Kombinér dine
ledelseskompetencer med
din tekniske viden som
vedligeholdelsesleder

Hvorfor BIOFOS er din nye arbejdsplads
I BIOFOS vil du få en hverdag, hvor du kan forene din nysgerrighed for teknik med nærværende ledelse af engagerede og fagligt stolte medarbejdere. Hvis du samtidig finder motivation i at understøtte en del af Danmarks kritiske infrastruktur, så er du måske vores nye vedligeholdelsesleder til Renseanlæg Lynetten.

Din rolle og teamet
Du vil lede et team af 14 engagerede og dygtige teknikere, smede, elektrikere og maskinarbejdere. Dit ansvar bliver at styre både den planlagte vedligeholdelse og de akutte situationer, der kan opstå på et stort renseanlæg.

Hvad du kan forvente af hverdagen:
Du vil referere til vedligeholdelseschefen, og du vil få et tæt samarbejde med vores andre vedligeholdelses- og procesledere på alle tre anlæg. Du får derfor rig mulighed for sparring i hverdagen.

Derudover indeholder stillingen opgaver som:

  • Opfølgning og optimering af anlægsperformance.
  • Daglig ledelse af teamet, inklusive vagt- og ferieplanlægning.
  • Deltage i projekter samt gennemføre og bidrage til ramme- og anlægsprojekter.
  • Koordinere opgaver med eksterne håndværkere.
  • Overholdelse af lovkrav, sikkerhedsstandarder og certificeringer.

 

Hvad du bringer til bordet
Som leder, er du typen, der ikke kun leder gennem ord, men også gennem handling. Du møder din medarbejdere i øjenhøjde, og du trives med at skabe resultater med dit team, og du udvikler og inspirerer dem til at stræbe efter at blive dygtigere og bedre til deres håndværk.

Ideelt har du en baggrund som vedligeholdelsesleder i en driftsorganisation eller maskinmester med en god forståelse for ledelse. Erfaring med moderne produktionsprincipper og styringssystemer er en fordel, ligesom en el-autorisation (eller muligheden for at opnå en).

Det er et krav, at du har en relevant uddannelsesbaggrund.

BIOFOS tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads, der værdsætter work-life balance, med arbejdstider fra mandag til fredag indenfor normal arbejdstid.

Foruden ovenstående tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med en god omgangstone, hvor der er plads til at have det sjovt.
  • Sundhedsforsikring, frokostordning, træningsfaciliteter og massageordning.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

 

Ansættelsesforhold:
BIOFOS følger KL’s overenskomster, og ansættelsen vil ske i henhold til relevant overenskomst.

BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det er derfor en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer sig om følgende vacciner: Polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccinationerne.

YDERLIGERE INFO

Ansøgningsfrist: 29. Oktober

Lokation: København

Ansøgningsprocessen:
Er du klar til at tage ansvar for vedligeholdelsen af Renseanlæg Lynetten og blive en del af BIOFOS?

Så send os dit CV og uddannelsesbevis via vores rekrutteringssystem hurtigst muligt, og senest den 29. oktober 2024. Du skal ikke vedhæfte en ansøgning, men i stedet vil vi bede dig om at besvare 5 spørgsmål i forbindelse med, at du søger stillingen.

Vi indkalder løbende til samtale og opslaget vil blive taget ned, når den rette kandidat er fundet. Det vil blive anvendt personlighedstest i forbindelse med 2. samtale.

 

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser vandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsynings-nettet.

BIOFOS har desuden en aktiv skoletjeneste, hvor knap 12.000 skoleelever hvert år modtager undervisning i spildevand, miljø og bæredygtig energi.

I BIOFOS arbejder vi med at skabe en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere. Derfor er den attraktive arbejdsplads defineret som ét ud af fem fokusområder i vores strategi. Vi lægger vægt på at vores medarbejdere får både faglig og personlig udvikling i deres arbejde. Dette sikrer vi ved at arbejde strategisk med kompetenceudvikling, som styres af vores kompetenceudviklingssystem.

DINE FORDELE
SOM MEDLEM I MF

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.