DIN HVERDAG NU
OG I FREMTIDEN

DE EFTERTRAGTEDE MASKINMESTRE

Maskinmesterprofessionen står fortsat stærkt på både nu- og fremtidens arbejdsmarked. Virksomhederne efterspørger i stigende grad maskinmestrenes brede kompetencer i nye funktioner.
De seneste års fremkomst af nye teknologier fortsætter med uformindsket styrke. Det udfordrer såvel virksomhederne som arbejdsmarkedet, og det kalder på stærke fagfolk, der kan både drifte og lede, og som ikke er bange for at udfordre traditioner og vanetænkning. Derfor er maskinmestrene og deres kompetencer efterspurgte i erhvervslivet, og fremtidsudsigterne er lyse for de mange, der er på arbejdsmarkedet, og for de cirka 2.800 studerende på landets maskinmesterskoler og maritime centre.
Maskinmesterens kompetencer

Maskinmestrenes Forening har i ”Aftager- og dimittendanalysen 2021” evalueret maskinmestrenes kompetencer ift. erhvervslivet. Maskinmesterprofessionen i Danmark er under hastig udvikling i disse år. Fremadrettet skal maskinmestrene i endnu større grad kunne håndtere en grønnere og mere digitaliseret virkelighed, hvor projektledelse, drift, vedligehold, innovation, sikkerhed og optimering er i fokus.

Maskinmestre besidder en masse af de faglige kvaliteter, der vil blive brug for i fremtiden – eksempelvis stærke el-tekniske kompetencer i drift af bygninger, skibe og forsyning, og viden om vedligeholdsplaner og optimering af digitaliserede produktionsanlæg i blandt andet maskinindustrien og hospitalssektoren.

Derudover sætter virksomhederne stor pris på maskinmestrenes samarbejdsevner og beslutningskraft, der gør dem i stand til at tage ansvar, træffe beslutninger og sørge for at få problemerne løst. Netop de gode samarbejdsevner og sociale kompetencer, evnen til at fungere som bindeled mellem de udførende og de teoretiske professioner samt en stærk teknisk viden og høj faglighed er noget, virksomhederne i høj grad ser efter, når de ansætter maskinmestre.

Maskinmestrenes jobmarked
Vi oplever en rekordlav ledighed i disse år. Ledighedsprocenten blandt fuldtidsledige maskinmestre er på 1,7 procent, hvilket stadig er noget lavere end den generelle ledighedsprocent på omkring 2,8 procent.

Vi ser nu ind i et arbejdsmarked med udsigt til fortsat vækst inden for blandt andet udvikling af fremtidens teknologi til produktion og anvendelse af energi – en vækst, der allerede har og i fremtiden får endnu flere maskinmestre som centrale aktører.

Virksomhederne og rederierne tænker i stadig stigende grad maskinmestre ind i nye funktioner, så de klassiske og efterspurgte ansvarsområder som drift, vedligehold, sikkerhed og miljø bliver udvidet. Udviklingen inden for eksempelvis robotteknologi og automation går stadig hurtigere, og i en fremtid med endnu mere digitalisering har maskinmestre med deres ansvar for produktions- og driftssikkerhed en central indflydelse på virksomhedernes fortsatte vækst og bundlinje. Det skaber nye opgaver, udfordringer og ikke mindst beskæftigelses- og karrieremuligheder.

Det oplever vi også inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor kompleksiteten af de tekniske installationer nærmest er eksploderet.
Læs mere

DET ER OS, DER ÅBNER DØREN,
NÅR FREMTIDEN BANKER PÅ

Med handlekraft og et analytisk hoved forvandler vi vores viden indenfor bl.a. bæredygtig energiproduktion, optimering af teknologi og innovation til konkrete løsninger, der gør virksomhedens klimaaftryk grønnere.

GRØN ENERGI TIL GRØNNE PLANTER

Gartneriet Thoruplund er ved at konvertere maskinmester Anders Kæregaard Sørensens bachelorprojekt til en varmepumpeløsning. Det kommer til at medføre millionbesparelser og store CO2-reduktioner.

