Maskinmestrenes Forening deltager i møde om trusselsbilledet i Det Røde Hav

Med udgangspunkt i de søfarendes sikkerhed deltog Maskinmestrenes Forening til møde hos Danske Rederier i forbindelse med en orientering om trusselsbilledet i Det Røde Hav.

Krigen mellem Israel og Hamas har i løbet af indeværende uge haft direkte konsekvenser for et norsk tankskib, et Maersk containerskib samt senest i dag fredag den 15. december 2023 to skibe tilhørende henholdsvis et tysk og et schweizisk rederi. Nævnte skibe har alle været tæt på at blive ramt eller er ramt af missiler, der er affyret af Houthi-bevægelsen i Yemen eller af andre, som støtter Hamas i konflikten. Netop Houthi-bevægelsen har truet med at angribe alle skibe med kurs mod Israel.

Møde i Danske Rederier
På grund af den eskalerende situation i Det Røde Hav, blev der i går afholdt møde mellem Danske Rederier og de overenskomstbærende organisationer (Metal Maritime/CO-Søfart, 3F Sømændene og Maskinmestrenes Forening).

På mødet blev de organisationerne informeret om situationen, som den så ud i går, herunder hvilke nationale og internationale initiativer og tiltag der er igangsat, eksempelvis militær tilstedeværelse og opbygning af disse samt udvidelse af disses mandater.

Danske Rederier informerede om, hvilke tiltag medlemsrederierne har sat i gang med henblik på de søfarendes sikkerhed, herunder ruteomlægning. Senest har Maersk Line valgt at stoppe al containertransport i Det Røde Hav efter angreb. Et tiltag vi hilser velkomment af hensyn til de søfarendes sikkerhed.

Parterne blev enige om at følge udviklingen og holde tæt kontakt, samt at samarbejde om fælles henvendelser til regeringen, de relevante myndigheder og internationale organer, om fælles ønskede tiltag.

Rekorddeltagelse på Ajour 2023

Flere deltagere og udstillere end nogensinde på Ajour 2023, som igen blev det store årlige mødested for maskinmestre, der netværker og bliver inspireret af faglige oplæg og af op mod 150 udstillere.

Det var en meget tilfreds Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, der torsdag gik på scenen og bød velkommen til Ajour 2023 – maskinmestrenes årlige erhvervskonference, hvis 22. udgave som altid udspiller sig i Odense Congress Center over to dage.

Tilfredsheden skyldtes ikke mindst, at årets Ajour måtte melde udsolgt flere dage før åbningen, og at op mod 150 udstillere var at finde i udstillingshallen – flere end nogensinde tidligere.

»I foråret fejrede Maskinmestrenes Forening 150 års-fødselsdag – og i år på Ajour nærmer vi os 150 udstillere. Vi er meget glade for, at så mange maskinmestre og udstillere har valgt at deltage på Ajour, selv om mange andre opgaver sikkert også kalder på jer. Vi tager den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans. Ajour er stadig den faste årlige begivenhed, hvor flest maskinmestre er samlet … og det er et fantastisk udgangspunkt for at få inspiration og ny viden og styrke sit netværk. I år siger vi velkommen til mange nye udstillere – og det vil vi gerne kvittere for. Det er meget glædeligt, at vi på den måde udvikler vores udstilling, så den favner endnu bredere,« sagde Lars Have Hansen i sin velkomst til en fyldt sal ved Ajours åbning.

Årets mødested
Ajour 2023 blev for tredje år i træk arrangeret i samarbejde med Konstruktørforeningen, og derudover var der lavet en aftale med Danvak og Danvaks medlemmer, som kunne deltage på samme vilkår som medlemmer af Maskinmestrenes Forening.

Ajour 2023 er som altid mødestedet for maskinmestre, herunder mange studerende, men også for andre med interesse for ledelse og teknologi, som vil styrke deres faglige og professionelle netværk og i det hele taget blive klædt bedre på til fremtidens tekniske og kommercielle udfordringer.

Blandt oplæggene på Ajour er ledelse, AI/kunstig intelligens, en ny generation af kernekraft, bygningsdrift, CO₂-fangst, Power-to-X og mange andre aktuelle emner.

De mange udstillere repræsenterede brancher som blandt andet forsyning, offshore, søfart, produktion, industri, automation og rådgivning. Sideløbende med den store udstilling kører konferenceprogrammet med en række faglige og andre typer relevante og inspirerende indlæg.

