Kategori: Maskinmestrenes Forening

Maskinmestrene har aldrig stået stærkere på arbejdsmarkedet end nu, men der skal uddannes flere for at hjælpe de politiske ambitioner om klimaneutralitet i mål, lyder budskabet fra Maskinmestrenes Forening.

Der er brug for endnu flere maskinmestre, hvis de politiske ambitioner om klimaneutralitet, uafhængighed og forsyningssikkerhed skal nå i mål.

Det var budskabet fra formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 153. ordinære generalforsamling, der blev afviklet onsdag i Odense.

Årsagen er, at det er maskinmestre, der er med til at udvikle, implementere og drifte den brede vifte af nye og kendte teknologier, der skal være med til at sikre en grønnere nutid og fremtid, og selv om Lars Have Hansen har sagt det flere gange før, gentog han det endnu engang: Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre.

”Maskinmestre kommer til at have en kæmpestor rolle i den omstilling. Og det gør vi, fordi vi er multi-faglige. Vi bygger bro mellem mennesker og teknik. Vi er samfundets tekniske schweizerkniv, der kan foldes ud og løse de mangeartede udfordringer, vi som samfund står overfor,” understregede Lars Have Hansen og uddybede baggrunden for maskinmestrenes bidrag med en bredere faglig forståelse for elementerne i en værdikæde.

Større og stærkere
Lars Have Hansen kunne samtidig konstatere, at Maskinmestrenes Forening havde taget afsked med 2024 større og stærkere end nogensinde.

”Sådan var det også for et år siden – og året før igen. Vi er flere medlemmer og flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end på noget andet tidspunkt i vores 151-årige historie,” konstaterede Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning.

Og de opadgående tendenser fortsætter. I 2024 rundede foreningen 11.000 erhvervsaktive maskinmestre og flere end 15.000 medlemmer.

”Vi har fuld beskæftigelse, og søgningen til uddannelsen er stigende samtidig med, at der er kommet flere lokationer rundt om i landet, hvor det er muligt at uddanne sig til maskinmester. De fem maskinmesterskoler og maritime uddannelsescentre udbyder nu uddannelsen i 14 byer – herunder også i Grønland. Det er en udvikling vi sætter stor pris på, men ambitionerne rækker langt videre,” understregede Lars Have Hansen. 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Mange virksomheder kan ikke skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – herunder maskinmestre.

”Derfor fortsætter vi indsatsen med at profilere og brande vores profession, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen. Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi ikke kan forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv. Med professionens enorme bredde og maskinmestre i vitale stillinger i alt fra service, handel og rådgivning, industrien og energiforsyning til skibsfart og offshore samt bygge- og anlæg, er vi afgørende – ikke kun for at skabe en grøn omstilling, men også for at sikre industriens konkurrenceevne og udvikling, samt drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur,” sagde Lars Have Hansen.

Danske virksomheder går glip af store forretningsmuligheder, fordi de endnu ikke udnytter potentialet i cirkulære forretningsmodeller. Det skal et nyt projekt nu ændre på ved at udvikle og implementere cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder – og dermed styrke deres konkurrencekraft.

Mange virksomheder kommer aldrig videre end til ambitionerne i deres arbejde med bæredygtighed, men det skal være anderledes nu. Projektet Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger, der er skabt af nogle af Danmarks førende aktører på området og i samarbejde med Industriens Fond, tilbyder virksomheder skræddersyet hjælp nu og bedre vilkår i fremtiden.

– Cirkulær økonomi er en uundgåelig del af fremtidens konkurrenceevne. Med cirkulære løsninger kan man reducere omkostninger, åbne nye markeder og styrke relationerne til både kunder og leverandører. Det er afgørende, at danske virksomheder griber denne mulighed, så de kan stå stærkt i en verden, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger vokser. Men mange virksomheder mangler konkrete værktøjer og sparring til at komme videre. Med dette projekt skaber vi et vigtigt fundament for at hjælpe virksomheder med at realisere disse muligheder, siger programansvarlig for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.

Stort potentiale
Danmarks økonomi er alt for lidt cirkulær, når vi sammenligner os med andre lande. Danske virksomheder har derfor stort potentiale ved at udvikle deres forretning i en mere cirkulær retning, ved at lade råstoffer og materiale cirkulere længere tid i økonomien ved at reducere forbruget, genbruge produkter og genanvende materiale. Konkret kan virksomheder arbejde på at bruge færre ressourcer, forlænge levetiden på produkter, tilbyde services omkring reparation og vedligehold, modernisere gamle produkter, genbruge komponenter og genanvende materiale.

Store forretningsfordele
Virksomheder oplever ofte, at realiseringen af de cirkulære løsninger er svær, også selvom idéen er god. 

– Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og hjælper dem med at skabe reelle forandringer i deres daglige drift. Forløbene er intensive og hjælper dem med at udvikle, teste og implementere nye løsninger i deres forretning og produktion. Projektet tager udgangspunkt i den samlede forretningsmodel, men vi kan også trække på specialister i valg af materiale, opsætning af produktionsapparatet eller udnyttelse af avancerede digitale teknologier. Det handler om at gøre det nemt for virksomhederne at få forretningsgevinster ud af deres investeringer i den grønne omstilling, siger Emil Sunesen, sektionsleder ved Teknologisk Institut.

Erhvervslivet skal have gode rammevilkår
Projektet har også fokus på at skabe systemisk forandring i dansk erhvervsliv. Erfaringer og indsigter fra projektet skal bruges til at påvirke de politiske rammevilkår og styrke arbejdet med cirkulær økonomi i hele branchen, og netop derfor er DI Produktion med som partner i projektet.

– Omstilling af vores virksomheder til at producere mere cirkulært er afgørende for, at vi fortsat kan vækste uden samtidigt at øge ressourceforbruget og belastningen af vores klode. Projekt Cirkulær Forretning vil bidrage til at udbrede viden om cirkulære løsninger til hele produktionssektoren og samtidig give os indsigter i muligheder, barrierer og udfordringer, der kan styrke vores politiske arbejde med at skabe bedre vilkår for grøn omstilling, siger Peter Trillingsgaard, branchedirektør for DI Produktion.

Unikt samarbejde giver særlig værdi
Bag projektet står en stærk alliance af aktører, herunder Teknologisk Institut, DI Produktion, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Alexandra Instituttet og flere internationale partnere.

Desuden skal Fredericia Maskinmesterskole og Aarhus Maskinmesterskole anvende erfaringerne fra projektet direkte i uddannelsen af nye maskinmestre, som ofte får jobs, hvor de kan tænke cirkulære løsninger ind, og Maskinmestrenes Forening skal bidrage til at sprede erfaringerne blandt sine medlemmer.

– Maskinmestre sidder ofte i nøglepositioner som projektledere og tekniske chefer i produktionsvirksomhederne, hvor de konkret kan påvirke materialevalg og produktionsprocesser. Maskinmestrene kan være med til at drive denne udvikling, da de har hands-on erfaring med produktionen og kan implementere cirkulære løsninger direkte i virksomhedernes daglige drift – det kan være alt fra genanvendelse af materialer, optimering af produktionslinjer til design af produkter med længere levetid og bedre reparationsmuligheder, siger formanden for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Sådan kan virksomheder deltage
Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger søger nu virksomheder, der vil tage næste skridt i deres cirkulære rejse. Virksomhederne kan deltage i forskellige forløb, hvor de får adgang til faglig sparring, værktøjer og viden, der er tilpasset deres behov.

Projektet opfordrer regionale erhvervshuse, kommunale erhvervscentre, bestyrelser og bæredygtighedsansvarlige til at pege interesserede virksomheder i projektets retning.

Fakta om Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger:

– Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Alexandra Instituttet, DI Produktion, Danmarks Erhvervsfremme, Maskinmestrenes Forening, Fredericia Maskinmesterskole, Aarhus Maskinmesterskole samt internationale partnere fra Irland (Irish Manufacturing Research) og Holland (TNO)

– Projektet er støttet af Industriens Fond med 14 mio. kr.

– Projektet løber fra 2025-2027

– Projektet er et ud af en stribe projekter under navnet Cirkulær Produktion for et grønnere og stærkere erhvervsliv, der skal gøre Danmark førende inden for cirkulær produktion.

Kontakt: Sektionsleder Emil Sunesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1866, mail: emsu@teknologisk.dk

Som lønmodtager har du en vis adgang til at påtage dig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold og regler som skal iagttages, så du sikrer din primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob, fodboldtræner, DJ (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Begrænsning i adgang til bibeskæftigelse
Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uanset hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode. Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt.

Ved den nye lov om ansættelsesbeviser og visse væsentlige ansættelsesvilkår, som trådte i kraft fra 1. juli 2023, er som noget nyt sikret en generel ret for samtlige lønmodtagere til at tage bibeskæftigelse, hvis blot det er foreneligt med det primære arbejde. Ved loven er nemlig indført et forbud for arbejdsgivers mod at forhindre en lønmodtager i at tage bibeskæftigelse – eller mod at behandle dem mindre gunstigt på denne baggrund – hvis blot lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den af arbejdsgiveren fastlagte tidsplan. Dette betyder også, at arbejdsgiver ikke unødigt kan afgrænse dig fra at tage bibeskæftigelse, eks. fodboldtræner på mini-put holdet eller DJ en lørdag aften, hvis blot det stadig er foreneligt med dit nuværende arbejde, herunder kan passe tidsmæssigt, ikke bryder loyalitetspligten, ikke bryder tavshedspligt m.v.