Anders Kæregaard Sørensen blev maskinmester i januar 2021 fra SIMAC, og hans bachelorprojekt handlede om fordelene ved at installere en varmepumpe på gartneriet Thoruplund på Fyn som erstatning for en gammel kulkedel. ”I mit bachelorprojekt har jeg analyseret deres nuværende energianlæg og sammenlignet dem med en varmepumpe. Det viser sig, at der er meget store gevinster ved at skifte til el-baseret varmeproduktion på gartneriet”, siger Anders Kæregaard Sørensen.

Den nyuddannede maskinmester har en baggrund som både skibskok og matros, men maskinen trak også i ham. ”Jeg har været glad for maskinmesteruddannelsen. Det er en bred uddannelse, og man kan næsten komme til at lave hvad som helst. Jeg har aldrig tænkt på, at jeg skulle være energirådgiver, men i dag synes jeg, at det er spændende at hjælpe virksomheder med at finde energibesparelser”, siger Anders Kæregaard Sørensen.

Stor varmepumpe, store besparelser

Gartneriet Thoruplund har valgt at gå videre med hans bachelorprojekt i samarbejde med Dansk Energirådgivning, hvor Anders Kæregaard Sørensen arbejder i dag.

I projektet fik Anders kortlagt gartneriets hidtidige energiforbrug på henholdsvis kulkedel og gaskedel. Herefter har han beregnet virkningsgraderne og sammenlignet virkningsgraderne med varmepumpeløsninger. Projektet peger på, at det vil være en rigtig god investering for gartneriet at anskaffe den større varmepumpe på 1,3 MW, som forventes at give en årlig økonomisk besparelse på 1,25 millioner kroner i hele varmepumpens levetid. Hertil kommer en årlig CO2-reduktion på 3.465 ton.

”Thoruplund er et eksempel på et gartneri, hvor man virkelig kan gøre en forskel både økonomisk og miljømæssigt. Det kan være interessant for andre gartnerier at overveje, hvis de har en meget fossiltung varme- produktion. En årlig besparelse på 1,25 millioner kroner er da værd at tage med”, siger Anders Kæregaard Sørensen.

”Som maskinmestre har vi en rigtig god mulighed for at være med i forreste række af den grønne omstilling. Vi finder løsninger, som giver mening – både klimamæssigt og økonomisk. Man kan ikke forvente, at virksomheder kaster sig ud i store energiprojekter alene for klimaets skyld. Det skal give mening økonomisk også. Tekniske løsninger og økonomi skal gå hånd i hånd. Det er jo vores hjemmebane som maskinmestre”, slutter han.
Læs mere

AUTOMATION NU OG I FREMTIDEN

Hos DI-Teknik i Køge arbejder to unge maskinmestre, for hvem automation var vejen ind i faget. De forventer begge, at det vil fylde endnu mere i deres fremtidige karrierer.

DI-Teknik i Køge er en af Danmarks førende automationsvirksomheder og arbejder med en bred vifte af industrier lige fra farmaindustrien til hospitaler, fødevareindustrien og den petrokemiske industri. Derfor er der helt naturligt ansat en del maskinmestre i virksomheden. To af virksomhedens ansatte er de unge maskinmestre Mads Hofman Andersen og Torsten Daniel Petersen, som har det tilfælles, at de begge arbejdede hos DI-Teknik, før de valgte at uddanne sig til maskinmestre.

”For mig var det lidt tilfældigt, at jeg i min lærlingetid som elektriker havnede hos DI-Teknik. Jeg begyndte hos et lille firma i Skibby, hvor jeg fandt ud af, at det var sjovt at arbejde i styringstavler, og derfor kom jeg videre til DI-Teknik, hvor jeg kunne arbejde meget mere med automation og procesteknik. Da jeg var færdig som elektriker, ville jeg gerne noget mere, og derfor valgte jeg at læse til maskinmester med særlig fokus på automation og PLC. Derfor var det for mig helt naturligt at vende tilbage til DI-Teknik, hvor jeg havde været rigtig glad for at være tidligere”, siger Torsten Daniel Petersen, der arbejder som softwareprojektingeniør med fokus på automation og PLC-programmering.

