Hvad sker der, når min arbejdsplads indleder en masseafskedigelse?

Størstedelen af de opsigelser vi modtager i foreningen, vedrører opsigelse af en enkelt medarbejder eller et mindre antal medarbejdere. Fra tid til anden vælger en virksomhed imidlertid at afskedige en større gruppe af medarbejdere, og her er et regelsæt, som skal følges. Vi har nedenfor samlet hovedpunkterne fra masseafskedigelsesloven, for at bidrage til at mindske forvirringen, hvis du skulle komme ud for en større afskedigelsesrunde.

Når en virksomhed opsiger mange ansatte inden for en kort periode, skal arbejdsgiver følge masseafskedigelsesloven. Denne lov indeholder en særlig proces for, hvordan opsigelserne skal finde sted. Loven definerer et ret klart område for, hvornår der er tale om en masseafskedigelse, hvilket afhænger af arbejdspladsens størrelse og antallet af opsigelser.

Hvornår er der tale om en masseafskedigelse?
Masseafskedigelsesloven gælder, når en virksomhed inden for en periode på 30 dage opsiger mindst:

– 10 ansatte, når der er mellem 21-99 ansatte i virksomheden,

– 10 % af de ansatte, når der er mellem 100-299 ansatte i virksomheden eller

– 30 ansatte, når der er 300 ansatte eller flere i virksomheden.

Loven indeholder endvidere beskrivelse af, hvordan medarbejderne skal optælles, og hvad der udgør en virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om en masseafskedigelse i dit tilfælde, kan du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Er man ansat på en overenskomst skal man dog være opmærksom på, at hvis denne indeholder regler for masseafskedigelser, så vil det i stedet være dem der gælder.

Arbejdsgivers forhandlingspligt
Ifølge masseafskedigelsesloven skal en arbejdsgiver, som ønsker at foretage afskedigelser i et omfang omfattet af loven, så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne eller disses repræsentanter, inden afskedigelserne kan gennemføres.

Formålet med forhandlingerne er at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse antallet af afskedigelser samt at afbøde følgerne af afskedigelserne, f.eks. ved omplacering eller efteruddannelse. Under forhandlingerne kan der også forhandles fratrædelsesvilkår for de berørte medarbejdere, eksempelvis i form af fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse eller outplacementforløb.

Til brug for forhandlingerne skal arbejdsgiver give lønmodtagerne (eller lønmodtagernes repræsentanter) relevante oplysninger af betydning for sagen. Der skal som minimum gives skriftlig meddelelse om:

– Årsagerne til de påtænkte afskedigelser

– Antallet af påtænkte afskedigelser

– Antallet af lønmodtagere der er beskæftiget i virksomheden

– Hvilke kriterier der anvendes ved udvælgelsen af lønmodtagere, som skal afskediges

– Hvorvidt der vil ske udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser

Udover at lønmodtagerne eller deres repræsentanter skal have tilsendt disse oplysninger, skal oplysningerne også sendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Varighed og frister
Som udgangspunkt er der ikke et krav til, hvor længe forhandlingen skal vare, så længe der blot er tale om en reel forhandling. Såfremt mindst 50 % af ansatte på en virksomhed med mindst 100 ansatte opsiges, skal forhandlingerne dog som minimum vare i 21 dage.

Når forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om resultatet.

Senest 10 dage efter, at forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver igen give Arbejdsmarkedsrådet besked om, hvilke konkrete personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Ligeledes skal de konkrete medarbejdere, som skal afskediges, modtage opsigelsen inden for samme periode på 10 dage efter endte forhandlinger.

Medarbejderens opsigelsesvarsel
Som udgangspunkt vil medarbejderen ikke have ret til et længere opsigelsesvarsel end normalt, blot fordi afskedigelsen sker som led i en masseafskedigelse. Der er imidlertid to undtagelser til dette.

