Forfatter: Sarah Bregnhøj

Små og mellemstore fremstillingsvirksomheder vil om 5-10 år ikke længere kunne leve af rent produktsalg. Derfor sætter Industriens Fond nu 19 mio. kroner bag et nyt projekt der skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus og arbejde mere med servitization og innovative servicekoncepter.

Tiden hvor danske fremstillingsvirksomheder kunne leve godt af udelukkende at sælge produkter, er under hastig forandring. Det øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi betyder nemlig, at både kunder og myndigheder kommer til at stille nye, altafgørende krav til de ydelser og produkter, som fremstillingsvirksomhederne leverer.

“Det bliver et helt afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne, at de i fremtiden kan maksimere ydeevnen og genanvendelsesgraden på deres produkter. Ved at bevare kontrollen over produkterne kan virksomheden optimere produkternes ydeevne. Det giver producenten overblik over, hvor produkterne er i brug, hvilket er smart når virksomheden skal genanvende og opgradere produkterne. Med vores nye bevilling kommer endnu flere SMVer i gang med den udvikling godt hjulpet af den erfaring med servitization, og forretningsforståelse, som bl.a. er skabt i vores tidligere indsatser på det her område”, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Projektet er udviklet i samarbejde med FORCE Technology, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Maskinmestrenes Forening og kaldes Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter.

Det nye tiltag skal hjælpe danske fremstillingsvirksomheder med at leve op til markedets krav om øget bæredygtighed. Det skal gøres ved, at virksomhederne i højere grad designer produkter med lang holdbarhed og desuden udvikler bedre services, der yderligere kan forlænge produkters levetid gennem øget pleje og vedligehold. Derudover skal virksomhederne oftere tilbyde take-back-løsninger, hvor produkter tages tilbage, når de er forældede eller er gået i stykker, med henblik på at de forbedres, repareres eller opgraderes, så de efterfølgende kan sendes ud på markedet igen. Og det er hele dén omstilling, som Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter skal understøtte.

Fra ensidigt produktfokus til stærke servicekoncepter
Fremstillingsvirksomhederne i Danmark oplever i disse år et øget pres for at genopfinde sig selv i en balance mellem bæredygtighed, teknologiudvikling og servitization. Men disciplinen med at omstille sig fra primært at være produktleverandør til i højere grad at sælge grønne serviceydelser, er kompleks.

Derfor er det vigtigt at skubbe på udviklingen, og det er i det lys, at Industriens Fond nu bevilliger 19 mio. kroner, der skal bruges til at hjælpe små og mellemstore fremstillingsvirksomheder med transformationen, så de kan blive mere bæredygtige, mere digitale og mere serviceorienterede.

Tidligere erfaringer fra arbejdet med servitization i dansk erhvervsliv viser, at udviklingen fra produktfokus til bedre serviceydelser sker bedst i samarbejde med andre virksomheder – især inden for områder som teknologi, automation og IT. Synergien ved at koble flere virksomheders ydelser sammen til én samlet ydelse giver nemlig særligt stor værdi.

“Første skridt er at få virksomhederne til at tænke digitalisering ind i de nye services, så de samtidig bliver mere bæredygtige. Næste skridt er at bane vejen for samarbejder med andre, der er i gang med den samme udvikling. Men det er en kompleks øvelse både at udvikle digitale services i sin egen virksomhed og samarbejde på tværs med andre, og det er her, vores erfaring med digitaliseringsforløb og forretningsdesign kommer i spil”, siger Emilie Møllenbach, der er Head of Digital i FORCE Technology.

Målsætningen med Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter er at styrke de danske fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne. I praksis gøres det ved at forbedre deres kompetencer og evner til at skabe nye service- og forretningsmodeller. Virksomhederne får gennem projektet blandt andet hjælp til at kortlægge deres nuværende situation og vejledning i at udvikle nye forretningsmodeller baseret på servitization, digitalisering og bæredygtighedsprincipper. Derudover får virksomhederne også hjælp til at identificere, implementere og forankre nye samarbejder og partnerskaber.