For Mads Hofman Andersen var vejen ind hos DI-Teknik lidt anderledes, men som Torsten Daniel Petersen valgte han at vende tilbage til DI-Teknik, hvor han havde arbejdet som elektrikerassistent efter endt uddannelse. ”Jeg kendte lidt til DI-Teknik fra min egen tid som elektrikerassistent men også gennem min far, som også er ansat i virksomheden. Jeg fandt under studierne ud af, at jeg gerne ville arbejde med automation og programkodning, så det var naturligt for mig at søge mod DI-Teknik”, siger Mads Hofman Andersen, der ligeledes er ansat som softwareprojektingeniør og arbejder meget med kodning og dokumentation i forbindelse med automationsprocesser.

Automation er en fælles interesse

Netop automationsteknik er en fælles interesse for de to og en væsentlig grund til, at de i dag begge er ansat hos DI-Teknik. Her er der rig mulighed for at arbejde med automation i forskellige dele af automationsprocesserne i de mange forskellige projekter, der er en del af DI-Tekniks portefølje. ”For mit vedkommende arbejder jeg rigtig meget med koordinering og kommunikation med forskellige faggrupper, da jeg arbejder på et projekt som konsulent i Hillerød. Automation og drift fylder også en del, og jeg kan også rigtig godt lide, at opgaverne er så forskellige, og man aldrig rigtig ved, hvilke opgaver dagen byder på”, siger Torsten Daniel Petersen. For Mads Hofman Andersen er kommunikationen og koordineringen ikke en lige så stor del af det daglige arbejde. Han bruger i stedet en del arbejdstid bag computerskærmen med kodning, og for ham er automation ligeledes en stor del af arbejdsdagen. ”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med automation, da jeg føler, at man hele tiden bliver udfordret, og teknologien udvikler sig hele tiden. Jeg arbejder både på nye og gamle anlæg, og det er altid sjovt at arbejde med automationsprocesser, da man hele tiden kan lære mere”, siger han.

Endnu mere automation

For begge to gælder det, at automation fylder rigtig meget i deres arbejde. De er enige om, at automation ikke kommer til at fylde mindre i fremtiden – tværtimod. ”Som maskinmester-landkrabbe er det min påstand, at uanset hvor i hierarkiet og hvilke fabrikker du henvender dig til, så er der et ønske om mere automatisering. Går du så til toppen i hierarkiet, så er der også et ønske om centralisering og kontrolstrategier, som kan forsimple driftsprocessen endnu mere”, siger Torsten Daniel Petersen. Helt på bølgelængde er hans kollega, som også ser ind i en fremtid, hvor automation kommer til at fylde endnu mere. ”Automation kommer helt sikkert til at fylde mere og mere i takt med, at teknologien bliver bedre og bedre, og til sidst vil stort set alt være styret af computere. Så vi vil få mere og mere at lave, og vi kan vokse og udvikle os sammen med virksomheden”, siger Mads Hofman Andersen.
Læs mere

DEN GRØNNE OMSTILLING BYDER PÅ NYE UDFORDRINGER FOR MASKINMESTRE

I den grønne omstilling vil der være enorm efterspørgsel efter maskinmestre, siger Lars Aagaard, Direktør i Dansk Energi og Glenda Napier, CEO hos Energy Cluster Denmark.

Det er en kæmpe opgave, der skal løses, hvis klimamålet om de 70 procent skal lykkes i 2030, og maskinmestre kan ifølge direktøren for Dansk Energi komme til at spille en central rolle på flere niveauer i de kommende ti år. Her vil den grønne omstilling ifølge en rapport fra Dansk Energi skabe en kæmpe efterspørgsel på arbejdskraft.

”Noget af det, der er behov for, er fleksible mennesker, som forstår den praktiske verden, men som også kan levere noget af det regne- og tænke-arbejde, som skal til for at udføre de mange forskel lige projekter rigtigt. Der bliver masser at lave for maskinmestrene i fremtiden”, siger Lars Aagaard.