Dette følger i tråd med funktionærlovens eksisterende regler, der sikrer at en funktionær altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte tilfælde skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Mange arbejdsgivere har hidtil begrænset adgangen til bibeskæftigelse på en vis, som kan være uforenelig med denne nye beskyttelse. Kontakt s derfor gerne, hvis du mener dette kan være tilfældet for dit ansættelsesforhold.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdeling ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund har med Danske Rederier indgået den første hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien.

Af Martin van Dijk

Vind-offshore branchen er vokset enormt de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling blot vil fortsætte de næste mange år. Danmark har en central position i branchen, og sådan skal det gerne fortsætte med at være fremadrettet. Efterspørgslen på søfarende er allerede stor, og den vil blot vokse de næste mange år. Vind-offshore branchen vil med andre ord komme til at fylde mere og mere, og det har for både arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationen været vigtigt at få lavet en hovedoverenskomst.

”De højt specialiserede fartøjer i Offshore vind, stiller store krav til kompetencerne ombord og er dermed meget interessante for danske maskinmestre. Vi mærker allerede en stor interesse fra vores medlemmer, så det har været vigtigt at sikre ordnede forhold for alle om bord,” siger Lars Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Hovedoverenskomsten er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem de involverede parter, som alle har været indstillet på, at det har været nødvendigt at tænke nyt. Vind-offshore branchen er et nyt område, og selvom der naturligvis har været uenighed om detaljer undervejs, har det været tydeligt, at begge parter har været indstillet på at få lavet en hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien, og det har resulteret i en speciel hovedoverenskomst.

En særlig hovedoverenskomst
Når der sædvanligvis laves en hovedoverenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er den DIS-begrænset, forstået således at den kun gælder for folk, der betragtes som boende i Danmark. Her skiller den nye hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien sig ud på et væsentligt område. Den dækker alle officerer på skibe i vind-offshore industrien uanset nationalitet, hvilket fra begyndelsen var et ufravigeligt krav fra arbejdstagers side.

”Det er først og fremmest for at sikre, at der gælder lige vilkår, og at Danmark fremadrettet kan bibeholde en plads i hele offshore-industrien, da vi undgår løndumping. Derfor er det i denne sammenhæng også væsentlig at nævne, at der i den nye overenskomst for phillipske og indiske søfarende står, at de ikke er gældende for offshore-vind fartøjer. De er i stedet dækket af den nye hovedoverenskomst,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Hos dansk EL-Forbund, der er den tredje arbejdstagerorganisation, der har været en del af forhandlingerne, er der ligeledes stor tilfredshed med resultatet.

”I Dansk El-Forbund er vi rigtig godt tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en ny banebrydende overenskomst for vores sejlende elektrikere og de andre faggrupper hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Nu ser vi frem til, at den nye hovedoverenskomst skal ud og leve på arbejdspladserne og komme vores medlemmer til gavn”, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Martin Frank Frederichsen.

Hovedoverenskomst for menige
Med hovedoverenskomsten for officerer på plads begynder arbejdet med at få lavet en for de menige. Arbejdet er ikke påbegyndt endnu, men alle parter er enige om, at det er næste skridt.

Med udgangen af juli måned blev der i EU-regi sat punktum for de lange forhandlinger om fælles krav til energieffektivisering, idet Ministerrådet – ligesom Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen – har stemt for direktivet.

Det betyder i store træk, at energiforbruget i alle medlemslande skal reduceres med mindst 11.7 procent frem mod 2030, når man sammenholder med prognoserne fra 2020, og det stiller store krav til alle medlemslande.

’De skal opstille vejledende nationale bidrag og baner for at nå målet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner,’ skriver Ministerrådet i en pressemeddelelse.

Maskinmestre en del af løsningen
Energieffektivisering er et brandvarmt emne for vores profession, for maskinmestre har en stor og vigtig rolle i både idé-, udførelse- og implementeringsfasen. Det stod blandt andet klart, da formand Lars Have Hansen på årets Folkemøde på Bornholm deltog i debatten ’Energieffektivisering – hvorfor sker det ikke?’

Her var 2030-klimamålene også på dagsordenen, og konklusionen blev, at det samfundsmæssigt er vigtigt at prioritere og tænke langsigtet på tværs af virksomheder og det offentlige – og her har maskinmestre en vigtig rolle.

Det har længe primært handlet om vedvarende energi, og at debat og fokus nu kigger mod energieffektivisering er rigtig godt – og vigtigt, hvis målene skal nås. ”Den kWh, som ikke forbruges, skal ikke produceres!”

Læs i øvrigt Maskinmestre er brobyggere til fremtidens grønne arbejdsmarked, Maskinmestrene vil gøre den bæredygtige fremtid til virkelighed og Brug for flere maskinmestre i den grønne omstilling.