Ambitionen er, at 30-40 procent af de virksomheder, der deltager i projektet, vil være klar til at påbegynde omstillingen til digitale services umiddelbart i forlængelse af projektet. 20-30 procent af virksomhederne vil være i gang med den udviklingsproces, som er nødvendigt for at kunne påbegynde omstillingen. Og de sidste 30-40 procent vil påbegynde omstillingen 1-2 år efter endt forløb.

Bygger videre på eksisterende erfaringer
Det nye projekt, Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter, bygger videre på viden og erfaringer fra projektet Servitize.DK, som Industriens Fond har støttet med knap 30 mio. Kr. Dette projekt gennemførte servitization-udviklingsforløb hos 130 fremstillingsvirksomheder. Som et resultat heraf har 123 ud af de 130 deltagende virksomheder igangsat udviklingen af nye servicekoncepter eller fået færdige koncepter implementeret og leveret til kunder.

For yderligere oplysninger kontakt

• Anders Brandtoft, presse- og kommunikationschef i Industriens Fond, tlf. 31 12 27 43 eller AB@industriensfond.dk
• Emilie Møllenbach, Head of Digital i FORCE Technology, tlf. 42 62 71 93 eller emo@forcetechnology.com

Maskinmestrenes Forening fylder 150 år med rekordmange medlemmer og fuld beskæftigelse som en vigtig del af at skabe den bæredygtige omstilling i Danmark og globalt.

Den 1. april 1873 samledes 23 maskinmestre i København for at danne en pensionskasse, som økonomisk skulle hjælpe enker efter søfarende maskinmestre. På mødet stiftedes Maskinmestrenes Enke- og Pensionskasse, som året efter skiftede navn til Maskinmestrenes Forening samt Enke- og Pensionskasse.

Derfor fejrer Maskinmestrenes Forening i år 150 års jubilæum, og det sker som en profession, der aldrig tidligere i de forløbne år har set større udbredelse og beskæftigelse end i dag.

”Der er bestemt noget af fejre. Aldrig har så mange maskinmestre været på arbejdsmarkedet, og aldrig har foreningen haft så mange medlemmer. Vi har reelt fuld beskæftigelse, og maskinmesterskolerne har de seneste år åbnet nye afdelinger, så det nu er en endnu mere landsdækkende uddannelse, hvor det også er muligt at uddanne sig i Grønland,” sagde formand Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning på foreningens 151. ordinære generalforsamling i København.

Lars Have Hansen konstaterede, at maskinmestrene godt kan være stolte over deres profession – en succes, uanset hvordan man måler det.

”Vores profession vokser støt og roligt. Vi er på vej mod 15.000 medlemmer, og vi er på vej mod 11.000 erhvervsaktive maskinmestre – begge er historisk høje tal, som vi forventeligt når i løbet af 2023,” sagde Lars Have Hansen og glædede sig over en positiv udvikling i tallene for alle maskinmestrenes beskæftigelsesområder: Service, handel og rådgivning, industri, skibsfart, offshore, energi, vand og bygge- og anlæg.

”Det bekræfter, at virksomheder og arbejdsgivere har fået øje på vores brede tekniske og ledelsesmæssige kompetencer, og den udvikling i beskæftigelsen vil øge vores robusthed over for udsving i konjunkturerne, som må forventes før eller siden,” sagde Lars Have Hansen.

Fantastisk udgangspunkt for fremtiden
Lige nu er antallet af maskinmesterstuderende næsten 3.000, og maskinmesterskolernes nye afdelinger sikrer, at uddannelsen når endnu bredere ud geografisk og dermed potentielt tiltrækker endnu flere studerende.

”Vi har et fantastisk udgangspunkt for fremtiden og vores placering på både det danske og globale arbejdsmarked. Vi er en fleksibel og robust profession, som historisk har klaret os godt gennem udfordrende tider,” sagde Lars Have Hansen.

Han konstaterede samtidig, at maskinmestrene kan se frem til en endnu mere travl periode med den nye SVM-regerings strammere ambitioner for at opnå klimaneutralitet allerede i 2045.

