Skip to content

FÅ RÅD OG

VEJLEDNING

TIL DIN KARRIERE

SOM MASKINMESTER KOMMER DU IGENNEM FORSKELLIGE FASER I DIN KARRIERE.

Læs mere om vores tilbud inden for karriererådgivning nedenfor eller se en film om dem HER (1,08 minutter).

‘At arbejde er at leve’!

En lettere omskrivning af et velkendt citat fra H. C. Andersens ‘Mit Livs Eventyr’. 

Som maskinmester kan du med rette være stolt af din uddannelse, profession og arbejde. Og du er sandsynligvis beskæftiget inden for et område i hurtig udvikling. 

Men hvor skal du egentlig hen i din karriere – dit arbejdsliv? 

Vi kan alle have perioder, hvor vi kan være en lille smule i tvivl. Eller omvendt overbevist om, at NU skal vi videre. Derfor er det vigtigt, at du overvejer din karriere hele livet. 

Vi tilbyder inspiration og faglig rådgivning tilpasset netop din situation
Sidder du og har lidt udfordringer med en ansøgning, CV, din LinkedIn-profil eller er du måske blot gået en lille smule i stå i dit nuværende job, så tag endelig fat i os.

Kæmper du lidt med din jobglæde, overvejelser om hvorvidt du reelt er stresset eller om din personprofil måske nu også passer i de nuværende rammer – eller måske i et kommende job? Så har du også muligheden for at tage nogle små, hurtige og berigende tests.  

Du finder links til fire tests nederst her på siden.

FÅ INSPIRATION TIL DIN KARRIERE?

Se en kort film om vores tilbud inden for karriererådgivning HER (1,08 minutter).

Se aktuelle jobopslag og søg inspiration i virksomhedsportrætterne, som skildrer, hvordan maskinmestres kompetencer sættes i spil på maskinmesterjob.dk.

Bliv tilknyttet vores mentorordning – enten som mentor eller mentee.

Læs om autorisationer og certifikater.

Se en liste over relevante vikar- og headhuntingbureauer.

maskinmesterjob.dk har vi samlet alle relevante stillinger for maskinmestre, og her kan du desuden læse portrætter af virksomheder, hvor maskinmestrenes kompetencer kommer i spil.

Hvordan skriver jeg den skarpe ansøgning og CV? Der er ikke nogen endegyldig facitliste for, hvordan du gør, men der findes nogle gode råd og anbefalinger til, hvordan du kan gribe det an. Både hvis du søger på stillingsopslag og uopfordret.

Det har vi forsøgt at samle i vores to guider, som du er velkommen til at hente her på siden.

Miniguide til jobsøgning
Gode råd til dit CV

Det er også en god idé at træne jobsamtalen inden dit næste interview. En vellykket jobsamtale kan være det sidste skridt, inden får tilbudt drømmejobbet. Derfor kan det være en god idé at træne på forhånd, så du virkelig kan være til stede i nuet, fuld af overskud og brænde igennem til din jobsamtale. Øv dig hjemmefra, for husk: øvelse gør mester!

Download app´en ‘Jobsamtalen’ i App Store eller Google Play og følg anvisningerne til brugeroprettelse. Svar på spørgsmålene i den rækkefølge, de kommer. Lyt til dit svar, send svaret til dig selv/en ven eller træn svaret igen.

Hvorfor en karriereplan?
En effektiv karriereplan skal være energigivende og bygge på dine styrker, evner og talenter. Den skal sikre, at du de kommende tre år udvikler og udfordrer dig fagligt og personligt i den retning, du selv drømmer om.

Hvordan?
For at sikre, at du kommer rundt om alle relevante elementer, kan du med fordel bruge SMART-modellen.

SMART-modellen er et værktøj, som gør det lettere for dig at sætte et mål og nå det. Du har sikkert oplevet, at du har sat dig et mål, som du ikke har realiseret. Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke var god nok, for måske var det i stedet målet, der trængte til at blive skarpere formuleret. SMART-modellen hjælper dig til at stille skarpe mål, som er lettere at kommunikere til andre og følge op på.

Din karriereplan

Ved du, hvad dine stærkeste kompetencer er? Hvad er det egentlig, du kan? En trin-for-trin vejledning til at afklare dine kompetencer.

Vi taler om dem hele tiden; kompetencerne. I studietiden, hos A-kassen, virksomhederne og i dit møde med os, hører du ordet kompetence nævnt igen og igen. Det gør du, fordi den er dit produkt – den vare, du skal sælge.

Ofte tages kompetencerne som en selvfølge for den enkelte. Mange undlader at skrive de specifikke kompetencer i deres jobsøgningsmateriale. Ved at gå systematisk til værks kan du skabe en mere detaljeret beskrivelse af dine kompetencer og finde ud af, hvad, du synes, der er sjovest at arbejde med. Hvis du ikke allerede har lavet en grundig kompetenceafklaring, kan det være en god idé at få det gjort. Er du ledig, har du nu tid til at gå i dybden med afklaringen. Er du i job, er det en god idé at få afklaringen prioriteret, så den er klar til næste gang du skal søge job.

Prøv kompetenceprofilen
Lad os derfor kaste os ud i det! Her kan du vælge en trin-for-trin guide til afklaring af dine kompetencer, der passer bedst til din aktuelle situation; som nyuddannet eller erfaren. Væbn dig med tålmodighed – det er tid godt givet ud.

