Kategori: Uddannelse

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO₂-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 772 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding med maskinmesteruddannelsen som 1. prioritet, og det placerer maskinmesteruddannelsen i top 25 over årets mest søgte videregående uddannelser. 

’Optaget ligger som forventet. Vi har fået seks procent flere ansøgere end sidste år, og antallet stiger erfaringsmæssigt inden studiestart, så det er rigtig flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

At det forventes, at tallene stiger hen over sommeren, skyldes, at maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet. Det betyder, at maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart, så længe der er ledige studiepladser.

’Industrien mangler maskinmestre, og efterspørgslen vil ifølge alle prognoser være stigende i de kommende år. Behovet for maskinmestre afspejler sig også i vores netop færdiggjorte aftager- og dimittendundersøgelse. Her står det klart, at danske maskinmestre er eftertragtede medarbejdere som tekniske ledere, og de forventes i stigende grad at kunne agere i en mere grøn og digitaliseret verden. Derfor uddannes nye maskinmestre til at tage medansvar for den teknologiske udvikling fra dag 1, og ønsker vi som samfund at nå i mål med den grønne omstilling, så er der brug for maskinmestrenes kompetencer’, afslutter formand Lars Have Hansen.

Aftager- og dimittendundersøgelsen, ’Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans’ anno 2023 er netop offentliggjort på mmf.dk.

Kender du nogen, der skal være maskinmester?
Vær ambassadør for vores profession, så vi kan øge antallet af studerende og efterkomme arbejdsmarkedets behov. En personlig anbefaling har stor betydning for unges valg af uddannelse, så vær med til at sprede de gode budskaber om professionens mange muligheder.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

I disse dage dimitterer omkring 300 nye maskinmestre på maskinmesterskolerne og de maritime centre rundt om i landet, og der er i den grad brug for det nye skud på stammen. Der er nemlig flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde før, og efterspørgslen er samtidig stigende.

Der er altså virkelig brug for alle nye maskinmestre – både nu og i fremtiden. Eksempelvis er beskæftigelsen steget med i runde tal 500 fra 2020 til 2021, hvilket vil sige, at der er skabt flere jobs i takt med, at der er kommet flere maskinmestre.  

”Jeg vil først og fremmest ønske alle de nye maskinmestre tillykke med en veloverstået eksamen og velkommen til maskinmesterprofessionen. Det er en profession, som byder på mange spændende jobs, da det er Danmarks bredeste videregående tekniske uddannelse. Maskinmestre er arbejdsmarkedets tekniske Schweizerkniv. Jeg håber, de finder – eller måske allerede har fundet – et job, som giver mening for dem,” udtaler formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Mulighederne spænder bredt
Som tidligere nævnt er beskæftigelsen steget, og det gælder i alle de fem overordnede maskinmesterbrancher: Service, handel og rådgivning – industri – energiforsyning, vand og renovation – skibsfart/offshore samt bygge og anlæg. Som de to største brancher beskæftiger service, handel og rådgivning samt industri to ud af tre maskinmestre. Derfor åbnes altså mange muligheder for spændende karriereveje. Når først virksomhederne opdager maskinmestrenes kompetencer, opstår der nemlig nye spændende jobmuligheder.

Essentiel rolle i den grønne omstilling
De nye maskinmestre får sammen med alle de nuværende maskinmestre også en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi.

”Mange maskinmestre er allerede i fuld gang med at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye, store havmølleparker, konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder, og de nye maskinmestre får også en stor rolle i at fortsætte og udvikle den omlægning,” siger Lars Have Hansen – og at vi i stigende grad vil se jobopslag, der netop retter sig mod omstillingen til et bæredygtigt samfund.

I forbindelse med sidste års opgørelse over søgningen til de videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding stod det klart, at maskinmesteruddannelsen var blandt de 25 mest søgte uddannelser. I år er den i top 20!       

”Optaget på maskinmesteruddannelsen i 2020 var 743, mens den i år er 752, og det er flot, når vi også tager med i betragtningen, at 2020 blev et ekstraordinært stort studieår på grund af COVID-19 pandemien”, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen og fortsætter:

”Der er og vil fortsat være brug for maskinmestre, og det er glædeligt igen i år at se, at interessen for Danmarks bredeste videregående tekniske uddannelse er til stede blandt de unge. Maskinmestre har en essentiel rolle, når danske virksomheder nu og i fremtiden skal bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved produktion, drift, vedligehold og implementering af ny teknologi. Derfor er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger maskinmesteruddannelsen til”.