Den ene undtagelse gælder, for medarbejdere med et opsigelsesvarsel kortere end 30 dage. En medarbejder kan efter masseafskedigelsesloven nemlig tidligst fratræde 30 dage efter, at Arbejdsmarkedsrådet fik besked om forhandlingsresultatet. De fleste maskinmestre er ansat som funktionærer, og har derfor i medfør af funktionærloven allerede et længere opsigelsesvarsel end 30 dage.

Den anden undtagelse finder anvendelse i situationer, hvor mindst 50 % af de ansatte i en virksomhed med mindst 100 ansatte bliver opsagt. Her kan medarbejderne tidligst fratræde 8 uger efter forhandlingsresultatet blev meddelt til Arbejdsmarkedsrådet. En funktionær, som har været ansat i mere end 5 måneder på opsigelsestidspunktet, vil også i forvejen have et længere opsigelsesvarsel end 8 uger.

Ved brud på masseafskedigelsesloven
Hvis en arbejdsgiver ikke følger masseafskedigelsesloven, kan lønmodtageren have ret til en godtgørelse og arbejdsgiver kan ifalde straf.

Er der ikke indledt forhandlinger eller sendt de nødvendige beskeder til Arbejdsmarkedsrådet, skal arbejdsgiver betale en godtgørelse til de pågældende lønmodtagere. Denne udgør et beløb, der svarer til differencen mellem medarbejderens opsigelsesvarsel og de 30 dage eller 8 uger, som medarbejderen har ret til efter ovenstående afsnit. Det betyder dog, at der ikke gives godtgørelse til medarbejderen, hvis denne i forvejen har ret til et længere opsigelsesvarsel end masseafskedigelseslovens minimumsvarsler på 30 dage eller 8 uger.

Endvidere kan arbejdsgiver blive straffet med bøde.

Hvis din arbejdsgiver oplyser, at din arbejdsplads har tænkt sig at indlede en masseafskedigelse eller såfremt du bliver opsagt som led i en afskedigelsesrunde anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Når fremtiden banker på, er det maskinmestrene, der åbner døren

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager har du en vis adgang til at påtage dig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold og regler som skal iagttages, så du sikrer din primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob, fodboldtræner, DJ (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Begrænsning i adgang til bibeskæftigelse
Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uanset hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode. Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt.

Ved den nye lov om ansættelsesbeviser og visse væsentlige ansættelsesvilkår, som trådte i kraft fra 1. juli 2023, er som noget nyt sikret en generel ret for samtlige lønmodtagere til at tage bibeskæftigelse, hvis blot det er foreneligt med det primære arbejde. Ved loven er nemlig indført et forbud for arbejdsgivers mod at forhindre en lønmodtager i at tage bibeskæftigelse – eller mod at behandle dem mindre gunstigt på denne baggrund – hvis blot lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den af arbejdsgiveren fastlagte tidsplan. Dette betyder også, at arbejdsgiver ikke unødigt kan afgrænse dig fra at tage bibeskæftigelse, eks. fodboldtræner på mini-put holdet eller DJ en lørdag aften, hvis blot det stadig er foreneligt med dit nuværende arbejde, herunder kan passe tidsmæssigt, ikke bryder loyalitetspligten, ikke bryder tavshedspligt m.v.

Dette følger i tråd med funktionærlovens eksisterende regler, der sikrer at en funktionær altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte tilfælde skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Mange arbejdsgivere har hidtil begrænset adgangen til bibeskæftigelse på en vis, som kan være uforenelig med denne nye beskyttelse. Kontakt s derfor gerne, hvis du mener dette kan være tilfældet for dit ansættelsesforhold.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdeling ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien er på plads

Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund har med Danske Rederier indgået den første hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien.

Af Martin van Dijk

Vind-offshore branchen er vokset enormt de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling blot vil fortsætte de næste mange år. Danmark har en central position i branchen, og sådan skal det gerne fortsætte med at være fremadrettet. Efterspørgslen på søfarende er allerede stor, og den vil blot vokse de næste mange år. Vind-offshore branchen vil med andre ord komme til at fylde mere og mere, og det har for både arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationen været vigtigt at få lavet en hovedoverenskomst.