”Mål gør det ikke alene, men når der skal ske handling, som indfrier målene, får vi endnu mere travlt, da vi allerede er med i stort set alle de grønne værdikæder. Ja, vi får brug for endnu flere maskinmestre til at opfylde de endnu mere ambitiøse mål for bæredygtig udvikling,” sagde Lars Have Hansen.

Maskinmestre er med, når ledelse og teknologi mødes
Trods den succesfulde udvikling gennem 150 år understregede formanden, at Maskinmestrenes Forening ikke kan hvile på laurbærrene.

”Da foreningen blev stiftet i 1873, var de fleste maskinmestre søfarende. I dag er vi til stede nærmest i alle brancher. Vi er med i den grønne omstilling, vi er i den offentlige og private sektor, vi arbejder i Danmark og globalt. Alle steder hvor teknologi og ledelse mødes, finder man maskinmestre.”

Lars Have Hansen tilføjede, at uanset hvornår maskinmestre er blevet uddannet, har de været attraktive for det aktuelle arbejdsmarked.

”Hver eneste generation af maskinmestre er med andre ord den bedste. De uddannelsesmæssige kvaliteter skal vi holde fast i. Her er vi i tæt dialog med skoler og erhvervsliv, så vi holder os ajour med fremtidens kompetencekrav. Og vi skal arbejde for endnu bedre adgang til efter- og videreuddannelse, for maskinmestre har også brug for livslang læring,” understregede Lars Have Hansen og tilføjede, at foreningen glæder sig over den aktuelle succes og samtidig forbereder sig grundigt på fremtidens krav.

Der er ikke længe til, at vi igen står overfor forårets mange helligdage, og med den seneste tids øgede fokus på Store Bededag i forbindelse med regeringens udmelding, er helligdage et emne, som optager mange. Men er du opmærksom på, hvad der konkret gælder for dit ansættelsesforhold, og om du har ret til en fridag med løn, eller om du reelt skal møde på arbejde som normalt? Og hvad nu hvis helligdagen falder på en fridag? Læs med her.

Påsken står for døren, og i den forbindelse også forårets helligdage. I Danmark findes følgende officielle helligdage:

• Skærtorsdag
• Langfredag
• Påskedag
• påskedag
• Store Bededag
• Kristi Himmelfartsdag
• Pinsedag
• Pinsedag
• 1. og 2. juledag (25. og 26. december)
• Nytårsaftensdag (1. januar)

Selvom sådanne helligdage for mange er lig med fridage, er dette langt fra tilfældet for alle. De reelle vilkår, herunder om der er ret til en fridag med løn eller om man er forpligtet til at arbejde med eller uden ekstra tillæg, afhænger af det konkrete ansættelsesforhold. Groft sagt kan vilkårene deles op for hhv. funktionærer og ikke-funktionærer.

Er du funktionær
Når du er ansat som funktionær vil du som udgangspunkt have ret til frihed på helligdage med din sædvanlige løn. Falder helligdagen på en dag, hvor du allerede har fri, eksempelvis i weekenden, medfører dette ikke, at du har ret til ekstra løn eller at du blot kan holde fri en anden dag i stedet.

Er du ansat som funktionærlignende, kan du have tilsvarende vilkår som funktionærerne, hvad angår helligdage. Dette afhænger dog af, hvad der konkret er aftalt med hensyn til dine funktionærlignende ansættelsesvilkår.

Er du ikke funktionær
En tilsvarende lov findes ikke for medarbejdere, der ikke er ansat med vilkår efter funktionærloven. Udgangspunktet er derfor, at du ikke har krav på hverken en selvbetalt fridag eller en fridag med løn. Du skal derfor som udgangspunkt møde på arbejde som normalt.

Dette udgangspunkt fraviges dog ofte ved aftale, eksempelvis i en ansættelseskontrakt, en personalehåndbog eller en overenskomst.

Arbejder du på en helligdag er udgangspunktet, at du som minimum har krav på din sædvanlige løn for timerne. I visse tilfælde kan du endvidere have krav på et særligt tillæg ved arbejde på en helligdag, hvis dette fremgår af ansættelsesforholdets aftalegrundlag.

