Skip to content

FAGLIGE KURSER

VI HJÆLPER DIG MED AT SÆTTE FOKUS PÅ DIN

KARRIERE OG FAGLIGE UDVIKLING

PERSONALEJURA

For Maskinmestrenes Forenings talsmænd og tillidsrepræsentanter

Kurset personalejura henvender sig fortrinsvis til tillidsrepræsentanter og talsmænd indenfor både den offentlige og private sektor samt det maritime hverv.

Kurset er bygget op således, at der overordnet tages udgangspunkt i den danske model med henblik på at skabe indsigt og forståelse i opbygningen af de kollektive overenskomster og dermed til de hoved- og særoverenskomster, som Maskinmestrenes Forening har indgået.

Herudover ses der nærmere på de mange forskellige ansættelsesformer, som maskinmestrene bestrider, og de regler og vilkår, der er en del heraf i maskinmestrenes ansættelse.

Indhold:

  • Den danske model
  • Ansættelsesformer
  • Overenskomster og lokalaftaler
  • Den løbende ansættelse og ændring heraf
  • Afskedigelse

Udbytte
Målet med kurset er at give indsigt og viden i den danske model. Den enkelte vil blive udstyret med viden til anvendelse i en række situationer som tillidsrepræsentant og talsmand. Dermed vil den enkelte i højere grad kunne udføre opgaven som tillidsrepræsentant og talsmand til glæde for kollegerne og sig selv.

Oplægsholdere vil være jurister fra Arbejdsmarkedsafdelingen, der har indgående kendskab til maskinmestrenes ansættelsesformer og arbejdspladser.

PRAKTISK INFORMATION

Pris
Uden beregning for talsmænd og tillidsrepræsentanter i Maskinmestrenes Forening.

Hvornår?
Hold øje med vores aktivitetskalender og se, hvornår kurset afholdes næste gang. Tilmelding er nødvendig.

Yderligere information
Kontakt Lisbeth Haastrup på 2267 6131 / lgh@mmf.dk.