”De højt specialiserede fartøjer i Offshore vind, stiller store krav til kompetencerne ombord og er dermed meget interessante for danske maskinmestre. Vi mærker allerede en stor interesse fra vores medlemmer, så det har været vigtigt at sikre ordnede forhold for alle om bord,” siger Lars Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Hovedoverenskomsten er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem de involverede parter, som alle har været indstillet på, at det har været nødvendigt at tænke nyt. Vind-offshore branchen er et nyt område, og selvom der naturligvis har været uenighed om detaljer undervejs, har det været tydeligt, at begge parter har været indstillet på at få lavet en hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien, og det har resulteret i en speciel hovedoverenskomst.

En særlig hovedoverenskomst
Når der sædvanligvis laves en hovedoverenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er den DIS-begrænset, forstået således at den kun gælder for folk, der betragtes som boende i Danmark. Her skiller den nye hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien sig ud på et væsentligt område. Den dækker alle officerer på skibe i vind-offshore industrien uanset nationalitet, hvilket fra begyndelsen var et ufravigeligt krav fra arbejdstagers side.

”Det er først og fremmest for at sikre, at der gælder lige vilkår, og at Danmark fremadrettet kan bibeholde en plads i hele offshore-industrien, da vi undgår løndumping. Derfor er det i denne sammenhæng også væsentlig at nævne, at der i den nye overenskomst for phillipske og indiske søfarende står, at de ikke er gældende for offshore-vind fartøjer. De er i stedet dækket af den nye hovedoverenskomst,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Hos dansk EL-Forbund, der er den tredje arbejdstagerorganisation, der har været en del af forhandlingerne, er der ligeledes stor tilfredshed med resultatet.

”I Dansk El-Forbund er vi rigtig godt tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en ny banebrydende overenskomst for vores sejlende elektrikere og de andre faggrupper hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Nu ser vi frem til, at den nye hovedoverenskomst skal ud og leve på arbejdspladserne og komme vores medlemmer til gavn”, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Martin Frank Frederichsen.

Hovedoverenskomst for menige
Med hovedoverenskomsten for officerer på plads begynder arbejdet med at få lavet en for de menige. Arbejdet er ikke påbegyndt endnu, men alle parter er enige om, at det er næste skridt.

PRESSEMEDDELELSE: Den bæredygtige omstilling kræver flere maskinmestre

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO2-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.

EU vedtager mål for energieffektivisering

Med udgangen af juli måned blev der i EU-regi sat punktum for de lange forhandlinger om fælles krav til energieffektivisering, idet Ministerrådet – ligesom Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen – har stemt for direktivet.

Det betyder i store træk, at energiforbruget i alle medlemslande skal reduceres med mindst 11.7 procent frem mod 2030, når man sammenholder med prognoserne fra 2020, og det stiller store krav til alle medlemslande.

’De skal opstille vejledende nationale bidrag og baner for at nå målet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner,’ skriver Ministerrådet i en pressemeddelelse.

Maskinmestre en del af løsningen
Energieffektivisering er et brandvarmt emne for vores profession, for maskinmestre har en stor og vigtig rolle i både idé-, udførelse- og implementeringsfasen. Det stod blandt andet klart, da formand Lars Have Hansen på årets Folkemøde på Bornholm deltog i debatten ’Energieffektivisering – hvorfor sker det ikke?’

Her var 2030-klimamålene også på dagsordenen, og konklusionen blev, at det samfundsmæssigt er vigtigt at prioritere og tænke langsigtet på tværs af virksomheder og det offentlige – og her har maskinmestre en vigtig rolle.

Det har længe primært handlet om vedvarende energi, og at debat og fokus nu kigger mod energieffektivisering er rigtig godt – og vigtigt, hvis målene skal nås. ”Den kWh, som ikke forbruges, skal ikke produceres!”

