Møde i Nordiska Maskinbefälsfederationen

Den 02. – 03. maj deltog formand Lars Have Hansen, sekretariatschef Kaare Lund Nielsen og chefjurist Søren Nim Larsen i Nordiska Maskinbefälsfederationens (NMF) møde i Helsinki i Finland.

Både overnatning og al mødeaktivitet foregik i et gammelt ombygget fængsel fyldt med historie kun et stenkast fra havnen.

På mødet gennemgik og præsenterede de fem nordiske lande deres nationale rapporter og havde efterfølgende drøftelser om sikkerhed, fremtidens energi, uddannelse og tariffer. Der blev også tid til foredrag fra den finske sømandspensionskasse, og den finske rederiforening om beredskab, sikkerhed og fremtidsudsigter for drift og ansættelse af nationale søfolk. Til næste møde i efteråret, hvor der skal være kongres, inviteres alle de nordiske landes maritime direktører til en paneldebat om nye energikilder til fremdrift og manøvrering, set i lyset af sikkerhedsbestemmelser og kompetencebehov.

Afslutningsvis var der også tid til at besøge rederiet Arctia Oy og en tur ombord på en af deres isbrydere.

Læs mere om NMF her.

Pressemeddelelse
Den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine påvirkede naturligvis hele dagsordenen, og der blev i den forbindelse udarbejdet en pressemeddelelse, som kan læses her.

Recommended Posts