Har du derimod aftalt frihed på en helligdag, kan du have krav på en særlig betaling, oftest kaldet søgnehelligdagsbetaling, hvis et sådan gode følger af de aftalte ansættelsesvilkår. I visse ansættelser ydes en sådan betaling indirekte gennem opsparing på en søgnehelligdagskonto (SH-konto) eller en fritvalgskonto. Her indsættes en nærmere fastsat andel af din løn løbende, hvorefter kontoen kan anvendes helt eller delvist til at dække manglende lønindkomst på en helligdag.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og 1. maj
Øvrige dage, som eksempelvis 24. december, 31. december, grundlovsdag d. 5. juni og 1. maj, kan være fridage med eller uden løn, som den enkelte arbejdsgiver i øvrigt kan vælge at give. Frihed og løn på disse dage er dog ikke et lovmæssigt krav – hverken for funktionærer eller ikke-funktionærer. Et sådant vilkår skal derfor fremgå af aftalegrundlaget for din ansættelse, eksempelvis ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller lignende.

Kontakt Arbejdsmarkedsafdelingen
Reglerne for helligdage kan variere meget afhængigt af dine ansættelsesvilkår – særligt hvis du ikke er funktionær, hvor din kontrakt, overenskomst og/eller personalehåndbog spiller en afgørende rolle. Er du i tvivl om, hvad dine vilkår er i forbindelse med helligdage, opfordrer vi til, at du kontakter os. På denne måde sikrer du, at du har de korrekte forventninger ved planlægningen af din ferie.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller spørgsmål anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen.

Afskaffelse af Store Bededag som helligdag – Maskinmestrenes Forenings høringssvar

Maskinmestrenes Forening har modtaget regeringens forslag om konsekvenserne ved afskaffelse af Store Bededag som helligdag og finder grundlæggende, at lovforslaget udgør en utidig indblanding fra regeringens side i aflønningen af vores medlemmer.

Regulering af løn- og arbejdsvilkår har traditionelt været forbeholdt arbejdsmarkedets parter som et forhandlingsmæssigt anliggende. Overenskomstforhandlingerne på det private område er allerede startet op, og nu skal parterne til at forholde sig til en helligdag på et tidspunkt, hvor kravene mellem organisationer er udvekslet. Dertil kommer, at der forudses nogle vanskelige forhandlinger i foråret, og regeringens forslag om afskaffelse af en helligdag vil kun bidrage til at komplicere forhandlingerne yderligere.

Maskinmestrenes Forening organiserer maskinmestre som i vidt omfang arbejder i sektorer, hvor der arbejdes på alle dage i året. Betaling for arbejde på søgnehelligdage er allerede forhandlet som en del af lønnen eller som arbejdstidstillæg, men skal nu genforhandles, såfremt forslaget om afskaffelse af Store Bededag gennemføres.

Såfremt regeringen fastholder lovforslaget, foreslår Maskinmestrenes Forening, at der snarest muligt indkaldes til trepartsforhandling.

Når du er funktionær, er du omfattet af Funktionærloven og nyder godt af de regler, som ”beskytter” dig i din ansættelse. Hvis du arbejder som timelønnet håndværker, kan du være ansat på funktionærlignende vilkår – her er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke af funktionærlovens regler, som gælder for din ansættelse.

Der er mange helt nyuddannede maskinmestre, som i deres første job efter eksamen tager job som håndværker. Her arbejder de som timelønnet og typisk på en af de mange håndværker-overenskomster. Disse overenskomster er ofte kendetegnet ved, at arbejdsgiver kan opsige en håndværker med meget kort varsel, der er ikke fuld løn under sygefravær og der er ingen beskyttelse imod den usaglige opsigelse.

Hvis du derimod er funktionær, så er du automatisk omfattet af Funktionærloven – og her opnår du som medarbejder en række minimumsrettigheder i dit ansættelsesforhold, der som udgangspunkt ikke kan fraviges til skade for medarbejderen.

Selvom du ikke er funktionær, kan det aftales, at Funktionærlovens bestemmelser – eller visse af bestemmelserne – skal være gældende. Her tales der om en funktionærlignende ansættelse.

