Skip to content

FAGLIGE NETVÆRK

Facilities Management

Facilities Management henvender sig til maskinmestre med interesse for rentabilitet i bygningsdrift – det sekundære produktionsapparat – for at understøtte og forbedre den primære aktivitet, der skal foregå i bygningerne.

Netværket beskæftiger sig især med processer og metoder, merværdi ved benchmarking samt viden om mennesker, bygninger med brugsværdi og ejendomme samt infrastruktur.

Deltagerne er typisk drifts- eller vedligeholdsansvarlige med arbejdsfunktioner som facility manager, vedligeholdsledere, tekniske chefer, driftsmestre og maskinmestre.

Se netværkskoordinator, Esben Bækmark, fortælle om netværket her:

Blandt hovedemnerne er følgende:

  • Processer og metoder inden for alle former for facility management
  • Merværdi ved benchmarking – brug af nøgletal, herunder best practice
  • Bæredygtighed – økonomisk, socialt og miljømæssigt
  • Standarder og litteratur

Møderne er tilrettelagt som virksomhedsbesøg eller foredrag med det overordnede formål at udveksle erfaringer med udgangspunkt i for eksempel problemløsning, succeshistorier og de mindre succesfulde historier. Deltagerne fungerer som hinandens eksperter og rådgivere og benytter sig blandt andet af ’den varme stol’, hvor en deltager kan vælge at få diskuteret et aktuelt emne og at få evalueret en strategi, inden den tages i anvendelse eller præsenteres for ledelsen.

Hvis du er interesseret i at høre mere, eller hvis du ønsker at tilmelde dig netværket, kan du kontakte netværkskoordinator Esben Rosleff Bækmark på tlf.: 2483 4347 eller e-mail: facilities.management.netvaerk@mmf.dk.

Tilmelding til netværket kan desuden ske via Maskinmestrenes Forening på mail: mf@mmf.dk.

Håndbogen for FM’er
Håndbog i Facilities Management giver en sammenhængende og dækkende beskrivelse af Facilities Management (FM) på dansk. Håndbogen henvender sig til alle, der har behov for at forstå, hvad FM omhandler, og hvorfor FM er et vigtigt værdiskabende fag- og forretningsområde. 

Håndbogen i Facilities Management blev lanceret i oktober 2021 som den 4. udgave. Prisen er 700.- ekskl. moms. Som medlem af Maskinmestrenes Forening og tilmeldt FM-netværket kan du købe bogen til 500.- ekskl. moms. For at få rabatten kræver det en unik kode, som du skal indtaste ved betalingen på webshoppen. For at modtage rabatkoden skal du skrive en mail til Maskinmestrenes Forening på mf@mmf.dk.

BESTIL BOGEN HER og få den leveret direkte til din arbejds- eller hjemmeadresse.