Læs i øvrigt Maskinmestre er brobyggere til fremtidens grønne arbejdsmarked, Maskinmestrene vil gøre den bæredygtige fremtid til virkelighed og Brug for flere maskinmestre i den grønne omstilling.

Skal jeg vælge ferie med løn eller feriegodtgørelse?

Ferietiden er over os. De fleste maskinmestre får udbetalt deres almindelige løn, når de holder ferie. For enkeltes vedkommende kan det dog betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet. Da dette valg skal meddeles arbejdsgiver inden ferieårets start den 1. september hvert år, handler denne uges nyhedsbrev om de to ferietyper og beregningen af betaling under ferien. Derved kan du blive klogere på, om du ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Som lønmodtager i Danmark optjener man løbende ferie efter ferielovens regler, hvilket inkluderer en form for betaling under ferien, så man ikke er nødsaget til at gå uden løn. Medarbejderen optjener 2,08 dages ferie om måneden, hvilket sammenlagt over et år svarer til 5 ugers ferie. Dette udgangspunkt gælder for alle lønmodtagere, men ferieloven indeholder dog to forskellige måder at få betaling under ferie på – nemlig feriegodtgørelse og ferie med løn.

Arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvilken af de to betalingsformer, der anvendes. Afgørende er som udgangspunkt, hvad medarbejderen har ret til efter ferieloven. I nogle situationer kan medarbejderen dog også selv træffe et valg herom.

Hvad betyder ferie med løn?
Når en medarbejder har optjent ret til ferie med løn, får vedkommende udbetalt sin normale og fast påregnelige løn under ferien. Hertil kommer almindelige løndele, som eksempelvis pension, samt et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Ferietillægget kan enten udbetales i takt med at ferien holdes eller alternativt af to omgange med hhv. lønnen for maj og august. For nogle arbejdspladser er der aftalt et højere ferietillæg, men det lovmæssige minimum er 1 %.

En medarbejder har efter ferieloven ret til at modtage ferie med løn, hvis vedkommende:

– har ret til fuld løn under sygdom,

– har ret til fuld løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og

– har et opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side på mindst 1 måned.

Disse betingelser er alle opfyldt for funktionærer. Da størstedelen af maskinmestre er funktionæransat, er det således udgangspunktet for en maskinmester, at der holdes ferie med løn.

Får man ferie med løn er det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt feriegodtgørelse i stedet, hvis vedkommende har tilgodehavende ferie ved fratræden, da disse skal afregnes til feriekonto eller anden feriekasse.

Hvad er en feriegodtgørelse?
Opfylder man ikke ovenstående kriterier for retten til ferie med løn, får man efter ferieloven i stedet afregnet en feriegodtgørelse, som kan udbetales under afholdelse af ferie. Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet for timelønnede medarbejdere.

Ved en feriegodtgørelse afregnes der hver måned 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekasse (typisk Feriekonto). Når medarbejderen holder sin ferie, får vedkommende udbetalt sine feriepenge fra feriekassen til at dække den manglende løn fra arbejdsgiver.

Muligheden for selv at vælge
En medarbejder, som har ret til ferie med løn, kan dog kræve at få betaling i form af en feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn i stedet for at udnytte retten til løn under ferie og ferietillæg.

Dette skal medarbejderen anmode om før ferieårets begyndelse (den 1. september) eller i forbindelse med tiltræden. Valget gælder for det pågældende ferieår. Som arbejdsgiver kan man ikke nægte at imødekomme medarbejderens ønske, hvis det er meddelt rettidigt.

Det bemærkes, at det kun er medarbejdere med ret til ferie med løn, som har valgfrihed. Har man ikke ret til ferie med løn efter ferieloven, får man feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn.

Hvornår er det en fordel at bede om feriegodtgørelse?
Såfremt en stor del af lønnen udgøres af variable løndele, eksempelvis overtidsbetaling eller uforudsigelige og ikke-faste øvrige tillæg, kan det nogle gange betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det skyldes, at variable løndele er en del af den ferieberettigede løn, som der beregnes feriegodtgørelse af.