I Kompetenceprofilen er der vejledning til, hvordan du udfylder den. Hvis du har brug for sparring, når du laver din kompetenceprofil eller overvejer, hvad du kan og vil, er du velkommen til at kontakte os på telefon 3336 4920 eller mf@mmf.dk.

De tre kompetence-arter
Vi skelner mellem de personlige, sociale og faglige kompetencer. De faglige kompetencer er de vigtigste i dit materiale til virksomhederne og dem, de er på udkig efter. De faglige kompetencer dækker over den fagspecifikke viden, du har med dig fra dit studie og job, mens dine personlige kompetencer er f.eks. nysgerrighed og kreativitet. Dine sociale kompetencer er f.eks. samarbejde, formidling og koordinering.

Du lander ikke jobsamtalen, fordi du tænker kreativt – det gør børn også, men de er ikke i stand til at løse de opgaver, som du skal løse. Du kommer til jobsamtalen, fordi du tydeligt præsenterer de faglige kompetencer, som virksomheden har behov for. Fokus er derfor på de faglige kompetencer. Vores erfaring er, at det er dem, vores medlemmer har sværest ved at frehæve.

Vi kan give dig sparring, hvis du vil bruge kompetenceprofilen strategisk – enten som forberedelse eller som næste skridt i din udviklingsproces.

Kompetenceprofil – nyuddannet
Kompetenceprofil – erfaren

Jobglæde og trivsel betyder alverden, for job og arbejdsliv optager meget af vores vågne tid. I lange perioder ser vi måske endda mere til kollegaer end til familien.

Det giver derfor god mening at sørge for, at jobglæden er inviteret med om bord.

Den giver dig klar besked, og du finder ud af, hvilke områder der fylder mest hos dig, og ikke mindst hvad du eventuelt kan tage fat i for at forbedre din jobglæde.

Det tager ca. fem minutter at besvare de forskellige udsagn. Tag testen her.

Denne persontest kan give dig en værdifuld indsigt omkring dig selv og andre. Det har overordentlig stor betydning, når du f.eks. skal søge det job, der passer til dig.

Det er ikke nogen egentlig test, men mere en slags type-dekoder, så der er altså ingen rigtige eller forkerte svar.

Din besvarelse kan være med til at give dig indsigt i din måde at indsamle informationer på, træffe beslutninger på samt indsigt i, hvordan du bruger dette i samspil med andre personer. Derved kan du også blive mere klar over dine egne styrker og ressourcer.

Det tager ca. fem minutter at besvare de forskellige udsagn. Tag testen her.

Stress er en langvarig psykisk reaktion på ekstra krævende livsomstændigheder. Øgede krav på jobbet, dødsfald, sygdom, alvorlig ulykke, skilsmisse, familieproblemer mv.

En kortvarig, akut stressreaktion er hensigtsmæssig, når man skal yde sit bedste, men langvarig stress kan medføre fysiske og psykiske problemer.

Stress kan føre til hjertekarsygdomme og psykiske lidelser (særligt depression).

Tag denne lille test og se, om dine eventuelle symptomer giver anledning til, at du bør reagere i tide.

Det tager ca. fem minutter at besvare de 15 spørgsmål. Tag testen her.

Få hjælp til at finde dine signaturstyrker. Du kan både bruge dem til dine ansøgninger, CV´er og i din kompetenceudvikling.

Testen bygger på positiv psykologi, der tager udgangspunkt i, hvad der får os til at føle os godt tilpas. Positiv psykologi sætter fokus på styrker fremfor svagheder.

Styrketesten baserer sig på den antagelse, at vi trives og arbejder bedst, når vi får lov til at bruge vores stærkeste sider.

Resultatet af testen er en rangordnet oversigt over 24 styrker eller personlige karakteristika, vi alle har. De fem øverste er dem, du bruger helt naturligt. Det er dem, som man kalder signaturstyrker. De andre styrker har du også, men du bruger dem ikke så ofte eller med samme selvfølge.

Testen er udarbejdet af det amerikanske firma Via Survey og tages på deres hjemmeside. Det er gratis at gennemføre testen, der kan tages på dansk.

Det tager ca. 15 minutter at besvare de 120 udsagn. Tag testen her.

DET ER VIGTIGT AT UDVIKLE
DIN KARRIERE HELE LIVET

Som medlem hos os tilbyder vi inspiration og faglig rådgivning.

På Maskinmesterjob.dk samler vi alle relevante stillinger for maskinmestre. Her kan du desuden finde spændende portrætter af maskinmestre og få inspiration til nye måder at bruge din tekniske baggrund på.

Du kan også kontakte os og få målrettet sparring tilpasset netop din situation.

Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Nedenfor kan du finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.

KURSER OG EFTERUDDANNELSE

Det kan være afgørende for din karriere og et våben imod arbejdsløshed, at du holder dig ajour med udviklingen inden for maskinmesterprofessionen og dit arbejdsområde.

LÆS OM AUTORISATIONER
OG CERTIFIKATER

Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Klik ind og du kan finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.

BLIV TILKNYTTET VORES MENTORORDNING

Formålet er, at menteen kan trække på mentoren i faglig og karrieremæssig sammenhæng og få kompetent sparring, råd og vejledning.