Digitalisering stiller krav til kompetencer

Som en del af den grønne omstilling kommer der til at være et væld af forskellige små og store projekter. Det er alt fra etablering af store havvindmølleparker og opsætning af ladere til elbiler til installation af varmepumper i fjernvarmesektoren. Maskinmestrene har en central rolle i hele etableringsfasen, og en mindst lige så vigtig rolle, når det kommer til den efterfølgende drift og vedligeholdelse, hvoraf en del i fremtiden vil blive digitaliseret. Det vil stille nye krav.

”Jeg er sikker på, at der kommer en digitaliseringsbølge, hvor vi får en række forskellige digitale løsninger, som kan varetage meget af denne servicering og overvågning af eksempelvis varmepumper. Så der vil være en række nye kompetencer, man skal tilegne sig som maskinmester, hvis man gerne vil arbejde med disse nye digitale redskaber”, siger Lars Aagaard, der samtidig nævner, at fremtidens øgede elektrificering og energisystem ligeledes vil skabe nye muligheder for maskinmestre.

Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark – Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor – er enig. ”Det er vigtigt, at man bevarer åbenhed og nysgerrighed på at finde løsninger nye steder. At man kan bevare sin personlige teknologineutralitet og åbenhed bliver vigtigt for maskinmestrene fremover. Behold nysgerrigheden på alt den nye teknologi, som fremtiden kommer til at rumme.”

Tværgående løsninger
I og med at den grønne omstilling er så omfattende en forandring, der kommer til at disrupte den traditionelle opfattelse af vores energisystemer, er det en essentiel kompetence i fremtidens grønne arbejdsmarked, at man er i stand til at tænke ud af de traditionelle bokse.

Den brede tekniske forståelse og evnen til at tænke i løsninger stiller som udgangspunkt maskinmestre godt i forhold til fremtidens grønne arbejdsmarked. En del maskinmestre arbejder også allerede i dag med dele af den grønne omstilling, som uomtvisteligt kommer til at fylde endnu mere i de næste mange år.

”Konkret kommer der en stigende efterspørgsel på kompetencer inden for håndtering af anlæg i forbindelse med produktion af grønne brændstoffer, det vil sige Power-to-X på både land og vand. Ligeledes skal vi kunne håndtere Carbon Capture Storage, det vil sige, at vi gemmer CO2 i undergrunden, nok mest på havet. Verden bliver desuden meget mere elektrisk i forhold til i dag med eksempelvis mange flere og større varmepumper. Det kræver naturligvis kompetencer og viden inden for elektrificering, og generelt er det essentielt for maskinmestre, at de løbende får opdateret deres kompetencer”, siger Glenda Napier.
Læs mere

DATACENTRE OG POWER-TO-X GIVER NYE MULIGHEDER

Ifølge Thomas Volder, der er formand for Datacenter Industrien, er der masser af fremtidige arbejdspladser for maskinmestre, som ønsker at arbejde med datacentre og Power-to-X. Samstemmende lyder det fra Katrine Korff Hansen, som har været i maskinmesterpraktik hos Googles datacenter. 

”De seneste år har mit fokus været på datacentre, men Power-to-X er et område, jeg ser store muligheder i. Der har i Danmark været mange spændende projekter med datacentre. Det samme med Power-to-X, som virkelig har fået momentum efter, at FN’s Verdensmål er kommet i fokus. For mig at se er det to virkelig spændende og interessante områder, hvor der i fremtiden bliver behov for flere kompetencer”, siger Thomas Volder, som er formand for brancheforeningen Datacenter Industrien

Mange af kompetencerne, der efterspørges inden for disse to brancher, besidder maskinmestre. Generelt vil der ifølge Thomas Volder være rigtig gode jobmuligheder for maskinmestre, som ønsker at beskæftige sig med datacentre og Power-to-X.

