Starten på et nyt år kan for mange være en mulighed til at fokusere på nye målsætninger og ønsker til ændringer, som kan bidrage til at få det bedste ud af det kommende år. I dette nyhedsbrev sætter Maskinmestrenes Forening fokus på at inspirere til, hvordan du ift. dit arbejdsliv kan sætte nogle mål for det kommende år.

Vi har lige rundet et årsskifte og som sædvanligt har der i medierne og på de sociale medier været mange gode råd til nytårsforsætter. Også denne gang er råd til vægttab, rygestop og mere motion populære.

Men fortvivl ej hvis ikke du gik ind i 2024 med et målrettet og veldefineret nytårsforsæt. Det er nemlig kun omkring 1/3 af alle voksne, som definerer et nytårsforsæt. Dertil oplever rigtig mange, at de ikke kommer i mål med deres forsæt. Dette kan skyldes, at målet enten har været for ambitiøst eller ikke vigtigt nok.

Vores arbejdsliv bør dog være vigtigt for os alle – både i forhold til det, der sker, når vi er på arbejde, men også i forhold til de aspekter af livet, som arbejdet også har indflydelse på.

Derfor har Maskinmestrenes Forening udarbejdet nogle fokusområder, som forhåbentlig kan give dig inspiration til at sikre, at dit arbejdsliv i 2024 bliver mindst lige så godt som (eller bedre end) i 2023.

Forbedre din Work/life-balance
Trivsel i en travl hverdag er helt central for manges arbejdsglæde. Hvis du skal sikre dig større arbejdsglæde, hvad skal så være anderledes i 2024?

Det kan for mange være en bedre balance mellem arbejde og fritid. Måske ønsker du at blive bedre til at prioritere din familie og fritid? Et mål til at støtte dette kan være at gå tidligere enkelte dage om ugen, og dermed få tid til dig selv eller eksempelvis at hente børnene tidligere fra institution.

Pleje relationerne på arbejdspladsen
Det kan også være større fokus på at opbygge og forbedre relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Du kan evt. starte med at fokusere på dine vigtigste relationer og overveje, om du har en optimal dialog med disse personer i det daglige.

Mange af os arbejder fra tid til anden hjemmefra, hvilket ikke nødvendigvis er fremmende for kollegialt sammenhold og en god relation. Når du skal kommunikere med en kollega, kan du evt. overveje om dette også kan gøres telefonisk eller om du skal holde fast i vanen med at sende en hurtig mail. Et telefonisk opkald giver typisk en større mulighed for at pleje den sociale relation og for at høre, hvordan din kollega har det.

Fokus på udvikling
Til foråret er der rigtig mange, som skal til den årlige udviklingssamtale. Her kan du jo overveje din tilfredshed med tidligere samtaler – har der reelt været fokus på udvikling eller er det nærmere en samtale om alt det, som der er sket i den forgangne periode?

For at kunne have bedre indflydelse på udviklingssamtalens indhold, så samtalen i år kan handle om din faglige såvel som personlige udvikling i jobbet, kan du forberede dig på, hvad du har af ønsker til en sådan samtale.

For yderligere inspiration til forberedelse af udviklingssamtale kan du også læse vores tidligere nyhedsbrev herom.

Fokus på din kommende lønsamtale
Det kan også være, at du ikke er helt tilfreds med din nuværende løn, og at dette begynder at fylde meget ift. din arbejdsglæde.

Du har måske tidligere fået en lønregulering (eller slet ingen lønstigning) uden at have haft en egentlig lønsamtale med mulighed for at forhandle om og argumentere for din forventning til en passende lønregulering. I så fald kan du overveje, om du i år bør tage fat i din leder og anmode om en lønsamtale, hvor du kan fremsætte alle dine gode argumenter for den lønregulering, som vil stille dig tilfreds.

Du kan finde inspiration til forberedelse af din lønsamtale her.

Ønske om mere frihed og spørgsmålet om Store Bededag
Vi optjener alle ret til at holde ferie efter Ferieloven. Mange steder suppleres med øvrige feriefridage – ofte med 5 årlige feriefridage populært kaldet 6. ferieuge. Som nævnt kan balancen mellem arbejde og fritid betyde meget for arbejdsglæden, og hvis du ikke har feriefridage, kan det være, at du skal prøve at forhandle dig til dette – eller forhandle dig til flere end dem du har.

I forbindelse med afskaffelsen af St. Bededag skal månedslønnede medarbejdere kompenseres med et tillæg til deres årsløn på 0,45 pct. Her bør du lige tjekke, hvad der gælder på din arbejdsplads. Mange arbejdspladser har valgt at kompensere med en ekstra feriefridag i stedet for den økonomiske kompensation. Den ekstra feriefridag har mange virksomheder desuden valgt at forudbestemme, at den skal ligge fredag efter Kristi Himmelfartsdag, hvor mange virksomheder i forvejen har lukket.

Hvis du har brug for en sparring i forhold til ovennævnte, er du altid velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening. Vi er altid klar til en god snak. Går du med mere overordnede overvejelser i forhold til dit arbejdsliv kan det desuden være, at det er i 2024, at du skal kontakte os og høre om vores mentorprogram, som giver mulighed for, at vi kan finde en mentor, der kan matche lige præcis dit behov.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.