Flere maskinmestre end nogensinde
I sin velkomst fremhævede Lars Have Hansen også, at jubilæumsåret bød på flere rekorder i maskinmestrenes egne rækker. Aldrig før har der været så mange erhvervsaktive maskinmestre – lige straks 11.000 –og aldrig før har så mange været med i Maskinmestrenes Forening.

»Vi er kun et flækket myggearmhulehår fra at være 15.000 medlemmer. Vi har fuld beskæftigelse – med mange ubesatte stillinger derude. Der er brug for flere maskinmestre – her og nu og fremover, det budskab må I gerne dele,« sagde formanden til de forsamlede Ajour-deltagere.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker at gå ned i tid?

Maskinmestrenes Forening oplever, at flere medlemmer ønsker fleksibilitet ift. deres arbejdsliv – også i form af aftale om deltidsansættelse. Dette ses typisk, når medarbejderen har et ønske om nedtrapning i arbejde hen imod slutningen af sin tid på arbejdsmarkedet. Der kan imidlertid også være mange andre grunde til at ønske deltidsansættelse på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Hvad end det skyldes mere tid sammen med børn, tid til at rejse og udøve fritidsaktiviteter, tid til at drive egen virksomhed ved siden af, eller noget helt fjerde, er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, inden man går til sin arbejdsgiver med ønske om at aftale nedsat tid.

Et ønske om at gå ned i tid kan både komme fra arbejdsgiveren og fra medarbejderen.

Ønsker din arbejdsgiver at du går ned i tid og løn, eksempelvis fordi at arbejdspladsen er økonomisk presset, vil det være en væsentlig stillingsændring, hvilket du kan læse mere om her.

Har du derimod selv et ønske om at gå ned i tid, er dette ikke umiddelbart noget, du selv kan bestemme – det kræver derfor en aftale med din arbejdsgiver. Inden du fremsætter forslaget, kan det imidlertid være en god idé at være forberedt på, at din arbejdstid ofte har indflydelse på en række andre ansættelsesvilkår. Nedenfor finder du typiske opmærksomhedspunkter, som vi vil anbefale at du overvejer nærmere, inden du beder din leder om at gå ned i tid, og særligt inden du underskriver en aftale herom.

Hvad betyder det for din løn?
En nedgang i tid vil næsten altid indebære en nedgang i løn. Typisk vil lønnen blive reduceret forholdsmæssigt i forhold til den lavere arbejdstid, men andet kan naturligvis aftales. En lønnedgang vil typisk også indebære en tilsvarende nedgang for medfølgende løndele. Dette er særligt din pensionsindbetaling, men kan også være værdien af en evt. bonusordning, overtidstillæg, genetillæg, rådighedstillæg og andre tillæg, indbetaling til en fritvalgskonto osv.

Alt er dog til forhandling, og der er intet i vejen for at aftale, at arbejdsgiver eksempelvis fortsætter med at betale fuld pension på trods af den nedsatte tid. Særligt pension kan nemlig blive påvirket ved lang tids deltidsansættelse, og du kan overveje, om du skal bede dit pensionsselskab om rådgivning, så du ved hvordan opsparingen og dækningerne påvirkes på sigt af en aftale om nedsat tid.

Udover at størrelsen på en bonusudbetaling kan være forholdsmæssigt mindre, såfremt den beregnes af din månedsløn som forventeligt vil opleve en lønnedgang, kan der også opstå problemer ift. opfyldelse af dine bonusmål. Det kan nemlig have betydning for din mulighed for at opfylde pågældende mål, at du ikke har det samme antal arbejdstimer. Derfor bør man evt. revurdere disse mål samtidig med aftalen om at gå ned i tid.

Hvor længe skal du gå ned i tid?
Det bør fastsættes, om den periode, hvor du går ned i tid, skal være tidsbegrænset, og i så fald hvor længe. Vi vil umiddelbart altid anbefale, at du aftaler nedsat tid for en begrænset periode, med mulighed for at tilbagegå til dine sædvanlige vilkår. Såfremt du ønsker at forlænge perioden, kan dette være noget, som du forhandler om med arbejdsgiver igen.  

Hvad skal du være opmærksom på ift. dine opgaver?
Dine arbejdsopgaver bør reduceres, hvis du skal gå ned i tid og løn. Det er ikke meningen, at du blot skal løfte den samme arbejdsmængde inden for et kortere tidsrum, men til en lavere løn. Derfor bør du have en realistisk samtale med din leder om arbejdsmængden, og det vil være klogt at have opfølgende samtaler på, hvordan det går ift. din arbejdstid.

