Hvad søger du?

Følsgaard søger en højspændingstekniker/supervisor

PowerTech-afdelingen hos Hans Følsgaard oplever markant vækst og søger to Højspændingsteknikere / HV Supervisors med stærk el-teknisk forståelse og solid erfaring fra arbejdet på site. Du får en central rolle i den daglige koordinering, fremdrift og kvalitetssikring af montage- og projektafvikling på højspændingsanlæg.

PowerTech-afdelingen hos Hans Følsgaard A/S oplever markant vækst og søger derfor to Højspændingsteknikere / HV Supervisors med stærk el-teknisk forståelse og solid erfaring fra arbejdet på site.

Du bliver en del af et højt specialiseret og kompetent team, der arbejder med højspændingsprojekter og -løsninger, som bidrager til elektrificeringen af samfundet og den grønne omstilling.

Jobbet

Som HV Supervisor hos PowerTech bliver du den tekniske specialist i marken og får en central rolle i den daglige koordinering, fremdrift og kvalitetssikring af montage- og projektafvikling på højspændingsanlæg.

Du får en varieret hverdag med tæt kontakt til både kunder, projektledere, montører og tekniske kolleger, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde er afgørende for succes.

Dine primære opgaver bliver blandt andet:

  • Daglig planlægning, koordinering og supervision af montage på højspændingsanlæg.
  • Test, kontrol, montage, fejlfinding og fejlretning.
  • Sikring af fremdrift, kvalitet og sikkerhed på byggepladsen.
  • Montage og teknisk gennemgang af højspændingsudstyr, komponenter og stålkonstruktioner.
  • Teknisk sparring og support til kolleger, projektleder og kunder.

Din baggrund

Du har en el-teknisk baggrund som fx elektriker, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende, og du har dokumenteret erfaring fra arbejde på site inden for mellem- og/eller højspænding.

Det vigtigste for Hans Følsgaard er, at du har en stærk sikkerhedsforståelse, tager ansvar og har lyst til at være en del af et team, hvor høj faglighed og ordentlighed går hånd i hånd.

Det er relevant, at du:

  • Har erfaring med montage, test eller supervision på mellem- eller højspændingsanlæg.
  • Har branchekendskab til elnet, højspændingskomponenter og arbejde på tekniske anlæg; det er en fordel, men ikke et krav.
  • Trives med at arbejde selvstændigt på site og tage ansvar for fremdrift og sikkerhed.
  • Er indstillet på arbejde i hele landet og på, at arbejdsdagene indimellem kan blive lange. Jobbet vil til tider indebære rejsedage.
  • Har kendskab til lovmæssige krav for sikkert arbejde på højspændingsstationer; det er en fordel, men ikke et krav.
  • Tidligere har været udpeget som hold- eller arbejdsleder i henhold til relevante standarder og sikkerhedsprocedurer; det er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du positiv, løsningsorienteret og samarbejdsstærk. Du sætter en ære i veludført arbejde, kommunikerer tydeligt, og du har altid sikkerheden som første prioritet.

Hans Følsgaard tilbyder

Du tilbydes et selvstændigt og afvekslende job med stor indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for at blive en del af et kompetent PowerTech-team med stærk faglighed og godt kollegaskab.

Du får blandt andet:

  • En hverdag med spændende højspændingsprojekter og tæt samarbejde med dygtige specialister.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Gode og engagerede kolleger, der brænder for teknikken, kunderne og de bedste løsninger.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor service, kvalitet og sikkerhed er i højsædet.
  • God løn efter kvalifikationer, attraktiv sundhedsordning og gulplade montage-/servicebil.

Arbejdssted: Du bliver tilknyttet afdelingen i Ry, men vil til dagligt møde direkte på forskellige arbejdspladser hos kunder rundt om i landet.

Om Hans Følsgaard

Hans Følsgaard A/S er en global teknologivirksomhed med rødder i ingeniørfaget og en klar ambition om at understøtte den grønne omstilling gennem intelligente og driftssikre løsninger. Siden 1922 har virksomheden leveret specialiseret teknologikompetence til industrien, og teamet på 120+ medarbejdere er fordelt på lokationer i Danmark, Norge, Tyskland, Indien og Kina.

Hos Følsgaard er samarbejde, ansvar og ordentlighed nøgleord. Virksomheden arbejder i flade strukturer, tænker langsigtet og værdsætter nysgerrighed, faglighed og handlekraft.

Mere information

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Lokation:

Ry

Interesseret?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket. Hans Følsgaard afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Louise Buur på tlf. +45 21 20 44 67.