Er du drevet af salg, stærke kunderelationer og markedets bedste værktøjer inden for den maritime branche – og trives du med frihed under ansvar?
Så er du måske den nye kollega i MILWAUKEE®s transportteam, som har lyst til at bidrage til TTI Nordics fortsatte vækst.
Om teamet
TTI Nordic vokser stærkt og udvider derfor teamet. Virksomheden søger en engageret og handy Account Manager, der kan demonstrere løsninger for slutkunder i det maritime segment i Syd- og Sønderjylland. Du får daglig sparring og refererer til Team Manager for divisionen.
Dine arbejdsopgaver
MILWAUKEE® udvikler og producerer en bred vifte af innovative højkvalitetsprodukter til transport og teknisk vedligeholdelse – både på land og til vands. Du får ansvar for at udbrede kendskabet til værktøjer, tilbehør og værnemidler til professionelle brugere i den maritime branche.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Besøge maritime virksomheder, skibsværfter og service- og vedligeholdelsesafdelinger i havne og på færger med MILWAUKEE®s løsninger.
- Demonstrere og sælge produkter og løsninger til større forsamlinger og tekniske teams.
- Supportere kollegaer i teamet og Key Account Managers.
- Deltage i relevante salgs- og markedsaktiviteter såsom messer og brancheevents.
- Implementere salgsplaner og budgetter.
- Styre kunder og rapportere dagligt i CRM-system samt bruge MS Outlook og Teams.
Succeskriteriet er at få professionelle, der arbejder med teknisk service, vedligehold og reparation inden for transportområdet, til at arbejde mere effektivt, sikkert og miljøvenligt med MILWAUKEE®s specialiserede værktøjer.
Du arbejder fra dit hjemmekontor, men bruger det meste af tiden ude hos kunderne. Du skal forvente ca. 20 overnatninger om året i Danmark og eventuelt i udlandet i forbindelse med messer og konferencer.
Om dig
TTI forestiller sig, at du:
- Har en stærk baggrund inden for teknisk arbejde med maritim drift, vedligehold eller reparation, fx som tidligere skibsmekaniker, tekniker i havnedrift, maskinmester eller med salg til maritime erhverv.
- Har erfaring med salg, rådgivning eller teknisk support til maritime erhverv og forstår kundebehov.
- Taler flydende dansk og kan kommunikere på engelsk.
- Har kendskab til CRM og IT-systemer.
- Har gyldigt kørekort.
Som person er du praktisk anlagt, nysgerrig og motiveret af at skabe resultater. Du er god til at opbygge tillid og stærke relationer, trives med tekniske udfordringer og får energi af tilfredse kunder. Samtidig er du målrettet, selvkørende og god til at planlægge og strukturere arbejdsdagen.
TTI tilbyder
- En selvstændig stilling med ansvar og stor frihed til at forme arbejdsdagen.
- Ambitiøse kollegaer, der støtter hinanden og skaber resultater sammen.
- Gode udviklings- og karrieremuligheder i en virksomhed, der belønner initiativ og resultater.
- Konkurrencedygtige løn- og bonusmuligheder, firmabil på gule plader og god pensionsordning.
- Unikke oplevelser på store events med kunder og løbende produkt- og salgstræning.
Ansøgning
Upload dit motiverede CV, hvor du kort beskriver din motivation for at søge stillingen, via Apply-knappen senest den 30.08.2026. Du behøver ikke skrive en ansøgning.
TTI afholder samtaler løbende og forbeholder sig retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.
Du er velkommen til at ringe til Mikkel Paulsen, Team Manager, på +45 40 27 76 39, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Om TTI
TTI er en af verdens førende inden for design, fremstilling og markedsføring af el-værktøjer, havemaskiner og gulvpleje samt tilbehør til forbrugere, professionelle og industrielle kunder.
TTI Nordic har over 550 ansatte og hovedkvarter i Hvidovre og forhandler fortrinsvis varemærkerne MILWAUKEE® og RYOBI® i Norden og Baltikum.