Funktionærloven
I Funktionærlovens § 1 er der følgende definition på, hvem der er funktionær:

• a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
• b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
• c)Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
• d)Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Som det fremgår af ordlyden, så kan der med ordene ”ligestillet/sidestilles” i visse situationer være tale om, at der skal udøves et skøn for at afgøre, om en medarbejder er funktionær.

I langt de fleste tilfælde er man dog ikke i tvivl om, hvorvidt en medarbejder er funktionær eller ej. Hvis en medarbejder både udfører funktionærarbejde og ikke-funktionær arbejde, er det der, hvor man anvender størstedelen af din arbejdstid, som afgør om man er funktionær eller ej.

Hvis du er søfarende, er du ikke omfattet af funktionærloven men derimod af lov om søfarendes forhold.

For at være omfattet af Funktionærlovens bestemmelser gælder det yderligere, at du i gennemsnit arbejder mere end 8 timer pr. uge – og, at du er ansat som lønmodtager med pligt til at følge instruktioner fra din arbejdsgiver.

Funktionærlovens særlige fordele
Som funktionær er du bl.a. sikret følgende:

• Fuld løn under sygdom og normalt også på helligdage
• Længere opsigelsesvarsel end timelønnede
• Fratrædelsesgodtgørelse efter 12 års ansættelse
• Godtgørelse ved usaglig opsigelse (forudsat mere end 1 års anciennitet)
• Minimalerstatning ved fritstilling

Funktionærlignende ansættelse
Nøglemedarbejdere får ofte tilbudt at blive ansat på funktionærlignende vilkår. Det betyder, at selvom de ikke er funktionær, så bliver de tilbudt ansættelse på vilkår, at man enten helt eller delvist er omfattet af Funktionærloven.

Det er dog vores erfaring, at mange på funktionærlignende ansættelse alene bliver omfattet af lovens opsigelsesvarsel.

Hvis du er ved at blive ansat på funktionærlignende vilkår, så bør du særlig være opmærksom på, om Funktionærlovens § 2 b finder anvendelse. For det er denne bestemmelse, som kan sikre dig en godtgørelse, hvis du er så uheldig at blive udsat for en usaglig opsigelse.

Du er altid velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen, hvis du har en funktionærlignende ansættelse og er i tvivl om, hvor mange af Funktionærlovens bestemmelser, som er gældende for dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Er du opmærksom på, at du kan afholde din barsel eller restbarsel på deltid ved siden af, at du arbejder? Således har du eksempelvis mulighed for at afholde barsel hver fredag og arbejde ugens resterende dage, eller at afkorte arbejdsdagen med en times barsel hver dag eller noget helt tredje. I dette nyhedsbrev gives et overblik over, hvad du i sådan et tilfælde skal være opmærksom på, herunder hvornår og hvordan du kan indgå en sådan aftale med arbejdsgiver.

Barselsloven giver mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at du i en periode arbejder på nedsat tid og afholder orlov i de resterende timer. Herved får du almindelig løn for de præsterede timer og barselsdagpenge for de timer, hvor du afholder barsel. Således er det eksempelvis muligt blot at afholde barsel én dag ugentligt og arbejde de resterende dage, eller at aftale en ordning, hvor du afholder én times barsel hver dag, så du kan møde eller gå tidligere fra arbejdet end normalt.

En sådan ordning kaldes oftest ”delvis genoptagelse af arbejde under orlov”, selvom der lige så vel kan være tilfælde, hvor det er restbarslen, som ønskes delvist genoptaget under arbejdet. Forholdet reguleres af Barselslovens § 12, og kræver, at arbejdsgiver indgår i en aftale derom.

Få aftalen på skrift
Forudsætningen for en ordning efter § 12 er, at der er indgået en konkret aftale mellem dig og arbejdsgiver om mindst én times orlov ugentligt. Muligheden for deltidsorlov er således ikke en ret du har, men en ordning du kan indgå i, hvis arbejdsgiver går med til det. Derfor skal aftalen indgås skriftligt med arbejdsgiver, hvor I nærmere præciserer dine arbejds- og orlovsdage, inklusive antal timer, samt hvornår ordningen ophører.

