#19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre

#19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre

Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme.

Virksomheden tæller i dag over 500 ansatte, hvoraf ca. 80 er maskinmestre. Det er en ret høj andel af medarbejderstyrken, og bestemt ingen tilfældighed, understreger selskabets direktør, Ole Hvelplund, som Maskinrummet har talt med på selskabets hovedkontor i Odense.

»Der fungerer godt for os at tage maskinmestre ind og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Faktisk tænker jeg, at det er en fejl, at jeg ikke selv er blevet maskinmester. Interessen for teknik ligger dybt i mig, og jeg har mange gange været misundelig på dem, der har taget den uddannelse,« siger han.

Fremtiden ser lys ud for Nature Energy, hvor væksten fortsætter, fordi man indtil videre har haft relativt let ved at skaffe nye medarbejdere. Det skyldes, mener Ole Hvelplund, kombinationen af et job med mening i den grønne omstilling, og et internationalt perspektiv i en virksomhed med anlæg undervejs i Tyskland, Polen, Sverige og Nordamerika.

#27 Ung topchef har udbygget lederfundamentet

#27 Ung topchef har udbygget lederfundamentet

1. maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300 medarbejdere og projekter til op mod 50 millioner kroner.

Siden han blev færdig på Martec, har han haft stor glæde af at kunne trække på det tekniske grundlæg fra uddannelsen, som han peger på ’giver en helt klar forståelse for, hvad det er for nogle forretningsområder og mekanismer, der sker i sådan en virksomhed her’, som han siger.

Maskinmestrenes fundament er således i orden, mener Johan Ungermann Poulsen, om end han godt kunne ønske sig, at de studerende fik lidt mere i den ledelsesmæssige rygsæk. Af samme årsag slår han også fast, at en efter-/videreuddannelse inden for ledelse i hans optik er en nødvendighed, hvis man vil ind på direktionsgangen.

For at løfte sit ledelsesarbejde yderlige tog Johan Ungermann Poulsen i 2018-19 en XBA, som er en étårig udgave af en MBA, fra Business Institute Denmark. Her lå fokus blandt andet på de psykologiske faktorer og det at arbejde med både sin egen og andres personprofiler.

»Når vi snakker ledelse, så bruger vi rigtig meget tid på at gennemtænke nogle tiltag og nogle forandringer, vi bruger også lang tid på at diskutere, hvordan de skal se ud, men når vi så skal til at udrulle dem i dagligdagen, så er vi jo allerede mættet af, at vi selv ved så meget om den her forandring, at vi glemmer at få denne her eksekveringsevne ud at leve,« forklarer han.

#25 Ny leder? Kom godt fra start med Steen Broen Møller

#25 Ny leder? Kom godt fra start med Steen Broen Møller

Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at skabe teams, der trives og performer optimalt. Han har set det gode, det dårlige og det svære lederskab, og nu deler han sin viden med dig.

I denne udgave af Maskinrummet giver Steen gode råd til nogle af de udfordringer, som du kan møde, når du er ny som leder. Hvordan kommer du godt fra start i din nye rolle, hvis du tidligere har været en del af det team, du nu skal lede? Hvad gør du, hvis der er dårlige ledere i dit ledelsesteam? Og hvad er det bedste du kan gøre for dig selv som ny leder? 

 

Vi bliver klogere med Steen Broen Møller, foredragsholder og ledelseskonsulent, SiriusUnity. 

#21 Topchefen ville tilbage til teknikken

#21 Topchefen ville tilbage til teknikken

Virksomheden EnergySolution, der i dag tæller rundt regnet 30 medarbejdere, blev grundlagt i 2012 af maskinmester Martin Raaby Skou, og hjælper sine kunder i retning af en mere klima- og miljøvenlig profil gennem energieffektiviseringer, optimering af ressourcer, tiltag omkring cirkulær produktion, kortlægning af CO2 og meget andet.

I juni 2022, lige oven i EnergySolutions 10-års jubilæum, valgte han imidlertid at træde et skridt til siden, forlade direktørposten og fortsætte som chefrådgiver og medlem af bestyrelsen. Ikke just noget traditionelt skridt at tage som ejerleder i en virksomhed i vækst, men ikke desto mindre det rigtige for ham, fortæller Martin Raaby Skou i denne udgave af Maskinrummet.

