#30 Værdien i det gode match
Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af
mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt
sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin
viden om og indsigt i det at være på arbejdsmarkedet.
Præcis det har adm. direktør, E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, og Daniel
Brinch, der er Facility Operations Manager i en dansk
biotekvirksomhed, kastet sig ud i. I denne udgave af Maskinrummet
fortæller de to om, hvordan Anders som mentor har fortalt om blandt andet sine
erfaringer som leder, og hvad efteruddannelse betyder i den forbindelse.
Som dual officer har Anders Krag suppleret sin tekniske uddannelse med en MMT
fra DTU, hvilket har givet ham nogle vigtige værktøjer til at tage de skridt op
ad karrierestigen, han har sigtet efter siden dimissionen fra SIMAC.
Hør
ham berette mere om både sin karrierevej, og hvordan det gode match mellem ham
og Daniel Brinch har givet dem begge nye indsigter i deres eget arbejde, og
hvorfor de på den baggrund ikke tøver med at anbefale mentorordningen til alle
maskinmestre.
Relaterede podcasts
- #32 Praktikanter skaber værdi hos NGI
- #34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre
- #35 Mestre i køl og data kan mærke de grønne vinde
- #36 En bred vifte af teknik og ledelse
- #37 Når måling giver muligheder
- #38 Grib opgaverne og lær at stå på egne ben
- #39 Rum til vægt på unge skuldre
- #40 Husk at sove godt, maskinmester
- #41 Store planer med driften i centrum (del 4)
- #42 Overvind de fem benspænd for godt samarbejde i dit team
No related posts found