtidsstilling, men blot til en lavere løn, hvis du har meget overarbejde. Hvis du er ansat på jobløn, og også skal fortsætte på jobløn, vil det derfor være en god idé at aftale, at overarbejde op indtil din nuværende normale arbejdstid, kan udbetales eller afspadseres. På den måde sikrer du, at du ikke yder samme mængde arbejde til en lavere løn.

Er man derimod ansat som timelønnet eller har man generelt mulighed for overtidsbetaling, vil det ofte fremgå af aftale eller overenskomst, hvad der skal gælde ved deltidsansættelse. Hertil kan vi bemærke, der netop er afsagt en ny dom ved EU-Domstolen om overtidstillæg for deltidsansatte, som kan have betydning for gyldigheden at disse aftaler og overenskomster.

Ferie
Nedgang i arbejdstid vil også have betydning for din ferie. Du har altid ret til 5 ugers ferie, også selvom antallet af arbejdstimer ændres. Til gengæld vil det have betydning for din løn under ferien, hvis du har været på deltid. Din løn under ferien beregnes nemlig med din aktuelle timeløn på afholdelsestidspunktet, men kun i forhold til dine arbejdstimer på optjeningstidspunktet. Særligt hvis du går tilbage til fuld tid efter at have været på nedsat tid, vil du under afholdelsen af din ferie kunne mærke, hvis din ferie er optjent, mens du har været på deltid.

Hvad betyder det for min karriere og udviklingsmuligheder?
En aftale om nedgang i tid kan også have konsekvenser for din karriere. Det kan nogle gange være sværere at forhandle større summer hjem til lønforhandling, når man er deltidsansat. Ligeledes vil udviklingsopgaver, forfremmelser, efteruddannelse og lignende muligheder ofte blive fordelt til anden side. Derfor skal du overveje, om det vil have en negativ indflydelse på din karrierevej, at du går ned i tid, og drøfte dette nærmere med din leder, så du er bevidst herom på forhånd.

Fratræden og opsigelse
Såfremt du ved opsigelse har ret til en godtgørelse, eksempelvis i medfør af funktionærloven, overenskomst, en konkurrenceklausul m.v. beregnes denne typisk på baggrund af din løn på opsigelsestidspunktet. Ligeledes vil du i tilfælde af fritstilling alene modtage den lavere løn, hvis du fritstilles under din deltidsansættelse. Derfor kan det være en god idé at aftale, at du i tilfælde af opsigelse tilbagegår til din almindelige vilkår.

Skulle virksomheden gå konkurs, skal du desuden være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond kun vil dække dine tilgodehavender på baggrund af den lavere løn, som du får ved nedsat tid. Nedsætter arbejdsgiver således din arbejdstid, på baggrund af økonomiske problemer, vil det være klogt at overveje konsekvenserne herved på længere sigt.

Dagpenge, efterløn og lønsikring
Såfremt du aftaler at gå ned i tid, kan det have betydning for evt. støtte ved ledighed, på orlov, ved sygdom og lignende, alt efter hvor meget du går ned i tid og hvilke ordninger du har aftalt. Du bør derfor kontakte din a-kasse og evt. lønsikring, for at høre nærmere om, hvorvidt nedgangen i tid vil få betydning for din dækning ved evt. ledighed.

For aftaler om frihed med løn, som i forvejen gælder arbejdspladsen, eksempelvis under barsel, særlige fridage, sygdom og lignende, kan det også have betydning, at du går ned i tid. Ligeledes kan det have betydning for sociale sikringsordninger ved kommunen, såsom barselsdagpenge, at du overgår til deltidsansættelse. Kommer du ud for en arbejdsulykke kan du også risikere, at din ret til erstatning og selve erstatningsudmålingen bliver påvirket af den nedsatte arbejdstid.

