KOMPETENCEPROFIL

Kompetenceprofilen er et værktøj, som du kan bruge til at få overblik over dine kompetencer og få konkretiseret det, du kan. På en struktureret måde kan kompetenceprofilen hjælpe dig til at oversætte din viden og erfaring til kompetencer, som du kan bruge i forbindelse med din jobsøgning.

Din uddannelse, din erhvervserfaring og din eventuelle efteruddannelse er sammen med erfaringer fra dine fritidsaktiviteter centrale i udarbejdelsen af din kompetence-profil. Når du har udarbejdet din kompetenceprofil, har du en oversigt over alle dine kompetencer – oversigten er et rigtig godt udgangspunkt, når du skal målrette din ansøgning og dit CV.

De tre kompetence-arter
Vi skelner mellem de faglige, personlige og sociale kompetencer.

  1. De faglige kompetencer er de vigtigste i dit materiale til virksomhederne og dem, de er på udkig efter. De faglige kompetencer dækker over den fagspecifikke viden, du har med dig fra dit studie og job.

  2. Dine personlige kompetencer er f.eks. nysgerrighed og kreativitet.

  3. Dine sociale kompetencer er f.eks. samarbejde, formidling og koordinering.


Prøv Kompetenceprofilen
Her kan du vælge en trin-for-trin guide til afklaring af dine kompetencer, der passer bedst til din aktuelle situation som nyuddannet eller erfaren. Inden du går i gang, er der en vejledning til, hvordan du bedst muligt udfylder den.

Hvis du har brug for sparring, når du laver din kompetenceprofil eller overvejer, hvad du kan og vil, er du altid meget velkommen til at kontakte os på telefon 3336 4920 eller mf@mmf.dk.

STYRKER

Et led i kompetenceafklaringen handler om at få styr på sine styrker

Tanken er, at vi trives og arbejder bedst, når vi får lov til at bruge vores stærkeste sider.
Når du har fundet frem til dine styrker, kan du nemmere målrette dine ansøgninger og CV.
En kortlægning af dine styrker kan også med fordel bruges i forbindelse med kompetenceudvikling.

Herunder finder du link til en styrke-test. Testen bygger på positiv psykologi, der tager udgangspunkt i, hvad der får os til at føle os godt tilpas. Positiv psykologi sætter fokus på styrker fremfor svagheder.

Resultatet af testen er en rangordnet oversigt over 24 styrker eller personlige karakteristika, som vi alle har. De fem øverste er dem, du bruger helt naturligt. Det er dem, som man kalder signaturstyrker. De andre styrker har du også, men du bruger dem ikke så ofte eller med samme selvfølge.

Testen er udarbejdet af det amerikanske firma Via Survey og tages på deres hjemmeside. Det er gratis at gennemføre testen, der kan tages på dansk. Det tager ca. 15 minutter at besvare de 120 udsagn.

PERSONTYPE

Når du skal afklare dine kompetencer, kan det give god mening at kigge på din persontype! 

Her kan du få værdifuld indsigt om dig selv. Det kan have stor betydning, når du f.eks. skal finde det job, der passer bedst muligt til dig.

Du kan få indsigt i din persontype ved at tage en persontypetest. Det er ikke nogen egentlig test, men mere en slags type-dekoder, så der er altså ingen rigtige eller forkerte svar.

Din besvarelse kan bl.a. være med til at give dig indsigt i din måde at indsamle informationer på; din måde at træffe beslutninger på samt indsigt i, hvordan du bruger dette i samspil med andre personer. Du kan få indblik i, om du overvejende er introvert eller ekstrovert. Om du er tænkende eller følende, intuitiv eller sansende, vurderende eller opfattende. Derved kan du blive mere klar over dine egne styrker og ressourcer.

Det tager ca. fem minutter at besvare de forskellige udsagn.

Ifølge Birgitte Schierning bør du undgå kun at sidde hjemme foran skærmen og søge udelukkende på opslåede stillinger. 

LÆG EN STRATEGI OG FÅ JOBBET

Jobsøgning kan være krævende og frustrerende. Undgå panik ved at lægge en klar strategi med langsigtede mål, og husk også at tælle de små succeser.
Du får størst succes med din jobsøgning, hvis du fra start fastlægger en klar og veldefineret strategi med fokus på dit langsigtede karrieremål. Sådan lyder anbefalingen fra chefkonsulent i Akademikernes A-kasse, Birgitte Schierning.
”Med overkommelige mål og eventuelt en tidsramme på eksempelvis fem år er risikoen for uhensigtsmæssige og paniske jobsøgningstilstande mindsket. Identificér hvor du ville ønske at være om fem år og dernæst hvilke skridt på vejen, der kan hjælpe dig med at nå dit mål”, siger Birgitte Schierning, der til daglig tilbyder karriererådgivning til nyuddannede og jobsøgende.
Ifølge Birgitte Schierning bør du undgå kun at sidde hjemme foran skærmen og søge udelukkende på opslåede stillinger. Hun oplever, at det er de færreste ansøgere, som får jobbet ved at følge den strategi. Brug i stedet tiden på at gøre dig synlig og attraktiv for potentielle arbejdsgivere. Vis flaget og tilegn dig ny viden ved at deltage i faglige arrangementer. Disse tiltag gavner dig ikke alene i forhold til synlighed og attraktivitet – de giver dig ofte fornyet energi til din fortsatte jobsøgning.

Hvis den første strategi slår fejl

Der er ingen garanti for, at den første jobsøgningsstrategi fører til ansættelse. Du skal derfor ikke være bange for at skifte strategi undervejs. Fremfor at bruge samme tilgang til jobsøgning måned efter måned anbefaler Birgitte Schierning, at jobsøgende skifter strategi hver tredje måned. ”Strategien skal altid indeholde nye tiltag. Enten ved hjælp af ændrede søgefelter – og brancher – eller ved hjælp af ændrede strategier. Der er ingen grund til at hænge fast i strategier, der ikke virker”, slår karriererådgiveren fast.

Hæng dig ikke i afslagene

Den til tider langstrakte proces med at finde et nyt arbejde kan blive for meget selv for den mest hårdhudede jobsøger. I tilfælde, hvor modet svigter, anbefaler Birgitte Schierning, at du opsøger hjælp i et jobsøgningsnetværk. Her kan du kvit og frit deltage i workshops, individuelle karrieresamtaler og få råd og vejledning i øvrigt.

Afslag er en uundgåelig del af jobsøgning, og du bør derfor undgå at slå dig selv oven i hovedet, hvis du ikke får jobbet ved første ansøgning. ”Jobsøgning er hårdt arbejde. De fleste lægger en bid af sjælen, når de sender en ansøgning – og drømmen brister ofte, hvis du ikke får jobbet. Forsøg så vidt muligt at holde afslagene fra livet”, siger Birgitte Schierning.

Hun vil gerne minde jobsøgende om at holde fast i det, som går godt. Det er for eksempel noget særligt, når ansøgningen resulterer i en samtale – også selvom det ikke ender med en ansættelse. ”Hvis du kaldes til samtale, er du altså valgt ud blandt måske 100 eller 200 ansøgere. Det skal du huske at anerkende dig selv for. Husk i det hele taget at tælle dine store og små succeser”, siger hun.
Læs mere

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.