I forbindelse med overgangen til den nye ferielov er feriepenge i overgangsperioden blevet indefrosset for de fleste danske lønmodtagere. Ved en kendelse i faglig voldgift, afsagt den 14. juni 2021, er det nu fastslået, at medarbejdere, som efter aftale har optjent forhøjet ferietillæg i perioden, som udgangspunkt fortsat skal have dette udbetalt – også selvom det er aftalt, at det forhøjede ferietillæg bortfalder i en fratrædelsessituation.

I forbindelse med overgangen til den nye ferielov er ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 blevet indefrosset for størstedelen af danske lønmodtagere. Den opsparede ferie i overgangsperioden er beregnet som en feriegodtgørelse med 12,5 procent af lønnen i optjeningsperioden. Dette svarer til den beregningsmetode, hvorpå tilgodehavende ferie opgøres ved en medarbejders fratræden.

Når en medarbejder har ret til ferie med løn, er vedkommende ligeledes berettiget til et ferietillæg på 1 procent efter ferieloven. Dette ferietillæg på 1 procent er der taget højde for i den indefrosne feriegodtgørelse, og der bliver derfor ikke udbetalt et særskilt ferietillæg for indefrysningsperioden.

Det er imidlertid i en række overenskomster aftalt, at medarbejdere har ret til et forhøjet ferietillæg – altså et ferietillæg, der er højere end 1 procent. I nogle overenskomster bortfalder det forhøjede ferietillæg imidlertid i forbindelse med en medarbejders fratræden. Dette er tilfældet i den konkrete sag, som blev behandlet af voldgiftsretten, og spørgsmålet er derfor, om medarbejdere, som ikke er fratrådt i perioden, fortsat har ret til at få udbetalt det forhøjede ferietillæg i indefrysningsperioden eller ej.

Den konkrete sag
Sagen ved voldgiftsretten angår en overenskomst, hvori medarbejdere optjener et ferietillæg på 3 procent. Det er desuden i overenskomsten aftalt, at tilgodehavende ferie ved fratræden bliver afregnet som 12,5 procent af lønnen i optjeningsperioden, hvorved de ekstra 2 procent i ferietillæg vil bortfalde.

Arbejdsgiversiden er af den holdning, at feriegodtgørelsen i indefrysningsperioden skal beregnes ligesom ved fratræden, hvorfor den forhøjede del må bortfalde. Lønmodtagersiden er imidlertid af den opfattelse, at medarbejderne netop ikke er fratrådt, hvorfor det forhøjede ferietillæg bør udbetales som sædvanligt.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at medarbejderne har ret til at få udbetalt de ekstra 2 procent i ferietillæg, som de har opsparet i indefrysningsperioden. Det er rettens holdning, at det kræver et klart og sikkert grundlag, for at anse et sådant krav for bortfaldet. Voldgiftsretten fremhæver, at der ikke er indgået en aftale, som forholder sig direkte til overgangsperioden, og retten mener ikke, at der i den pågældende overenskomst er en aftale der begrunder, at forhøjet ferietillæg i indefrysningsperioden skal behandles ligesom ved fratrædelse. Retten udtaler ligeledes, at et bortfald at det forhøjede tillæg ikke kan begrundes ved, at ferien i indefrysningsperioden ikke kan afholdes.

Voldgiftsretten lægger endvidere særligt vægt på, at det af forarbejderne til lovreglerne om overgangsordningen fremgår, at indefrysningen vedrører ferierettigheder, som hidrører fra ferieloven, og at øvrige kollektive eller individuelle krav skal udbetales til medarbejderne, medmindre der foreligger anden aftale.

Voldgiftsretten er således af den holdning, at beslutningen om at anvende det samme beregningsprincip for indefrosne feriemidler som ved en medarbejders fratræden, ikke i sig selv kan begrunde, at et aftalt forhøjet ferietillæg skal bortfalde – heller ikke selvom det ville bortfalde ved fratræden. Retten fremhæver i øvrigt, at udbetaling af det forhøjede ferietillæg stemmer bedst overens med den lovbestemte overgangsordnings formål – nemlig at det er afgørende, at lønmodtagere bevarer deres ret til den feriebetaling, som de har optjent.

Hvad skal jeg være opmærksom på?
Det skal bemærkes, at retten til forhøjet ferietillæg altid vil afhænge af, hvad der er aftalt i den konkrete situation – enten ved individuel aftale eller overenskomst. Denne afgørelse forventes dog at danne praksis for lignede aftaler og overenskomster.

Udgangspunktet er herefter, at de medarbejdere som efter en overenskomst eller ved individuel aftale optjener et forhøjet ferietillæg i indefrysningsperioden har ret til at få udbetalt den del af ferietillægget som gives udover ferielovens 1 procent, også selvom det af aftalen fremgår, at det pågældende tillæg bortfalder i en fratrædelsessituation. Dette gælder selvfølgelig kun for de medarbejdere, som ikke er fratrådt i perioden.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter vores Arbejdsmarkedsafdelingen.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.