Modsætningsvist tages der ikke højde for sådanne variable løndele ved den betaling man får, når man får ferie med løn. Overtidsbetaling anses nemlig ikke for en del af den ”fast påregnelige løn”, uanset hvor fast man arbejder over. Udgør overtidsbetaling således en stor del af lønnen hver måned, vil man opleve, at lønnen under ferien er lavere end den man plejer at få, når man får ferie med løn.

Hvis der forventes at være en del variable løndele gennem det kommende ferieår, kan det derfor for nogle betale sig at bede om feriegodtgørelse for det pågældende ferieår, inden ferieårets start.

Forventes der derimod ikke at være meget overarbejde eller andre variable tillæg, eller er man (som de fleste maskinmestre) ansat på jobløn uden overtidsbetaling, kan det fortsat bedst betale sig at holde fast i udgangspunktet med løn under ferie.

Ønsker du at læse mere om ferielovens regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbreve om sygdom under ferie og virksomheder, som holder ferielukket. Har du øvrige spørgsmål, opfordrer vi dig til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

ÅRETS KVOTEANSØGERE TIL MASKINMESTERUDDANNELSEN

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 772 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding med maskinmesteruddannelsen som 1. prioritet, og det placerer maskinmesteruddannelsen i top 25 over årets mest søgte videregående uddannelser. 

’Optaget ligger som forventet. Vi har fået seks procent flere ansøgere end sidste år, og antallet stiger erfaringsmæssigt inden studiestart, så det er rigtig flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

At det forventes, at tallene stiger hen over sommeren, skyldes, at maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet. Det betyder, at maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart, så længe der er ledige studiepladser.

’Industrien mangler maskinmestre, og efterspørgslen vil ifølge alle prognoser være stigende i de kommende år. Behovet for maskinmestre afspejler sig også i vores netop færdiggjorte aftager- og dimittendundersøgelse. Her står det klart, at danske maskinmestre er eftertragtede medarbejdere som tekniske ledere, og de forventes i stigende grad at kunne agere i en mere grøn og digitaliseret verden. Derfor uddannes nye maskinmestre til at tage medansvar for den teknologiske udvikling fra dag 1, og ønsker vi som samfund at nå i mål med den grønne omstilling, så er der brug for maskinmestrenes kompetencer’, afslutter formand Lars Have Hansen.

Aftager- og dimittendundersøgelsen, ’Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans’ anno 2023 er netop offentliggjort på mmf.dk.

Kender du nogen, der skal være maskinmester?
Vær ambassadør for vores profession, så vi kan øge antallet af studerende og efterkomme arbejdsmarkedets behov. En personlig anbefaling har stor betydning for unges valg af uddannelse, så vær med til at sprede de gode budskaber om professionens mange muligheder.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Hjemmearbejde og arbejdsskader

I kølvandet på covid-nedlukningen hvor rigtig mange arbejdede hjemmefra og fortsat gør det, er der dukket en række sager op, hvor der er stillet spørgsmål til, om en given skade/ulykke opstået under hjemmearbejde kan sidestilles med en arbejdsskade.

Når medarbejdere arbejder for deres arbejdsgiver i eget hjem, er de omfattet af arbejdsskadeloven. Men hvor der er en klar formodning om, at en ulykke på arbejdspladsen skyldes arbejdet eller de forhold, det foregik under, gælder der ikke samme formodning, når ulykken sker, mens man arbejder hjemme.

Ved hjemmearbejde stilles der derfor krav om, at der kan sandsynliggøres en årsagsforbindelse mellem ulykken og beskæftigelsen. Det afgørende er at afveje de forhold, tilskadekomne selv har haft indflydelse på over for de forhold, arbejdsgiveren har ansvaret for.

Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren har samme vidtrækkende indflydelse på de ydre forhold ved hjemmearbejdet, som tilfældet er på arbejdsstedet. Det afgørende bliver derimod, om medarbejderen har indrettet hjemmearbejdspladsen på en hensigtsmæssig måde i forhold til arbejdsredskaber, arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Hvis en ulykke skal anerkendes som en arbejdsskade, skal det ligeledes vurderes, om medarbejderens adfærd var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Eller sagt på en anden måde, om medarbejderen på ulykkestidspunktet udførte arbejde i arbejdsgiverens interesse.

I forbindelse med denne vurdering kan det have betydning, om arbejdsgiveren har stillet tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres. Hvis medarbejderen tilsidesætter disse betingelser, vil der være en formodning for, at det er private forhold, som er årsag til, at medarbejderen har valgt at udføre arbejdet et andet sted i hjemmet end aftalt med arbejdsgiver.

Eksempler
Der er allerede nogle ”klassiske” eksempler på, at en ulykke ikke er blevet anerkendt som en arbejdsulykke. Dette gælder f.eks., hvis du falder over et stykke legetøj på gulvet eller vrider om på foden, når du i en pause går ud og hænger vasketøj op.

Modsat hvis du falder i en ledning til din PC – for her vil der være en direkte sammenhæng mellem ulykken og arbejdets udførelse.

I en sag hvor en medarbejder havde placeret sit skrivebord under en trappe og slog hovedet mod trappen, blev dette anerkendt som en arbejdsskade. Her blev det tillagt betydning, at arbejdsgiveren ikke havde stillet krav til arbejdsbordets placering.

Mere overraskende er en princip-afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor en medarbejder ved sommertid ville udføre arbejde på terrassen og kom til skade, da en parasol blev flyttet for at give mulighed for at se skærmen på den bærbare PC. Da der ikke var stillet begrænsninger i muligheden for at kunne udføre arbejde på terrassen, blev skaden anerkendt som en arbejdsskade. Umiddelbart kan det anføres, at hjemmearbejde ikke generelt kan udføres hensigtsmæssigt fra terrassen. Der blev imidlertid lagt vægt på, at arbejdet normalt ville være blevet udført indendørs, men fordi medarbejderens ægtefælle også arbejdede hjemmefra og skulle deltage i et Teams-møde valgte medarbejderen at flytte arbejdspladsen udendørs. Og derfor var der den fornødne sammenhæng mellem ulykken og arbejdets udførelse.

Kontakt Arbejdsmarkedsafdelingen
Som det fremgår af eksemplerne, kan det være svært klart og entydigt at vurdere, om en given ulykke ved hjemmearbejde anerkendes som en arbejdsskade. Hvis du kommer ud for en ulykke under hjemmearbejde, skal vi derfor opfordre til, at du – ud over at anmelde ulykken over for din arbejdsgiver – også kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for at høre til vores vurdering af sagen.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

PRESSEMEDDELELSE: Maskinmestre er brobyggere til fremtidens grønne arbejdsmarked

Der er behov for at opkvalificere langt flere via VEU til fremtidens grønne arbejdsmarked. Samtidig bør der lægges mere vægt på en større integration mellem digitale kompetencer, især inden for AI, og den grønne omstilling. Her har maskinmestrene et godt udgangspunkt.   

Maskinmestrene har kompetencerne til at være brobyggere på fremtidens grønne arbejdsmarked. Men der er brug for flere maskinmestre, og der er generelt brug for flere unge med en videregående STEM-uddannelse. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om fremtidens grønne arbejdsmarked.

Rapporten advarer samtidig om, at uden de rette kompetencer på arbejdsmarkedet er der ingen grøn omstilling. Fokus på arbejdskraft og uddannelse er stort set fraværende i klimapolitikken, og uden en politisk prioritering af uddannelsesområdet kan vi ikke nå de klimapolitiske målsætninger, fastslår rapporten.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Tænketanken Mandag Morgen og CONCITO og er støttet af Novo Nordisk Fonden, Pension Danmark og Industriens Fond. Maskinmestrenes Forening er en af de organisationer, der har deltaget i projektet bag rapporten.