Hvad skal vi aftale om arbejdstiden?
Derudover er det vigtigt at overveje, hvilke tidsmæssige rammer der skal aftales. I bør fastsætte den nye arbejdstid i din kontrakt, både ift. antallet af timer og om der er aftalt særlige hele eller halve fridage.

De fleste maskinmestre er joblønnede, og får således ikke ekstra løn for ekstra arbejde. Dette vil som udgangspunkt ikke blive ændret ved deltidsansættelse, medmindre man indgår en aftale herom. Derfor risikerer du, at du stadig arbejder en fuldtidsstilling, men blot til en lavere løn, hvis du har meget overarbejde. Hvis du er ansat på jobløn, og også skal fortsætte på jobløn, vil det derfor være en god idé at aftale, at overarbejde op indtil din nuværende normale arbejdstid, kan udbetales eller afspadseres. På den måde sikrer du, at du ikke yder samme mængde arbejde til en lavere løn.

Er man derimod ansat som timelønnet eller har man generelt mulighed for overtidsbetaling, vil det ofte fremgå af aftale eller overenskomst, hvad der skal gælde ved deltidsansættelse. Hertil kan vi bemærke, der netop er afsagt en ny dom ved EU-Domstolen om overtidstillæg for deltidsansatte, som kan have betydning for gyldigheden at disse aftaler og overenskomster.

Ferie
Nedgang i arbejdstid vil også have betydning for din ferie. Du har altid ret til 5 ugers ferie, også selvom antallet af arbejdstimer ændres. Til gengæld vil det have betydning for din løn under ferien, hvis du har været på deltid. Din løn under ferien beregnes nemlig med din aktuelle timeløn på afholdelsestidspunktet, men kun i forhold til dine arbejdstimer på optjeningstidspunktet. Særligt hvis du går tilbage til fuld tid efter at have været på nedsat tid, vil du under afholdelsen af din ferie kunne mærke, hvis din ferie er optjent, mens du har været på deltid.

Hvad betyder det for min karriere og udviklingsmuligheder?
En aftale om nedgang i tid kan også have konsekvenser for din karriere. Det kan nogle gange være sværere at forhandle større summer hjem til lønforhandling, når man er deltidsansat. Ligeledes vil udviklingsopgaver, forfremmelser, efteruddannelse og lignende muligheder ofte blive fordelt til anden side. Derfor skal du overveje, om det vil have en negativ indflydelse på din karrierevej, at du går ned i tid, og drøfte dette nærmere med din leder, så du er bevidst herom på forhånd.

Fratræden og opsigelse
Såfremt du ved opsigelse har ret til en godtgørelse, eksempelvis i medfør af funktionærloven, overenskomst, en konkurrenceklausul m.v. beregnes denne typisk på baggrund af din løn på opsigelsestidspunktet. Ligeledes vil du i tilfælde af fritstilling alene modtage den lavere løn, hvis du fritstilles under din deltidsansættelse. Derfor kan det være en god idé at aftale, at du i tilfælde af opsigelse tilbagegår til din almindelige vilkår.

Skulle virksomheden gå konkurs, skal du desuden være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond kun vil dække dine tilgodehavender på baggrund af den lavere løn, som du får ved nedsat tid. Nedsætter arbejdsgiver således din arbejdstid, på baggrund af økonomiske problemer, vil det være klogt at overveje konsekvenserne herved på længere sigt.

Dagpenge, efterløn og lønsikring
Såfremt du aftaler at gå ned i tid, kan det have betydning for evt. støtte ved ledighed, på orlov, ved sygdom og lignende, alt efter hvor meget du går ned i tid og hvilke ordninger du har aftalt. Du bør derfor kontakte din a-kasse og evt. lønsikring, for at høre nærmere om, hvorvidt nedgangen i tid vil få betydning for din dækning ved evt. ledighed.

For aftaler om frihed med løn, som i forvejen gælder arbejdspladsen, eksempelvis under barsel, særlige fridage, sygdom og lignende, kan det også have betydning, at du går ned i tid. Ligeledes kan det have betydning for sociale sikringsordninger ved kommunen, såsom barselsdagpenge, at du overgår til deltidsansættelse. Kommer du ud for en arbejdsulykke kan du også risikere, at din ret til erstatning og selve erstatningsudmålingen bliver påvirket af den nedsatte arbejdstid.

