GENOPSLAG: Leder søges til
Teknisk Afdeling på Dronning
Ingrids Hospital

Vi fandt ikke det rigtige match i første runde og slår derfor denne spændende stilling op igen, måske er det dig, vi har ventet på?

Vi søger dig, der trives med at skulle finde forskelligartede løsninger på tekniske opgaver og behov og som har lyst til at være med til at videreudvikle og forbedre driften af Dronning Ingrids Hospital.

Teknisk afdeling arbejder med udvikling, tilpasning og vedligeholdelse af Dronning Ingrids hospitals tekniske anlæg. Vi sikrer, at de tekniske anlæg fungerer og lever op til lovmæssige krav, forskrifter og myndighedsgodkendelse.

Dine ansvarsområder er drift af de tekniske installationer heriblandt el, brugsvand, vandanlæg, behandlet vand, varme, køling, ventilation, trykluft, diverse gasser m.m. og ledelse af afdelingens medarbejdere. Derudover løser afdelingen ad hoc-opgaver, som indmeldes via en helpdesk funktion. Ansvarsområdet omfatter desuden håndtering af ilt herunder indkøb, adgangskontrolsystem, automatik, CTS, videoovervågning, vedligehold af ABA og ABDL samt DKV-planer.   

Lederen af Teknisk afdeling forventes at udarbejde vedligeholdelsesplaner for vedligehold af de tekniske installationer indenfor budgettets rammer. Dronning Ingrids Hospital er på godt 30.000 m2. Hospitalet har det forgangne år været igennem nogle omfattende renoveringer af de kritiske forsyningskilder og ser fortsat ind i flere større og omfattende renoveringer, hvor du som leder af Teknisk afdeling vil få en central rolle.

Du vil få den daglige ledelse af 8-10 medarbejdere. Derudover vil du løbende have maskinmesterstuderende i praktik. Medarbejdergruppen er kendetegnet ved at være teknisk dygtige og kendetegnet ved, at der er mange forskellige faggrupper, hvorfor spændet indenfor den faglige sparring du skal kunne yde, er stort. Der er mange forskelligartet opgaver, der skal løses og derfor er medarbejdergruppen trænet i at samarbejde og bruge hinandens kompetencer. Sammenholdet i gruppen er stort og der er en god stemning præget af respekt, hjælpsomhed og humor. Disse værdier ser vi dig som leder være bærer af og fremme.

Teknisk afdeling er en del af Stabsfunktionen Bygninger & Teknik. Der er samlet set ansat 20 medarbejdere fordelt på 3 teams; Teknisk afdeling, Medico og Bygninger. De 3 teams ledes af 3 sideordnede ledere, der alle refererer til Stabschefen for Bygninger og Teknik. Bygninger & Teknik har ansvaret for energistyring, tekniske installationer, indvendigt og udvendigt vedligehold af alle Sundhedsvæsnets bygninger og yder Medicoteknisk bistand og rådgivning på Dronning Ingrids hospital og til de øvrige ledelser langs kysten. Derudover varetager Bygninger & Teknik indkøb af ambulancer samt telefoni.

Om os:

  • Vi er en driftsorganisation, der er til for at servicere de andre funktioner i Sundhedsvæsenet.
  • Vi er dem alle ringer til, når de ikke ved, hvordan de skal få løst et problem, for det ved vi som regel.


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor vi er stolte af den forskel, vi er med til at gøre.
  • En mulighed for både at arbejde med personaleledelse og være projektleder.
  • En hverdag der er alsidig, afvekslende og med garanti aldrig kedelig.


Vi søger dig, der:

  • Har en relevant teknisk uddannelse. 
  • Har gerne men ikke som krav 5-10 års erfaring fra en lignende stilling, dvs. erfaring med vedligehold af tekniske anlæg i store komplekse bygninger og gerne erfaring fra et hospital.
  • Har solidt kendskab til avanceret bygningsautomatik for eksempel brandsikringsanlæg, CTS og opgavestyringsprogrammer herunder helpdesk og vedligeholdelsesprogrammer.
  • Både favner at udøve personaleledelse af medarbejdere og at være faglig leder på vedligeholdelsesprojekter.
  • Har gode relationelle kompetencer. Det er gennem samarbejdet, at de gode løsninger findes.
  • Har forhandlingsevner, der fremmer at flest mulige interesser bliver tilgodeset og at alle går fra bordet som vindere. 
  • Har erfaring med at styre økonomien sikkert og ramme inden for skiven.
  • Har evne til at eksekvere komplekse projekter i samarbejde med mange interessenter.
  • Kan sikre prioritering og effektiv opgaveløsning.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

YDERLIGERE INFO

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl.

Ansøgningsfrist: 15. November

Startdato: 1. januar 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Stabschef for Bygninger & Teknik Giulia Nielsen på tlf. (+299) 48 57 01 eller på e-mail: giul@peqqik.gl

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

DINE FORDELE
SOM MEDLEM I MF

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.