Fra målsætninger til handling
Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, tøver ikke med at fastslå, at den grønne omstilling kræver handling her og nu med hensyn til opkvalificering af arbejdsstyrken.

»Vi skal opprioritere jobrettet videregående voksen- og efteruddannelse, også rent økonomisk. Hvorfor skal der betales for en diplomuddannelse eller masteruddannelse, når du kan læse en kandidat gratis? Nye kompetencekrav, der er essentielle for varetagelsen af den grønne omstilling, kommer rullende ind over os, så vi kan ikke vente på, at der bliver etableret nogle udbud i de eksisterende uddannelser,« siger han.   

Maskinmestrene kommer til at spille en afgørende rolle for at føre den grønne omstilling ud i praksis, fordi de både har brede faglige kompetencer og en praktisk tilgang.

»Nu går vi fra politiske målsætninger til handling, og det betyder, at evnen til at agere i snitfladen mellem teori og praksis bliver endnu mere vigtig. Her vil der blive brug for maskinmestrenes brede kompetencer og praktiske tilgang. Maskinmestrene er brobyggere mellem faglighederne i den grønne omstilling. De både har og kan bevare overblikket,« siger Lars Have Hansen.

Integration mellem AI og det grønne
Projektet kommer også med en række anbefalinger til, hvordan den dobbelte grønne og digitale omstilling, herunder AI, bedst kan understøttes.

Der skal gøres en ekstra indsats for at styrke de basale digitale kompetencer, der ellers kan være en barriere for den nødvendige efter- og videreuddannelse. Analysen er, at der gøres for lidt for at integrere det digitale i den grønne omstilling. Derfor lyder en af projektets anbefalinger, at den fælles offentlige digitaliseringsstrategi i langt højere grad bliver bragt i spil til at understøtte den grønne omstilling.   

»Vi skal stadig prioritere en bred uddannelse, men forbedre mulighederne for efterfølgende faglig specialisering. Evnen til at agere i krydsfeltet mellem AI og den virkelige verden skal styrkes – også i relation til at kunne varetage den grønne omstilling – og her har maskinmestrene et godt udgangspunkt i kraft af deres brede faglighed,« siger Lars Have Hansen.     

Rapporten kommer med i alt otte anbefalinger til fremtidens grønne arbejdsmarked:   

  1. Arbejdskraften skal prioriteres til den grønne omstilling
    Klima- og miljøpolitikken skal konsekvensvurderes i relation til merbehovet for arbejdskraft.

  2. National handlingsplan for uddannelse og kompetencer 
    Der bør etableres et nationalt kompetenceråd, der skal undersøge behovet for kompetencer og arbejdskraft til den grønne omstilling.

  3. Understøt den dobbelte grønne og digitale omstilling
    Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi skal i højere grad bruges til at understøtte den grønne omstilling.

  4. Styrk incitamenterne for forpligtende partnerskaber
    En arbejdsgruppe skal styrke tværfagligheden i uddannelsessystemet med henblik på den grønne omstilling. Der etableres 13 nationale klynger til at sikre videndeling af grønne løsninger.

  5. Styrk erhvervsuddannelserne 
    Ungdomsuddannelserne bør samles på fælles campusområder. Underviserne opkvalificeres og udstyr samt læremidler bringes up to date.

  6. Flere unge skal tage en videregående STEM-uddannelse
    Den kønslige mangfoldighed skal styrkes og den geografiske dimensionering for ingeniørfaget, it og det naturvidenskabelige område afskaffes.

  7. Mere og bedre efter- og videreuddannelse
    Der skal afsættes ressourcer til og lægges planer for kontinuerlig opkvalificering af undervisere. Et nationalt sekretariat skal understøtte virksomhedernes grønne opkvalificering.

  8. Øg rekruttering og fasthold udenlandsk arbejdskraft
    Indsatsen for at fastholde udenlandske dimittender på det danske arbejdsmarked styrkes. Der udvikles kombinerede sprog- og opkvalificeringskurser målrettet udenlandsk arbejdskraft.