Trives du med både systematik og hands-on problemløsning?
Så har du nu muligheden, da Welpaint A/S i Give søger en maskinmester til en nyoprettet stilling.
Welpaint A/S sætter standarden inden for overfladebehandling af vindmølletårne. Virksomheden er sandsynligvis Europas mest automatiserede og effektive fabrik i branchen og er i fortsat vækst med en ordrehorisont, der rækker langt forbi 2027.
Welpaint har en flad struktur og dyrker en venlig og optimistisk tilgang fuld af hjælpsomhed og humor. Åbenhed, tillid og respekt for faglighed er nøgleværdier på alle niveauer i virksomheden, og fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en prioritet.
Stillingen
Da Welpaint ønsker at øge fokus på forebyggende vedligehold og energioptimering, søger virksomheden nu en maskinmester, der som en af de første opgaver skal opbygge et vedligeholdelsessystem.
Du får reference til vedligeholdschefen, og der er p.t. yderligere en medarbejder i afdelingen.
Arbejdsopgaver
- Opbygge og løbende ajourføre system til systematisk forebyggende vedligehold.
- Indgå vedligeholdsaftaler med leverandører og foretage opfølgning.
- Deltage i optimering af maskinpark, udstyr og bygninger, herunder analyse af energiforbrug og identificering af store energiforbrugere.
- Reparation af maskinpark, udstyr og bygninger, herunder aktiv deltagelse i opfølgning på tekniske stop og udbedring i samarbejde med produktionen.
- Projektledelse fra investeringsoplæg til afsluttet og evalueret projekt.
- Ansvar for eksterne håndværkere og teknikere, sikre vidensdeling samt overholdelse af regler og myndighedskrav.
- Søge ny viden til afdelingen gennem research, netværk, messer m.m.
Personprofil
- Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed og en teknisk uddannelse som maskinmester, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.
- Du har erfaring med forebyggende vedligehold og projektledelse.
- Du kommunikerer tydeligt på dansk og engelsk i skrift og tale.
Welpaint forventer desuden, at du arbejder systematisk, struktureret og målrettet med opgaverne, og at du er god til at holde fokus, bevare overblikket og få afsluttet opgaverne, også med mange bolde i luften.
Du har gode samarbejdsevner, er nysgerrig og en beslutningsdygtig problemløser, som arbejder med åbenhed, tillid og ærlighed som ledetråd.
Derudover har du engagement og vilje samt udviser fleksibilitet, da der vil forekomme arbejde uden for normal arbejdstid.
Det venter dig i dit nye job
Du får gode udviklingsmuligheder og løn, som afspejler dine kvalifikationer og erfaring. Personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring samt mobiltelefon, notebook og internetopkobling.
Om Welpaint A/S
Welpaint A/S, tidligere Muehlhan A/S, er specialister i overfladebehandling af vindmølletårne og er med mere end 18 års ekspertise en af de førende inden for området. Welpaint A/S er en del af Muehlhan Wind Service og Muehlhan Group. Blandt kunderne findes Vestas og Siemens.
Virksomheden ligger i Give og beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere, heraf ca. 10 funktionærer.
Referencenummer: 26-918.