Ud af forskningscentret CERN’s godt 2.500 fastansatte arbejder de 80 procent med driften, herunder nye projekter og opgradering af eksisterende installationer. Det gælder blandt andet maskinmestrene Henrik Nissen, der er Control Systems Engineer, og hans kollega, Mechanical Engineer Simon Straarup.

De to lagde i november 2024 vejen forbi Ajour i Odense for at præsentere deres arbejdsplads, og det var med en slet skjult bagtanke, for lige nu mangler der faktisk danskere – herunder maskinmestre – på CERN.

Det og meget andet har Maskinmestrenes Podcast talt med Henrik og Simon om i en udsendelse, der også giver et dybere indblik i deres vej til CERN, arbejdsopgaver i dagligdagen og erfaringer fra at være en del af et internationalt miljø med nogle af klodens klogeste hoveder rundt om sig.

»Danske maskinmestre kan komme herned for at opleve noget, blive udfordret, og så få noget med i bagagen, de kan bruge fremover til et andet job. De vil lære nogle ting, de kan bruge fremadrettet. Om de så er her i tre år, fem år, ti år eller 27 år, så tror jeg aldrig, det vil være en dårlig ting at have CERN på CV’et,« siger Henrik Nissen.

Stenhøj Hydraulik fremstiller avancerede og innovative produkter til bil- og fremstillingsindustrien i form af værksteds- og produktionspressere samt rømme- og bukkemaskiner underbygget af et stærkt servicekoncept.

Som Service Manager er Philip Christensen en central del af det koncept. Han tiltrådte for snart ni år siden – blandt andet med den opgave at opbygge en serviceafdeling, der siden er vokset betydeligt og udgør en væsentlig del af den værdikæde, som Stenhøj Hydraulik tilbyder i dag.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Philip mere om sin vej til Stenhøj og den erfaring, han har opbygget, blandt andet ved at rejse rundt i verden og bygge papirfabrikker.

Helt så meget erfaring kan hans kollega i serviceteamet, servicetekniker Klaus Ulstrup Hansen, endnu ikke prale af. Han gennemførte i 2021 sin bachelorpraktik fra Fredericia Maskinmesterskole i Stenhøj Hydraulik, hvor han efterfølgende er blevet fastansat.

»I enkelte tilfælde står den på brandslukning, når en maskine holder stille, og så skal det gå stærkt. Og det skal man selvfølgelig kunne være i, men jeg kan egentlig godt lide det med, at der aldrig rigtig er to dage, der er helt ens,« siger han.

Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.

Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.

»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen.

Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.

Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.

»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.

»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo.

Maskinrummet møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales & Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.

De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.

Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.

»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han.