Maskinmestrenes Forening oplever, at efteråret for mange er højsæson for de årlige lønforhandlinger. Bliv her klædt på til, hvordan du sætter et realistisk mål og hvordan du opnår en god og konstruktiv lønforhandling.
Lønforhandling starter før samtalen
Nøglen til en god lønforhandling skal findes i den forberedelsesfase, som leder op til selve forhandlingen. Det er nemlig herigennem, at du får skabt det bedste forhandlingsgrundlag, ved forud for forhandlingen at danne realistiske forventninger om løn og velargumenterede begrundelser til støtte herfor. Således skabes de bedste forudsætninger for et udspil, som arbejdsgiver også kan være med på.
Skal du genforhandle din lønpakke i en eksisterende stilling, kan du med fordel begynde forberedelsen hele året op til forhandlingstidspunktet, ved at notere de resultater du har opnået, eller øvrige forhold, som siden sidste løndrøftelse har givet værdi til virksomheden. Det kan eksempelvis være, at du har opnået bestemte mål, tjent penge ind til virksomheden eller stået for særlige projekter. Du kan med fordel gøre din leder løbende opmærksom på disse, så lederen tager dette med i sine egne forberedelser op til lønforhandlingen. Det øger sandsynligheden for, at lederen ligeledes ser grundlag for en lønstigning.
Skal du i stedet forhandle løn i et nyt job eller stilling, kan du her forberede argumenter til støtte for dit lønønske i form af tidligere erfaring og resultater. Vær gerne kreativ, da visse kompetencer tillært i eksempelvis en anden branche eller tidligere uddannelse også fint kan bruges som argument, hvis blot de anførte færdigheder kan anvendes til at skabe værdi for virksomheden.
Lønstatistikken er et af de vigtigste redskaber – få det derfor udfyldt
Et af de stærkeste værktøjer, som du har i forhandlingen, er lønstatistikken. Denne er nemlig udarbejdet udelukkende med udgangspunkt i maskinmestres løn, og giver derfor et realistisk billede af, hvor du kan forvente at blive placeret lønningsmæssigt ift. din anciennitet, stilling, branche m.v. Herved har du et faktuelt objektivt parameter at basere dit udgangspunkt på. Tal gerne med dine kollegaer om deres lønniveau, for at få en fornemmelse af virksomhedens generelle lønmæssige placering. Du har nemlig en lovbestemt ret til at drøfte dine lønforhold med dem du ønsker, og arbejdsgiver kan ikke begrænse denne ret.
Statistikkens udgangspunkt skal dog altid tilpasses din konkrete situation. Det er eksempelvis relevant at inddrage arbejdsgivers økonomiske situation samt dit ansvar og opgaver i forhold til normen for én med samme stillingsbetegnelse. Ydermere kan de øvrige goder i lønpakken ligeledes påvirke, om du samlet set finder en lønpakke acceptabel. Endeligt er det vigtigt at vurdere, om lønnen er passende set i forhold til den arbejdsydelse og arbejdstid, der erlægges. Er stillingen eksempelvis en joblønsstilling med forventet betydeligt overarbejde, bør det veje mod et højere lønniveau. Dette kan du læse mere om i vores forrige nyhedsbrev: Hvad skal jeg have i jobløn?
Det er vigtigt at bemærke, at vores statistikker og deres styrke skal findes i antallet af deltagere. Netop nu pågår indsamling til den kommende lønstatistik, hvorfor du med baggrund i ovenstående kraftigt opfordres til at besvare den selv og opfordre øvrige maskinmestre hertil, så I alle får et endnu bedre forhandlingsværktøj.
Er du usikker på, hvor arbejdsgiver vil placere sig, eller forventer du, at I er langt fra hinanden, kan du vælge at give et såkaldt ’blødt udspil’, eksempelvis ’start-til-midt fyrrene’, ’slut halvtredserne’ m.v., så du har mulighed for bedre at aflæse arbejdsgivers egne forventninger, hvis du bedes give det første udspil.
Et realistisk og rimeligt udspil vil ofte som minimum være en stigning svarende til inflation og den almindelige løngang, så dit lønniveau ikke falder pga. inflation.
Supplering med øvrige værdier end løn
Løn kan være andet end kroner og øre. Forbered derfor gerne nogle supplerende alternativer, som du kan fremhæve, hvis din leder afviser at give dig den ønskede lønstigning. Sådanne alternativer kan være økonomiske i form af en højere pensionssats, tillæg, bonusordninger, sundhedsforsikring, fri mobil og internet, fri bil, el.lign. De øvrige værdier kan imidlertid også udgøre indirekte økonomiske løngoder, hvor arbejdsgiver enten får del i godet selv, eksempelvis ved kompetencestyrkende efteruddannelse og kurser m.v., eller et indirekte økonomisk gode, som ikke ’koster’ arbejdsgiver mere, eksempelvis øget frihed i form af feriefridage, fri på helligdage, afspadsering, nedsat tid el.lign.
Listen er lang, og kun kreativiteten sætter grænser for, hvilket gode der vil have værdi for lige netop dig og dit arbejdsliv.
Husk den gode tone og det, at komme videre fra et ’nej’
Under selve forhandlingen, og i tiden herefter, er den gode tone et vigtigt redskab til at skabe de bedste rammer for, at få forhandlet et tilfredsstillende resultat hjem. Sørg for at lytte og spørge åbent ind til din leders argumenter samt hvad der skal til, for at nå dit mål. Modtager du et blankt ’nej’, bør du ikke straks give op, men i stedet fortsætte forhandlingerne med nysgerrige spørgsmål og eventuelt en mulig regulering af dit indledende udspil. Bliver du negativ, kan det være en god idé at bede om en kort pause, for at samle dig igen.
Kunsten er at mærke efter, hvornår forhandlingerne er slut. Har du modtaget et resultat du ikke er helt tilfreds med, kan du give udtryk for, at det ikke var det, du havde regnet med, og spørge ind til, hvad der skal til, for at du kan få den ønskede stigning næste gang. Skriv det gerne ned og fastsæt en dato for den nye forhandling, så I sikrer jer, at I er enige herom.
Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger, anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.
Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen
