

FAGLIGE KURSER
VI HJÆLPER DIG MED AT SÆTTE FOKUS PÅ DIN
KARRIERE OG FAGLIGE UDVIKLING
MASTERCLASS
Kommunikation og Samarbejde med DISC
Er du mest resultatorienteret, optimistisk, rolig eller analytisk?
Når du kender din personprofil, kan du lettere arbejde med dine egne styrker og svagheder – til fordel for dig selv og dit professionelle virke. Det vil styrke din kommunikation og dermed samarbejdet i dit team.
En personprofil er koncentreret og vigtig personlig information, som kan danne fundament for fremtidig udvikling hos dig selv og kommunikation med dine omgivelser, hvad enten du er leder, specialist, team-medarbejder eller medarbejder.
Til glæde for dig, din virksomhed, dine medarbejdere og dine samarbejdspartnere. Og måske endda din ægtefælle og dine børn.
DiSC-profilen er intuitiv og let at forstå, og det gør det nemt at bruge den som værktøj til udvikling af din egen effektivitet –også når kurset er slut. På workshoppen lærer du, hvordan du skaber endnu bedre relationer til dine samarbejdspartnere, kollegaer eller medarbejdere.
Du får en større forståelse for, hvorfor andre handler, som de gør, og det giver øget rummelighed i mødet med andre mennesker.
Derudover får du:
✓ Bedre forståelse for din egen medarbejder-eller ledelsesstil
✓ Større bevidsthed om, hvad der motiverer dig og ikke mindst hvorfor
✓ Indsigt i, hvordan du hurtigt skaber øget sympati og tillid i dine omgivelser
✓ Indsigt i, hvordan du med fordel kan tilpasse dine præsentationer til andre typologier
✓ Større personlig gennemslagskraft i samarbejder
✓ Øget selvudvikling
Vi garanterer dig større effektivitet i din kommunikation og dermed bedre resultater, mere loyale medarbejdere og stærkere relationer til dine omgivelser. Workshoppen varer 2 dage og er gennemført med flere end 900 medarbejdere fra 200 virksomheder siden 2016.
PRAKTISK INFORMATION
Pris
Medlemmer kr. 7.999,- ekskl. moms
Ikke-medlemmer kr. 9.999,- ekskl. moms
Maskinmestrenes Forenings talsmænd og tillidsrepræsentanter deltager uden beregning.
Kurset varer to dage, og prisen inkluderer undervisning, kursusmateriale, overnatning og forplejning.
Hvornår?
Hold øje med vores aktivitetskalender og se, hvornår kurset afholdes næste gang. Tilmelding er nødvendig.
Yderligere information
Kontakt Lisbeth Haastrup på 2267 6131 / lgh@mmf.dk.