Det endelige optag på landets maskinmesterskoler kender vi først efter studiestart, da ansøgere, som er blevet optaget via kvotesystemet, først skal acceptere tilbuddet om studieplads, og der er fortsat ledige pladser på flere af skolerne, som potentielt kan besættes helt frem til studiestart.

Generel fremgang for STEM-uddannelser
I 2020 blev der ekstraordinært oprettet 4.000 ekstra studiepladser, der blandt andet var målrettet STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics), som også maskinmesteruddannelsen er en del af. Sammenlignet med 2019, som er det seneste år før Corona-krisen, er der fortsat tale om en støt stigende kurve i antallet af optagne på STEM-uddannelser.

”Efterspørgslen fra erhvervslivet på it- og tekniske kompetencer er stigende. Derfor er det rigtig godt, at den overordnede positive trend med flere STEM-uddannede – og ikke mindst STEM-uddannede kvinder – fortsætter. Det gør mig rigtig glad, at vi ser en stigning på 10 procent siden 2019 for kvinder på STEM-uddannelser. Vi har brug for at få alle talenter i spil uanset køn”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (kilde: ufm.dk).

 

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

763 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Kvote 1. Det er på nuværende tidspunkt lidt færre end det samlede maskinmesteroptag i 2020, men det er væsentligt i den sammenhæng at holde sig for øje, at tallene ikke er endelige.

’Optag på maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet, hvilket gør, at vores skoler tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart. Lige nu ligger vi fire procent under det samlede optag for 2020, så det er alt andet lige flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre! Vi har en vigtig nøglerolle i blandt andet den grønne omstilling og optimering af eksisterende teknologi og processer,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

I dag præsenterede regeringen udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’, der skal sørge for, at man, uanset hvor i landet man bor, har uddannelser tæt på. Udspillet bygger blandt andet på, at der skal oprettes 25 nye uddannelser uden for de fire store studiebyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – frem mod 2025.

Regeringen vil med uddannelsesudspillet blandt andet sikre erhvervslivet de bedste forudsætninger for at tiltrække kompetent arbejdskraft samt forbedre uddannelsesmulighederne udenfor de centrale uddannelsesbyer. Der er tale om i alt 7.500 nye studiepladser i de kommende fire år, og én af dem er maskinmesteruddannelsen, som påtænkes at skulle startes op i Thisted og Sønderborg.

I den sammenhæng udtalte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad på dagens pressemøde blandt andet, at der i Sønderborg og omegn findes både store og særdeles specialiserede industrivirksomheder, som har kendskab til og brug for maskinmestre, og at det derfor er et oplagt sted til endnu en maskinmesterskole. Den holdning deles af Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S).

– Vi er rigtig glade for, at man ser potentialet i Sønderborg-området, og at vi bliver tilgodeset med en ny, stærk uddannelse som maskinmesteruddannelsen. Der er blevet lyttet til vores styrkepositioner, så vi uddanner unge til job i de brancher, der er stærke – eller er ved at blive det – i vores område,’ siger borgmesteren i dag til JydskeVestkysten og hæfter sig især ved, at maskinmestre kommer med de rigtige kompetencer til at udvikle og implementere nye energirigtige og grønne løsninger og på den måde bliver et godt supplement til områdets øvrige tekniske uddannelser i Danmarks fjerdestørste industrikommune.

Også i Maskinmestrenes Forening imødeses initiativet.

’Det er positivt, at der i fremtiden bliver endnu bedre og geografisk bredere mulighed for at uddanne flere maskinmestre. Det er en profession, som industrien i høj grad efterspørger blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling. I Maskinmestrenes Forening glæder vi os til at se, hvordan der i den kommende tid arbejdes videre med udspillet fra regeringens side, og vi fortsætter som organisation vores gode dialog og samarbejde med de eksisterende skoler og uddannelsescentre, så vi også i fremtiden sikrer, at uddannelsen – uanset hvor i landet den foregår – holder sin høje kvalitet,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.