Barselslovens § 12 medfører, at din dagpengeret ugentligt reduceres med det antal timer, som du arbejder den pågældende uge. Derfor er det meget vigtigt, at I i aftalen præciserer, at de resterende timers orlov, som du ikke benytter i perioden, fortsat udskydes, så du ikke mister adgangen til dem.

Undgå overarbejde i perioden
Som følge af, at din dagpengeret ugentligt reduceres med de timer, som du arbejder i den pågældende uge, kan du som udgangspunkt kun modtage dagpenge for differencen mellem din almindelige timenorm, og de reelt arbejdede timer. Dette betyder dermed også, at der ikke er mulighed for at opspare timer på en eventuel flexkonto eller have overarbejdstimer i en uge, hvor du har delvis orlov, idet samtlige dine arbejdstimer indgår i reduceringen.

Har du således overarbejde i perioden, risikerer du, at du blot reduceres yderligere i de antal timer med barselsdagpenge, du oprindeligt havde planlagt den pågældende uge. Arbejdsgiver indberetter nemlig det reelle timeantal du har arbejdet, og du kun kan modtage dagpenge for det antal timer, der er op til din sædvanlige timenorm. Overstiger overarbejdet dermed hele din timenorm, modtager du ingen barselsdagpenge den pågældende uge.

Ferie, sygdom og helligdage i perioden
Hvis du bliver syg eller ønsker at afholde ferie i den periode, hvor du har delvis orlov, bør du så vidt muligt forsøge at opretholde dine timers barsel, således du eksempelvis kun planlægger ferie i de timer, du havde planlagt til arbejde. Dette skyldes, at din delvise orlov ellers brydes, hvilket kan medføre større administrative omkostninger for din arbejdsgiver.

Udgangspunktet for helligdage er, at hvis de falder sammen med den dag, du har planlagt orlov, så ”trumfer” orloven, medmindre I har indgået særlig aftale om at bryde orloven den dag. Falder en helligdag dog på en almindelig arbejdsdag, har du naturligvis ret til fraværet med fuld løn, såfremt du er funktionæransat eller i øvrigt har aftalt fravær med løn på helligdage.

For en god ordens skyld, kan I med fordel vende sådanne ændringer med Maskinmestrenes Forening og Udbetaling Danmark.

Vend aftalen med din bopælskommune
Afslutningsvist anbefaler vi foruden indsendelse af aftalen til os, at aftalen vendes med den pågældendes bopælskommune. På den måde sikrer I forholdende vedrørende aftalen og de dertilhørende dagpenge.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller spørgsmål anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen.

Indimellem kan det virke nødvendigt at skifte job, mens man er sygemeldt. Hertil er det vigtigt at vide, at der er fastsatte rammer for, hvad man kan tillade sig i en sygemeldingsperiode, ligesom at der også er regler angående oplysningspligt i forhold til en eventuel ny arbejdsplads.

Når du er sygemeldt fra dit arbejde, er du forpligtet til at medvirke til en raskmelding. Det betyder blandt andet, at du ikke må udføre aktiviteter, som forværrer sygdommen og forhaler raskmeldingen. Hvilke aktiviteter der kan bidrage til at forværre helbredet, vil altid være en konkret vurdering i forhold til den pågældende aktivitet og i forhold til sygdommen.

Behovet for at komme videre
Et af de spørgsmål som typisk kan opstå under en sygemelding er, i hvilken grad du har mulighed for at søge efter nyt arbejde. Måske er du ikke længere i stand til at varetage dit arbejde, fordi du lider af en sygdom eller lidelse, som gør, at du ikke længere kan udføre dine konkrete arbejdsopgaver, heller ikke selvom arbejdsgiver har prøvet at tilpasse arbejdspladsen efter dine behov. I så fald kan en ny arbejdsplads være din mulighed, for at bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet fremadrettet.

For nogles vedkommende, særligt for medarbejdere som er sygemeldt med stress, kan arbejdspladsen endda være skyld i, at sygemeldingen har været nødvendig. Også her kan et nyt job virke som den eneste mulighed for at komme videre i karrieren, når du absolut ikke vil tilbage til en arbejdsplads, som gør dig syg. Måske har din læge endda anbefalet dig, at du skal væk.

