Fødevareteknik
Forside / Medlemskab / Faglige netværk / Fødevareteknik
Netværket henvender sig til alle maskinmestre med interesse for drift, vedligehold og overholdelse af gældende regler for fødevareproducerende virksomheder, dvs. det tekniske produktionsapparat samt de forordninger, der er gældende for at understøtte og forbedre produktionsanlægget eller anden afledt aktivitet.
Om netværket
Deltagerne er typisk maskinmestre med arbejdsfunktioner som maskinmestre, produktionsledere, vedligeholdsledere, tekniske chefer, driftsmestre, projektledere, konsulenter.
Se tidligere netværkskoordinator, Allan Gade, fortælle om netværket her:
Det beskæftiger netværket sig med
- Processer og metoder inden for alle former for fødevare produktionsteknik, herunder drift, vedligehold og optimering af maskiner og tekniske anlæg
- Formidling af viden og erfaring
- Myndighedskrav og lovgivning. Herunder EU-forordninger for bl.a. fødevarekontakt, materialer (FKM), fødevarehygiejne samt generelle principper og krav i fødevarelovgivningen
- Energioptimering af produktionsanlæg
- Virksomhedsbesøg
Sådan foregår møderne
Møderne er tilrettelagt som foredrag, diskussionsoplæg eller en case/problem. Typisk bliver møderne sammenholdt med et virksomhedsbesøg. Det overordnede formål er at udveksle erfaringer med udgangspunkt i eksempelvis problemløsning, succeshistorier og de mindre succesfulde historier. Deltagerne fungerer som hinandens eksperter og rådgivere.
Der afholdes typisk ca. 4-6 møder om året. Medlemmerne bidrager gerne med emner/forslag til vært og besøg mm.
Kontakt
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte:
Christian Lindegaard Tagmose, netværkskoordinator
Tlf.: 3026 3020
E-mail: foedevareteknik.netvaerk@mmf.dk
Tilmelding
Du kan tilmelde dig et eller flere af netværkene på din medlemsprofil: Log på MitMF, hvorefter du nederst i teksten på fanen ”Min profil” vælger dine netværk. Du vil derefter få tilsendt netværkets mødeinvitationer og kunne deltage i gruppediskussioner.
Andre faglige netværk
Faglige kurser
Det kan være afgørende for din karriere og et våben imod arbejdsløshed, at du holder dig ajour med udviklingen inden for maskinmesterprofessionen og dit arbejdsområde.
Autorisationer og certifikater
Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Klik ind og du kan finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.
Vores mentorordning
Formålet er, at menteen kan trække på mentoren i faglig og karrieremæssig sammenhæng og få kompetent sparring, råd og vejledning.