Ferietiden er over os. De fleste maskinmestre får udbetalt deres almindelige løn, når de holder ferie. For enkeltes vedkommende kan det dog betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet. Da dette valg skal meddeles arbejdsgiver inden ferieårets start den 1. september hvert år, handler denne uges nyhedsbrev om de to ferietyper og beregningen af betaling under ferien. Derved kan du blive klogere på, om du ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Som lønmodtager i Danmark optjener man løbende ferie efter ferielovens regler, hvilket inkluderer en form for betaling under ferien, så man ikke er nødsaget til at gå uden løn. Medarbejderen optjener 2,08 dages ferie om måneden, hvilket sammenlagt over et år svarer til 5 ugers ferie. Dette udgangspunkt gælder for alle lønmodtagere, men ferieloven indeholder dog to forskellige måder at få betaling under ferie på – nemlig feriegodtgørelse og ferie med løn.

Arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvilken af de to betalingsformer, der anvendes. Afgørende er som udgangspunkt, hvad medarbejderen har ret til efter ferieloven. I nogle situationer kan medarbejderen dog også selv træffe et valg herom.

Hvad betyder ferie med løn?
Når en medarbejder har optjent ret til ferie med løn, får vedkommende udbetalt sin normale og fast påregnelige løn under ferien. Hertil kommer almindelige løndele, som eksempelvis pension, samt et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Ferietillægget kan enten udbetales i takt med at ferien holdes eller alternativt af to omgange med hhv. lønnen for maj og august. For nogle arbejdspladser er der aftalt et højere ferietillæg, men det lovmæssige minimum er 1 %.

En medarbejder har efter ferieloven ret til at modtage ferie med løn, hvis vedkommende:

– har ret til fuld løn under sygdom,

– har ret til fuld løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og

– har et opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side på mindst 1 måned.

Disse betingelser er alle opfyldt for funktionærer. Da størstedelen af maskinmestre er funktionæransat, er det således udgangspunktet for en maskinmester, at der holdes ferie med løn.

Får man ferie med løn er det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt feriegodtgørelse i stedet, hvis vedkommende har tilgodehavende ferie ved fratræden, da disse skal afregnes til feriekonto eller anden feriekasse.

Hvad er en feriegodtgørelse?
Opfylder man ikke ovenstående kriterier for retten til ferie med løn, får man efter ferieloven i stedet afregnet en feriegodtgørelse, som kan udbetales under afholdelse af ferie. Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet for timelønnede medarbejdere.

Ved en feriegodtgørelse afregnes der hver måned 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekasse (typisk Feriekonto). Når medarbejderen holder sin ferie, får vedkommende udbetalt sine feriepenge fra feriekassen til at dække den manglende løn fra arbejdsgiver.

Muligheden for selv at vælge
En medarbejder, som har ret til ferie med løn, kan dog kræve at få betaling i form af en feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn i stedet for at udnytte retten til løn under ferie og ferietillæg.

Dette skal medarbejderen anmode om før ferieårets begyndelse (den 1. september) eller i forbindelse med tiltræden. Valget gælder for det pågældende ferieår. Som arbejdsgiver kan man ikke nægte at imødekomme medarbejderens ønske, hvis det er meddelt rettidigt.

Det bemærkes, at det kun er medarbejdere med ret til ferie med løn, som har valgfrihed. Har man ikke ret til ferie med løn efter ferieloven, får man feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn.

Hvornår er det en fordel at bede om feriegodtgørelse?
Såfremt en stor del af lønnen udgøres af variable løndele, eksempelvis overtidsbetaling eller uforudsigelige og ikke-faste øvrige tillæg, kan det nogle gange betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det skyldes, at variable løndele er en del af den ferieberettigede løn, som der beregnes feriegodtgørelse af.

Modsætningsvist tages der ikke højde for sådanne variable løndele ved den betaling man får, når man får ferie med løn. Overtidsbetaling anses nemlig ikke for en del af den ”fast påregnelige løn”, uanset hvor fast man arbejder over. Udgør overtidsbetaling således en stor del af lønnen hver måned, vil man opleve, at lønnen under ferien er lavere end den man plejer at få, når man får ferie med løn.

Hvis der forventes at være en del variable løndele gennem det kommende ferieår, kan det derfor for nogle betale sig at bede om feriegodtgørelse for det pågældende ferieår, inden ferieårets start.

Forventes der derimod ikke at være meget overarbejde eller andre variable tillæg, eller er man (som de fleste maskinmestre) ansat på jobløn uden overtidsbetaling, kan det fortsat bedst betale sig at holde fast i udgangspunktet med løn under ferie.

Ønsker du at læse mere om ferielovens regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbreve om sygdom under ferie og virksomheder, som holder ferielukket. Har du øvrige spørgsmål, opfordrer vi dig til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.