»Når man har et par ansatte, så kommer man jo selv ud og har fingeren på pulsen, men lige så snart man får +10, så ender man med at være administrativ. Så det har jeg været i en del år, selvom jeg også talte med kunder, men det var aldrig med hænderne nede i materien,« siger han blandt andet.

Mens virksomheden voksede, tog Martin Raaby Skou en bestyrelsesuddannelse på Aarhus Universitet, og hørte i den forbindelse om ’det ene skrækscenarie efter det andet’, som han kalder det, om ejerledere, der hyrer direktører ind udefra, og besluttede sig derfor hurtigt for, at det ikke skulle ske for ham.

»Jeg skulle ikke være en af dem, der får ansat en marionetdukke, og så selv sidder og trækker i trådene bagved. Jeg ville bare gerne tilbage til at være rådgiver her på kontoret,« fortæller han også.

#24 Her kan man bygge på hele fundamentet

#24 Her kan man bygge på hele fundamentet

Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige omstilling som den store overskrift.

»Vi sætter os ned sammen med kunden og definerer nogle klimamål, som de gerne vil opnå, og ud fra dem kan vi så udforme handlingsplaner for eksempelvis CO2-reduktioner, og hvordan produktionen skal bidrage til det. Derudover rådgiver vi også på CSRD, rapportering til EU og en masse aspekter omkring det,« fortæller stifter og chefrådgiver Martin Raaby Skou.

Maskinrummet har talt ham og kollegaen Malte Ruben Kjær, der er projektleder i virksomheden, hvor han også skrev sin bacheloropgave, ligesom de begge er uddannet fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med godt 20 års mellemrum.

Når EnergySolution rådgiver om potentielle besparelser, er det økonomiske aspekt selvsagt altid vigtigt, men at tilbagebetalingstider i kroner og øre ikke længere er det eneste parameter, kan virksomhedens rådgivere tydeligt mærke. Specielt CO2-regnskabet er kravlet højt op på agendaen.

»Det er fed hverdag, vi har her, fordi vi er ude og se nogle tunge processer, men også mindre virksomheder, hvor vi kan gøre en stor forskel gennem data og hjælpe kunden i retning af den grønne omstilling. Så det er meget alsidigt,« siger Malte Ruben Kjær.

#15 En uddannelse i fremtidens energi

#15 En uddannelse i fremtidens energi

Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi.

På FMS har Maskinrummet talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024.

»For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen.

Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt.

 

»Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

#11 Med kulde og evner følger stort ansvar

I denne udsendelse møder Maskinrummet Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord.

Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år.

Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd.

 

»Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester

I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har Maskinrummet talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid.

For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen?

Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv.

 

»Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et purpose, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.

#07 Vedligehold kræver maskinmesterens kompetencer

#07 Vedligehold kræver maskinmesterens kompetencer

Den Danske Vedligeholdsforenings (DDV) fik i april 2022 ny formand i skikkelse af maskinmester Jesper Pedersen, der over de kommende seks år derfor skal stå i spidsen for arbejdet med DDV som ’Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift gennem vedligehold’, som foreningens vision lyder.

Jesper blev uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole i 2009 og sidder i dag som Principal Engineer i energivirksomheden Vattenfall. I 2013 tog han desuden en diplomuddannelse i vedligehold på Via University College i Fredericia for at løfte sit professionelle vidensniveau på området.

I denne udgave af Maskinrummet fortæller Jesper om sin karriere inden for vedvarende energi, vejen til formandsposten i DDV og deler ikke mindst sit syn på vedligehold som værdiskaber på flere fronter, herunder både teknik, økonomi og det grønne regnskab.

#02 En uddannelse med udvikling

#02 En uddannelse med udvikling

I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg Maskinmesterskole i 1972.

Hans fortælling strækker sig over 24 år på Storebælt for DSB, 18 år som vedligeholdschef på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og i alt 41 års virke som maskinmester, plus de unge år på Søværnets korvetter i slutningen af 60’erne.

Derudover har Bertel også været bestyrelsesformand for Maskinmesterskolen København i Lyngby, ligesom han har været tillidsmand for kollegerne på færgerne og ikke mindst medlem af Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i 20 år. På den baggrund taler han også om uddannelsens udvikling over årene.