Dette er blot nogle af de generelle overvejelser, som man bør gøre sig ved indgåelse af aftale om nedsat tid. Har du spørgsmål til ovenstående, og er nedsat tid noget du overvejer, vil vi anbefale, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for nærmere rådgivning om, hvad du skal være særligt opmærksom på i din situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Traditionen tro blev der i dag afholdt energipolitisk åbningsdebat i Folketinget med deltagelse af en lang række aktører inden for energi, klima, planlægning, industri, rådgivere, regioner og kommuner. Maskinmestrenes Forening er medarrangør af konferencen, og formand Lars Have Hansen deltog desuden i debatten ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

På konferencen blev der blandt andet drøftet emner som EU-forpligtelser i energi- og klimaregi, virkemidler når den grønne omstilling skal op i tempo, tillid, ansvar og værdier, når det kommer til fremtidens energibranche, energi- og forbrugerpriser både nu og i fremtiden, affaldsanlæg og disses rolle i energiforsyningen, varmepumper, gas, sol, vind og meget mere.

“På tværs af politiske forskelle står Danmark samlet med en køreplan, der skal reducere den samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030. Nu skifter vi fra målsætninger til indfrielse af målene. Energipolitisk Åbningsdebat 2023 sætter fokus på, hvordan vi på tværs af beslutningstagere og brancher i energiklyngen, kan komme op i tempo i eksekvering af konkrete projekter, der fremmer den grønne omstilling og bidrager til at indfri vores samlede målsætning” sagde mødeleder Frank Jensen, tidligere overborgmester og justitsminister.

Fra målsætning til indfrielse
Der er nok at tage fat på i det energipolitiske arbejde, og som Frank Jensen i sin opsummering af konferencens formål påpeger, kræver det, at beslutningstagere og brancher i energiklyngen bidrager. Maskinmestre er blandt dem, som er nødvendige i skiftet fra målsætning til indfrielse af mål, og det slog formand Lars Have Hansen fast, da han sammen med Jesper Prosper Sørensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne og Nadia Gullestrup Christensen, forperson i Ungeklimarådet, debatterede under punktet ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

’Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang, og den slags grønne ambitioner kræver kvalificeret arbejdskraft. Her er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan’, siger formand Lars Have Hansen.

Maskinmestrenes Forening har for nyligt offentliggjort en stor aftager- og dimittendundersøgelse, hvor Maskinmestrenes Forening sammen med repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, maskinmesterskolerne samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

’Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestre i dén grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det understøtter en historisk lav ledighed på omkring én procent også’, siger Lars Have Hansen videre.

Læs mere om årets energipolitiske åbningsdebat på www.decentralenergi.dk og i kommende udgivelser af fagmagasinet ’Maskinmesteren’.

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

Fotograf: Søren Kjeldgaard

H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddeler i dag årets undervisningspris til syv undervisere, der på hver deres måde har udmærket sig som fremragende undervisere. Blandt prismodtagerne er lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

Ved en stor ceremoni i Operaen uddeler H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i dag syv priser til dygtige undervisere på landets videregående uddannelser – heriblandt lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

De syv prismodtagere udmærker sig gennem nærvær, engagement, faglig nysgerrighed og blik for den enkelte studerendes behov og potentialer. Frits Giversen modtager blandt andet prisen, fordi han formidler kompliceret stof ved at vække undren hos de studerende på Aarhus Maskinmesterskole med blik for deres interesser og ønsker.

’At blive set, hørt, forstået og taget alvorligt af sin underviser er af afgørende betydning for både den faglige og sociale glæde ved at studere. Derfor er jeg glad for at kunne overrække årets undervisningspris til syv undervisere, der med blik for det hele menneske uddanner vores unge til at løse fremtidens udfordringer,’ siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i forbindelse med dagens udmærkelser.

Indstillingen fra den maritime uddannelsessektor
Det er en jury med repræsentanter fra den maritime industri, de maritime uddannelsesinstitutioner og de studerende, som indstiller én underviser fra de maritime uddannelsesinstitutioner til uddannelses- og forskningsministeren.

I indstillingen har juryen blandt andet lagt vægt på Frits´ store engagement og evne til at omsætte sin viden til praksisnær undervisning. Frits er god til at koble teori og praksis, og det, der driver ham, er at se mennesker lykkes. Juryen skriver desuden, at Frits er god til at inddrage virksomheder i sin undervisning, hvilket i høj grad er med til at understøtte fokusset på maskinmesteruddannelsens kvalitet.

Maskinmestrenes Forening er repræsenteret i juryen for den maritime uddannelsessektor ved formand Lars Have Hansen og ønsker Frits og de seks andre prisvindere stort tillykke.

Læs mere om Undervisningsprisen på Uddannelses- og Forskningsministeriet website her.