”Vi har jo allerede fået flere datacentre i hyperscale, men vi har plads til flere i Danmark, og de vil komme. Ikke nødvendigvis i samme størrelse, men så i et mindre format. Datamængden stiger hele tiden, ja faktisk fordobles den samlede mængde af data i verden hvert andet til tredje år, og al denne data skal gemmes et sted. Der har vi altså nogle unikke forhold i Danmark og i Norden, så jeg er ikke i tvivl om, at der kommer flere datacentre”, siger Thomas.

Masser af muligheder for maskinmestre
For Thomas er det store fokus på netop datacentre og Power-to-X kommet drypvis hans karriere. Derfor har han også spillet en central rolle i en række af de større datacenterprojekter, der har været i Danmark de seneste år.

”Jeg ser egentlig maskinmestre som en schweizerkniv, der har værktøjskassen til at sætte sig ind i alle typer af tekniske problemer og løse dem. At maskinmestre er så bredt funderet betyder også, at der er et væld af muligheder for dem, både når det kommer til datacentre og Power-to-X”, siger Thomas.

Praktik og uddannelsesmuligheder
I juni 2021 blev Katrine Korff Hansen, der har en baggrund som klejnsmed, færdiguddannet maskinmester fra Fredericia Maskinmester skole. ”Før vi fik besøg af to medarbejdere fra Googles datacenter, havde jeg faktisk ikke skænket datacentre en tanke. Men det lød som et spændende sted at prøve sig selv af som maskinmester. Datacentrene har jo mange af de anlæg, for eksempel el, køl og ventilation, som vi lærer om på uddannelsen”, fortæller Katrine.

Efter besøget tog hun den nye valgfagslinje ”Data Centre Programme”, der retter sig mod opgaver i datacenterindustrien. Som led i valgfaget er Katrine blevet Certified Data Centre Professional (CDCP). Valgfagsholdet er også blevet undervist af repræsentanter fra datacenterindustrien.

Katrine søgte – og fik – praktikplads på Googles datacenter i Taulov som den første maskinmesterstuderende, og hun lavede også sit bachelorprojekt på datacentret. ”CDCP-certificeringen på studiet var en virkelig god indføring i datacentre, som jeg havde stor glæde af, da jeg kom i praktik. Så begyndte teorien virkelig at give mening. I det hele taget var praktikken en rigtig god bekræftelse for mig på alt det, jeg havde lært på uddannelsen. Jeg fik virkelig prøvet kræfter med forskellige aspekter af den daglige drift på et datacenter. Jeg blev involveret og taget alvorligt og lyttet til. Så det var en meget positiv oplevelse”, siger Katrine.

”Data er kommet for at blive. Vi bliver mere og mere afhængige af data, så datacentre er en fremtidssikret branche for maskinmestre. Vi kommer med mange af de kompetencer, som datacentrene har brug for, så det er en oplagt branche at søge over i for maskinmestre”, siger Katrine.

Nu står hun selv over for at skulle i gang med jobsøgningen. ”Jeg er meget åben for mulighederne, og jeg vil bestemt søge job på datacentre, hvis det bliver aktuelt. Datacentre er en oplagt vej at gå, hvis man vil bygge videre på pensum fra uddannelsen – både den tekniske del og ledelsesdelen – og så er det samtidig en branche, der arbejder for grøn omstilling og bæredygtighed, så selv om jeg måske begynder min maskinmesterkarriere et andet sted, kan det sagtens tænkes, at jeg vender tilbage til datacentrene senere”, afslutter Katrine.
Læs mere

SAMMEN SKABER VI EN BÆREDYGTIG FREMTID

Maskinmestre har nøgleroller i fremtidens bæredygtige energiforsyning. Klimaforandringer skyldes i høj grad vores måder at skaffe energi på.
Skal Danmark nå de ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledningen, skal vi derfor blive meget bedre til at producere bæredygtig energi. Og det er et område, hvor maskinmestres viden og evner sidder lige i bulls eye. Vindmølleindustrien og biogasanlæg er bare to områder, hvor maskinmestre i stort tal forvandler gode ideer til konkrete løsninger. Men også på de traditionelle kraftværker er der et kæmpe potentiale for optimeringer og smartere brug af teknologi.

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.