Dette er blot nogle af de generelle overvejelser, som man bør gøre sig ved indgåelse af aftale om nedsat tid. Har du spørgsmål til ovenstående, og er nedsat tid noget du overvejer, vil vi anbefale, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for nærmere rådgivning om, hvad du skal være særligt opmærksom på i din situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Årets energipolitiske åbningsdebat

Traditionen tro blev der i dag afholdt energipolitisk åbningsdebat i Folketinget med deltagelse af en lang række aktører inden for energi, klima, planlægning, industri, rådgivere, regioner og kommuner. Maskinmestrenes Forening er medarrangør af konferencen, og formand Lars Have Hansen deltog desuden i debatten ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

På konferencen blev der blandt andet drøftet emner som EU-forpligtelser i energi- og klimaregi, virkemidler når den grønne omstilling skal op i tempo, tillid, ansvar og værdier, når det kommer til fremtidens energibranche, energi- og forbrugerpriser både nu og i fremtiden, affaldsanlæg og disses rolle i energiforsyningen, varmepumper, gas, sol, vind og meget mere.

“På tværs af politiske forskelle står Danmark samlet med en køreplan, der skal reducere den samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030. Nu skifter vi fra målsætninger til indfrielse af målene. Energipolitisk Åbningsdebat 2023 sætter fokus på, hvordan vi på tværs af beslutningstagere og brancher i energiklyngen, kan komme op i tempo i eksekvering af konkrete projekter, der fremmer den grønne omstilling og bidrager til at indfri vores samlede målsætning” sagde mødeleder Frank Jensen, tidligere overborgmester og justitsminister.

Fra målsætning til indfrielse
Der er nok at tage fat på i det energipolitiske arbejde, og som Frank Jensen i sin opsummering af konferencens formål påpeger, kræver det, at beslutningstagere og brancher i energiklyngen bidrager. Maskinmestre er blandt dem, som er nødvendige i skiftet fra målsætning til indfrielse af mål, og det slog formand Lars Have Hansen fast, da han sammen med Jesper Prosper Sørensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne og Nadia Gullestrup Christensen, forperson i Ungeklimarådet, debatterede under punktet ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

’Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang, og den slags grønne ambitioner kræver kvalificeret arbejdskraft. Her er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan’, siger formand Lars Have Hansen.

Maskinmestrenes Forening har for nyligt offentliggjort en stor aftager- og dimittendundersøgelse, hvor Maskinmestrenes Forening sammen med repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, maskinmesterskolerne samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

’Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestre i dén grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det understøtter en historisk lav ledighed på omkring én procent også’, siger Lars Have Hansen videre.

Læs mere om årets energipolitiske åbningsdebat på www.decentralenergi.dk og i kommende udgivelser af fagmagasinet ’Maskinmesteren’.

Må jeg fortælle, hvad jeg får i løn?

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

Lektor på maskinmesteruddannelsen modtager undervisningspris

Fotograf: Søren Kjeldgaard

H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddeler i dag årets undervisningspris til syv undervisere, der på hver deres måde har udmærket sig som fremragende undervisere. Blandt prismodtagerne er lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

Ved en stor ceremoni i Operaen uddeler H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i dag syv priser til dygtige undervisere på landets videregående uddannelser – heriblandt lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

De syv prismodtagere udmærker sig gennem nærvær, engagement, faglig nysgerrighed og blik for den enkelte studerendes behov og potentialer. Frits Giversen modtager blandt andet prisen, fordi han formidler kompliceret stof ved at vække undren hos de studerende på Aarhus Maskinmesterskole med blik for deres interesser og ønsker.

’At blive set, hørt, forstået og taget alvorligt af sin underviser er af afgørende betydning for både den faglige og sociale glæde ved at studere. Derfor er jeg glad for at kunne overrække årets undervisningspris til syv undervisere, der med blik for det hele menneske uddanner vores unge til at løse fremtidens udfordringer,’ siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i forbindelse med dagens udmærkelser.

Indstillingen fra den maritime uddannelsessektor
Det er en jury med repræsentanter fra den maritime industri, de maritime uddannelsesinstitutioner og de studerende, som indstiller én underviser fra de maritime uddannelsesinstitutioner til uddannelses- og forskningsministeren.

I indstillingen har juryen blandt andet lagt vægt på Frits´ store engagement og evne til at omsætte sin viden til praksisnær undervisning. Frits er god til at koble teori og praksis, og det, der driver ham, er at se mennesker lykkes. Juryen skriver desuden, at Frits er god til at inddrage virksomheder i sin undervisning, hvilket i høj grad er med til at understøtte fokusset på maskinmesteruddannelsens kvalitet.

Maskinmestrenes Forening er repræsenteret i juryen for den maritime uddannelsessektor ved formand Lars Have Hansen og ønsker Frits og de seks andre prisvindere stort tillykke.

Læs mere om Undervisningsprisen på Uddannelses- og Forskningsministeriet website her.

Når fremtiden banker på, er det maskinmestrene, der åbner døren

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager har du en vis adgang til at påtage dig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold og regler som skal iagttages, så du sikrer din primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob, fodboldtræner, DJ (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Begrænsning i adgang til bibeskæftigelse
Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uanset hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode. Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt.

Ved den nye lov om ansættelsesbeviser og visse væsentlige ansættelsesvilkår, som trådte i kraft fra 1. juli 2023, er som noget nyt sikret en generel ret for samtlige lønmodtagere til at tage bibeskæftigelse, hvis blot det er foreneligt med det primære arbejde. Ved loven er nemlig indført et forbud for arbejdsgivers mod at forhindre en lønmodtager i at tage bibeskæftigelse – eller mod at behandle dem mindre gunstigt på denne baggrund – hvis blot lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den af arbejdsgiveren fastlagte tidsplan. Dette betyder også, at arbejdsgiver ikke unødigt kan afgrænse dig fra at tage bibeskæftigelse, eks. fodboldtræner på mini-put holdet eller DJ en lørdag aften, hvis blot det stadig er foreneligt med dit nuværende arbejde, herunder kan passe tidsmæssigt, ikke bryder loyalitetspligten, ikke bryder tavshedspligt m.v.

Dette følger i tråd med funktionærlovens eksisterende regler, der sikrer at en funktionær altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte tilfælde skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Mange arbejdsgivere har hidtil begrænset adgangen til bibeskæftigelse på en vis, som kan være uforenelig med denne nye beskyttelse. Kontakt s derfor gerne, hvis du mener dette kan være tilfældet for dit ansættelsesforhold.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdeling ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien er på plads

Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund har med Danske Rederier indgået den første hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien.

Af Martin van Dijk

Vind-offshore branchen er vokset enormt de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling blot vil fortsætte de næste mange år. Danmark har en central position i branchen, og sådan skal det gerne fortsætte med at være fremadrettet. Efterspørgslen på søfarende er allerede stor, og den vil blot vokse de næste mange år. Vind-offshore branchen vil med andre ord komme til at fylde mere og mere, og det har for både arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationen været vigtigt at få lavet en hovedoverenskomst.

”De højt specialiserede fartøjer i Offshore vind, stiller store krav til kompetencerne ombord og er dermed meget interessante for danske maskinmestre. Vi mærker allerede en stor interesse fra vores medlemmer, så det har været vigtigt at sikre ordnede forhold for alle om bord,” siger Lars Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Hovedoverenskomsten er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem de involverede parter, som alle har været indstillet på, at det har været nødvendigt at tænke nyt. Vind-offshore branchen er et nyt område, og selvom der naturligvis har været uenighed om detaljer undervejs, har det været tydeligt, at begge parter har været indstillet på at få lavet en hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien, og det har resulteret i en speciel hovedoverenskomst.

En særlig hovedoverenskomst
Når der sædvanligvis laves en hovedoverenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er den DIS-begrænset, forstået således at den kun gælder for folk, der betragtes som boende i Danmark. Her skiller den nye hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien sig ud på et væsentligt område. Den dækker alle officerer på skibe i vind-offshore industrien uanset nationalitet, hvilket fra begyndelsen var et ufravigeligt krav fra arbejdstagers side.

”Det er først og fremmest for at sikre, at der gælder lige vilkår, og at Danmark fremadrettet kan bibeholde en plads i hele offshore-industrien, da vi undgår løndumping. Derfor er det i denne sammenhæng også væsentlig at nævne, at der i den nye overenskomst for phillipske og indiske søfarende står, at de ikke er gældende for offshore-vind fartøjer. De er i stedet dækket af den nye hovedoverenskomst,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Hos dansk EL-Forbund, der er den tredje arbejdstagerorganisation, der har været en del af forhandlingerne, er der ligeledes stor tilfredshed med resultatet.

”I Dansk El-Forbund er vi rigtig godt tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en ny banebrydende overenskomst for vores sejlende elektrikere og de andre faggrupper hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Nu ser vi frem til, at den nye hovedoverenskomst skal ud og leve på arbejdspladserne og komme vores medlemmer til gavn”, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Martin Frank Frederichsen.

Hovedoverenskomst for menige
Med hovedoverenskomsten for officerer på plads begynder arbejdet med at få lavet en for de menige. Arbejdet er ikke påbegyndt endnu, men alle parter er enige om, at det er næste skridt.

PRESSEMEDDELELSE: Den bæredygtige omstilling kræver flere maskinmestre

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO2-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.