Spørgsmålet bliver således, hvordan du bedst muligt kommer videre til en ny arbejdsplads, når du stadig er sygemeldt fra den nuværende.

Udgangspunktet er nej
Du må som udgangspunkt ikke søge ansættelse, når du er sygemeldt.

Hvis du søger anden ansættelse under din sygemelding, risikerer du, at jobcenteret stopper udbetalingen af dine sygedagpenge, da du ikke vurderes værende uarbejdsdygtig eller fordi at du kan forhale raskmeldingen ved at søge job.

Får du løn under sygdom, hvilket du som funktionær som udgangspunkt har krav på, kan jobcenteret af samme grund stoppe udbetalingen af sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. I visse tilfælde risikerer du, at arbejdsgiver modregner dig i den løn, som arbejdsgiver betaler til dig under sygefraværet.

Anses jobsøgningen desuden for at forværre din sygdom, at forhale en raskmelding, eller vækker det mistillid ved arbejdsgiver i forhold til, om du reelt er syg, kan det ligeledes have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis arbejdsgiver vurderer, at udeblivelsen ikke sagligt begrundet.

Søg rådgivning forinden
Vi anbefaler derfor ikke, at du søger job i din sygefraværsperiode, før du har kontaktet Maskinmestrenes Forening med henblik på rådgivning.

Der kan forekomme situationer, hvor det er tilladt at søge ny ansættelse, selvom du er sygemeldt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis du er sygemeldt grundet chikane eller samarbejdsproblemer på din nuværende arbejdsplads, men sagtens kan stå til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, selvom du er sygemeldt fra denne. Føler du dig rask nok til at søge job, bør du altid inddrage din læge i denne vurdering, da lægen kan understøtte dette ud fra et lægefagligt perspektiv. Det er en lægelig vurdering, om det er forsvarligt, og måske endda gavnligt for dig, at søge job mens du er sygemeldt. Følger du lægens anvisninger, vil det være sværere at argumentere for, at du forhaler din raskmelding.

Din oplysningspligt ved jobsøgning
Som udgangspunkt må en arbejdsgiver ikke bede om en jobsøgendes helbredsoplysninger.

Vælger du imidlertid at søge nyt job mens du er syg, skal du også være opmærksom på, at du kan være forpligtet til at oplyse den kommende arbejdsgiver om sygemeldingen. Dette følger af Helbredsoplysningsloven, hvorefter man som jobsøgende af egen drift har pligt til at fortælle om sin sygdom, hvis den aktuelt vil have væsentlig betydning, eller at der er nærliggende risiko for at den har væsentlig betydning, for din mulighed til at udføre det pågældende arbejde.

Dette var blandt andet tilfældet i en Højesteretsdom fra 2015, hvor en jobsøgende undlod at fortælle om sin aktuelle stresssygemelding til den kommende arbejdsgiver. Da den nye arbejdsplads opdagede, at vedkommende var langtidssygemeldt på tidspunktet for jobsamtalen, blev ansættelseskontrakten annulleret og den jobsøgende tiltrådte dermed aldrig. Det var Højesterets vurdering, at annulleringen var berettiget, idet den jobsøgende selv skulle have fortalt om sygdommen, da der stadig var nærliggende risiko for, at vedkommende fortsat ville være sygemeldt med stress, og således ikke ville være arbejdsdygtig.

Er du forpligtet til at oplyse om dit helbred af denne grund, kan det derfor være en god idé at oplyse nærmere om baggrunden for sygemeldingen, hvis sygdommen eksempelvis er tæt forbundet til bestemte forhold på din gamle arbejdsplads. På den måde får du vendt historien sådan, at en ny arbejdsgiver kan føle sig mere tryg i din vurdering af, at din hidtidige uarbejdsdygtighed ikke vil være et problem i dit kommende ansættelsesforhold med dem.

Ønsker du i øvrigt at vide mere omkring længerevarende sygemelding, kan vi henvise til vores nylige artikel i fagbladet Maskinmesteren herom.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.